Som underviser i udskolingen kalder det på omstillingsparathed både fagligt og relationelt. At skulle undervise på diverse kommunikationsplatforme er ikke ideelt, men tåleligt. At ”se og mærke” eleverne via computeren er langt fra den virkelighed, som vi normalt bevæger os i – det at kunne se eleverne i øjnene, mærke deres energi og begejstring samt læse det ulæste, når en elev har brug for hjælp er virkelig sat på prøve. Jeg kender til mine egne udfordringer i nedlukningen – men kender jeg de udfordringer som mine elever oplever?

Jeg sendte en refleksionsopgave ud på Aula til mine to 9 klasser. Jeg skrev følgende:

Det er nu anden gang at I ikke fysisk kommer i skole på grund af corona. Det er nu anden gang, at I hjemsendes på ubestemt tid til fjernundervisning. Det er nu anden gang, at jeres liv ændres og der sættes begrænsninger og restriktioner på jeres liv.

Men hvordan kommer man egentlig igennem sådanne tider med både kroppen og hovedet i god stand? Hvad gør I, foretager jer – for at holde hovedet højt – psykisk, fysisk og socialt?

Eleverne skulle blot meddele mig, om de ønskede at deltage i en snak, hvor de kunne vidensdele deres gode råd. Jeg havde skrevet 3 refleksionsspørgsmål til dem i mailen, som de kunne udfylde inden vores samtale.

1.Hvad gør jeg mentalt for at holde snuden i sporet?

2. Hvad gør jeg fysisk for at holde min krop i gang?

3. Hvad gør jeg socialt for at trives?

Vi mødtes på Teams og jeg skrev alle deres gode råd ned – nedenstående er uddrag og citater fra begge samtaler.

En modvægt til kaos

Mange af eleverne skaber orden i kaosset – der ryddes op, der skabes rutiner og systemer. Det der virker, gentages.

• Mikkel: jeg tager alle de vagter, jeg kan få på mit arbejde! Det beroliger mig, at det ligner en normal hverdag. Jeg bliver også testet hver uge, for at være sikker.

• Julie: jeg følger ugeskemaet fra start til slut – det giver ro i maven.

• Freja B: vi er tre fra klassen, som mødes hver dag i en slags studiegruppe. Vi er i skole med madpakker, holder pauser og laver lektier. Det er næsten ”skole”.

Andre finder ro og tid til at være mere kreative – der tegnes, bages, fixes knallert og der skabes historier.

• Filuca: der er tid til at få tankerne ned på papir – masser af begyndelser, men slutningerne lade vente på sig.

• Emily: jeg tegner meget mere nu – jeg får inspiration og hjælp fra min far, der er tatovør.

• Lasse: rart at være ude i værkstedet, jeg hygger mens jeg hører radio.

Buk og stræk

De unge mennesker sidder absolut ikke stille – langt de fleste iklæder sig varmt tøj hver dag for at gå en tur – enten alene, med hunden, med et familiemedlem eller én fra boblen.

• Jonas: en løbetur er et afbræk fra stolen foran computeren – det giver frisk luft til hovedet og virker motiverende

• Elisa: gåture med mor er vigtige – det er min alenetid!

• Matilde: jeg har valgt at sige hej til alle dem jeg møder – en slags ”Vi er sammen om det her” – og jeg ser dig.

• Emily: jeg går ture, mange ture – man bliver ensom af at sidde alene derhjemme. Når jeg går ture, så ser jeg jo nogen.

En duft af sport er utrolig vigtig for de unge, der savner deres idrætsaktivitet.

• Isabel: jeg træner 4 gange om ugen – virtuelt fodbold – det er rart, at vide, at jeg skal noget – at jeg skal gøre mig klar til noget.

• Freja P: når jeg træner virtuelt, så booster vi holdånden – vi er sammen selvom vi er langt fra hinanden!

• Lasse: vildt vigtigt at kunne opretholde den fysik man har opbygget – når jeg træner online Taekwondo, så føler jeg mig fit

Socialt nærvær uden kys og kram

Vi rykker tættere sammen i en coronatid. Mange elever fortæller, at de er meget mere sammen med deres familie. De laver flere ting sammen, snakker mere sammen og oplever nye sider af hinanden.

• Silje: vi er blevet meget bedre til at være sammen. Vi var i forvejen tætte, men nu er vi endnu tættere.

• Jasmin og Louise: vi mødes hver fredag på skift hos hinanden til spilleaften. Det er noget at se frem til og vi kender hinandens forældre på en helt anden måde.

• Nina: jeg laver meget mere mad nu. Min mor arbejder med sårbare, så jeg hjælper til, så hun kan slappe mere af.

Der Facetimes, chattes og snappes

De sociale platforme er af gode grunde elevernes mest anvendte former for kommunikation med venner og familie.

• Naja E: jeg facetimer min mormor og morfar – jeg savner dem! Jeg har bedre samvittighed, når jeg har både set og hørt dem.

• Emil, Max, Nicklas og Philip: vi kobler os på Discord hver morgen, hvor vi snakker med hinanden – det er hyggeligt, man er ikke alene!

• Nicoline: jeg snakker sammen med bedsterne hver dag – vi har en Snap chat gruppe i vores familie – vi ”snapper” hinanden hver dag.

Vi kloges på hinanden

I samtalen blev vi klogere på hvilke udfordringer der takles med hvilke metoder – der blev udvekslet og det blev reflekteret.

• Caisa: jeg kunne godt blive bedre til at kontakte min familie – det vil jeg gerne blive bedre til.

• Freja S: vi var i sommerhus i 3 dage – det betød meget ”at se andre vægge”

• Sidse: det er rart at kunne ”snakke sammen”, men det er rarere at mødes

• Simon: det er vigtigt, at opretholde venskaber selvom vi ikke må mødes

• Freja P: vi ser meget til mine bedsteforældre, det er rart, at der er mere tid til dem – vi hygger os.

De klarer den, de unge mennesker. Ovenstående er ikke en rosenrød beretning om hvordan det kunne være, men en virkelighed om, hvordan det faktisk er for mange af dem.

Epilog

Jeg går fordi oppe på udskolingsgangen – aldrig har der været så stille. Ingen løben efter hinanden, ingen pludselige hvin fra tøserne eller et brøl fra en gut, hvis sodavand er væltet eller snuppet af en lømmel.

Ingen hilsner, ingen ”skal vi ha´dig om lidt?”, ingen ”hun kommer” – hvis bare….

De savner hinanden! De savner nærværet, jagonen, ”kampene” og glimtet i øjet. De savner puffene, at dele en madpakke og slås om den næste ……

De savner anerkendelsen og påskønnelsen – de savner at kunne ”mærke” hinanden og os – de voksne.

Og vi savner dem!

Det er blevet tid til at reflektere over årets op- og nedture i haven. Tid til at glædes over succeserne og lægge fiaskoerne bag sig – dog uden at gentage dem igen næste år.

Alle mine løg – ja, alle de hvide og de røde blev en total fiasko. Jeg havde læst, at man kunne dyrke løg og grøntgødning ved siden af hinanden. Men grøntgødningen tog lynhurtigt magten fra løgene og skyggede for solen. Jeg måtte opgive. Men grøntgødningen stod som altid smuk i højbedet, tronede ud over det hele og lod sig beundre, mens de stakkels løg langsomt blev kvalt af honningurt, rødkløver og boghvede…..

Kartoflerne var en blandet succes. Dem i tangen blev fine, men små. De røde myrer holdt fest i frilandskartoflerne, dog blev jeg beriget med et par kilo. En ægte kartoffelwoman blev jeg desværre ikke i år.

Jordbærrene blev en kæmpe succes – efter en omgang Champost blev de gigantiske og heldigvis stadig meget smagsfulde. Jeg har høstet ufattelig mange stiklinger fra disse bærmaskiner.

Mine tre squash var som altid en succes – jeg tænker, at alle der starter en lille selvforsynende have bør dyrke squash. En alsidig grøntsag med de smukkeste gule blomster. Jeg har bagt de lækreste squashmuffins og kager denne sommer – mums.

Min største oplevelse og succes har været melonerne. Jeg havde aldrig drømt om at kunne dyrke meloner, men tunneldrivhuset er et optimalt sted for dem. Næste år vil jeg dog starte tidligere, da de mangler den sidste sødme fra de sidste solstråler. De smager af Danmark og ikke Syditalien………I´anno prossimo.

Alle hindbærbuskene som jeg fik i gave på min 50 års fødselsdag har givet lidt men godt. Efterårshindbærrene bliver gigantiske og smager skønt – de trives og står godt foran højbedene.

Havekolonien Dyrefryd

Hen over sommeren har jeg høstet flere afgrøder end vi kunne nå at anvende. Derfor iværksatte jeg en lille drøm – Havekolonien Dyrefryds Økologiske Bod. Som barn havde jeg en yndlingsbog, som min mormor kunne udenad. Jeg har stadig bogen, den er temmelig slidt, men historien er stadig vidunderlige. I en tilfældig grøftekant fandt en masse forskellige dyrearter sammen om at skabe en havekoloni, hvor det var forbudt at skælde ud, hvor alle skulle hjælpe hinanden og ingen måtte spise hinanden. Alle fik en bid af paradis, hvor de fik opfyldt netop deres behov. Der var også konflikter, som blev løst i fordragelighed og med ligeværdig kommunikation. Sikke et billede på den ideelle verden, forfatteren her fik tilvejebragt en lille pige. Jeg slugte det råt og kan stadig smile, når jeg tænker på Pindsvinets have, der var fyldt med kaktusser, eller Hr. Blåfrakkes mødding, der lugtede særligt væmmeligt. For ikke at nævne larven Lasse, der åd sig stor og fed i kålhoveder. Ham har jeg stødt på flere gange i denne sommer, ja måske har Lasse og hans familie ligefrem flyttet ind i mit kålbed……

Havekolonien Dyrefryds Økologiske bod har solgt chilier, squash, ærter, bønner, aubergineplanter, kartofler, basilikumplanter, kornblomstfrøposer og et utal af jordbærstiklinger og planter.

Overskuddet fra boden bruges på nye frø næste år.

 Haveforvandlingens fjerde trin

Der er stadig gang i have-drømmeriet. De to områder bag drivhusene er ikke ideelle til dyrkning. Jorden er temmelig leret og selv med grøngødning og jordforbedring er det stadig ikke optimalt. Derfor påtænker jeg, at plante bærbuske på hele arealet. Der har stået hindbær før og det var en succes. Nu udvider jeg med flere solbær og ribs, samt nye rabarbersorter. Der lægges en lille flisesti igennem buskene, så jeg kan komme frem og tilbage uden at træde jorden hård eller ødelægge buskene.

Når de to arealer bag drivhusene er brugt til bærbuske, så er der behov for flere højbede andre steder i haven. Jeg påtænker 3 nye, én i forlængelse af de 4 og to over for tunneldrivhuset. Hindbærrene foran tunneldrivhuset fjernes og sættes bag ved. Der opsættes tre stålespalierer som afslutning på træterrassen – her skal der vækste klematis på begge sider. Der udvides med en nyt staudebed, der hvor hindbærrene stod foran tunneldrivhuset.

Tunneldrivhusets nedlukning

Det er vigtigt, at drivhusene er rengjort inden de lukkes ned for vinteren. Jeg har fjernet alt vækst, hen på komposten. Jorden er løsnet og eventuelle rødder er fjernet. Jeg vil berige jorden i foråret med kompost og jordforbedring i form af Champost. Alle potter og hylder er rengjorte. Frøene jeg har samlet er kommet inden for, så de ikke rådner eller bliver spist. Jeg har høstet kornblomstfrø, valmuefrø, morgenfruefrø, basilikum og spinatfrø. De sidste peberfrugters frø er ligeledes høstet – om det vil virke eller ej, må komme an på en prøve.

Kapillærkasserne fra tomaterne og agurkerne er tømte og spagnummen er brugt i det gamle kartoffelbed. Jeg er helt klar til nedlukning, når de sidste peberfrugter og auberginer er høstet.

Havebogen

Jeg har skrevet ”havebog” igennem foråret og sommeren, disse noter skal jeg bruge, når jeg designer næste års vækstplan.

Mine observationer er:

• Kartofler i spande duer ikke – tang gør ingen forskel, de er blot renere
• Rabarber kan med fordel trimmes, det giver nyt liv til dem og man forlænger vækstperioden
• Løg og grøntgødning duer ikke sammen!
• Squash giver størst udbytte på friland – den i drivhuset tog magten
• Jordbær kan man fordel få Champost i det tidlige forår
• Plant persille ud tidligt
• Start tidligere med såning af peberfrugter, chilier, auberginer og meloner
• Så gerne flere almindelig ærter på friland – de smagte bare for godt
• Slikærterne blev hurtigt for tykke  – så færre næste år
• Kålene skal på friland med net på fra start af……ha ha
• Flere morgenfruer – de skal sås tidligere
• Tjek rucola sorter – den var alt for stærk!
• Auberginer skal hjælpes med podningen – jeg brugte en pensel

Det har været et stort arbejde at starte have, men en oplevelse, jeg gerne gentager. Utallige timer brugt på at ompotte, vande, pleje og høste. Jeg glæder mig allerede til næste år, som selvfølgelig starter den dag, jeg åbner min havebog igen for at se listen over frø der skal bestilles. Indtil da må jeg nøjes med de sidste rester af hjemmelavet saftevand, syltetøj eller gensynet med frosne hind- og jordbær, der er høstet igennem sommeren og efteråret. Der ligger tre meget små meloner i frugtkurven, der står en tallerken med grønne tomater i vindueskarmen og de tre sidste squash er i grøntsags skuffen i køleskabet ved siden af de sidste sommer gulerødder. Hyggeligt, at haven stadig sniger sig ind i mit liv med de sidste guldklumper.

Fryseren indeholder heldigvis hindbær og jordbær til vinterens pludselige ”behov-for-hjemmelavet-syltetøj” til æbleskiver eller pandekager. Rabarber har også fundet plads på hylderne; endnu en taknemmelig afgrøde, der fryses nemt og kan bruges til alverdens lækkerier hen over vinteren. Min favorit er rabarberhorn…

Jeg har blancheret spinat og forsøgt frysning af squash til gryderetter. Jeg havde skabet fyldt med hjemmelavet saftevand – solbær i alverdens afskygninger og ribs samt hyldeblomst, men der er allerede gået mus i dem. Alt er drukket! For at finde den opskrift vi bedst kunne lide, lavede jeg 5 forskellige og skrev navnet på opskriften på en manila-mærkater sat på flaskehalsen. Så nu har vi fundet den saft, der passer os bedst.

Det allersidste der kan høstes i haven ud over vintergulerødderne er æblerne. Vi har det skønneste Belle Boskop træ, der ét år bugner af lækre store æbler, hvor året efter er det magre år uden nogen æbler…..i år er en blandet fornøjelse. Der er æbler, men det fleste er inficeret af orm eller direkte rådne på grenene! En skuffelse, da æblerne plejer at være guds gave til os, der elsker æblemos oven på havregrød eller til en lækker gammeldags æblekage med rasp og flødeskum. Jeg har vel høstet 30 stk. Det er sørgeligt…..jeg trøster mig nu ved at de rådne æbler ligger i en bunke som snack til solsortene hen over vinteren. De plejer at slås som hund og kat over en bunke rådne æbler og der er rigeligt til alle – undtagen mig.

Vinteraktiviteter

Der er allerede svært at være inden for. Det tænker jeg de fleste jordbrugere føler, når efteråret og vinteren nærmer sig. De bedste timer på dagen er man jo på arbejde. Hvad skal jeg dog få tiden til at gå med nu? Gode råd søges – hvad får I tiden til at gå med, når de sidste afgrøder er høstet, haveredskaberne er sat i skuret og drivhusene er lukket?

Min baggrundsviden kommer især fra to bøger, som jeg kan anbefale: Økologisk have og Økologisk drivhus af Jens Juel og Sølva Falgren.

Tunneldrivhusets jordlag er planeret og vi har valgt, at lægge en fiberdug i stedet for at arbejde direkte på jorden. Det var ikke noget nemt valg – der er læst og søgt viden og vi kom til den beslutning, at bruge dugen med pallerammer langs væggene. Det vil fremover være muligt, at tømme bedene og lægge ny jord i efter behov. Jorden under dugen er typisk tung lerjord. Vi valgte ikke at jordforbedre men har i stedet investeret i økologisk højbedsmuld. Nogen vil mene, at vi har købt katten i sækken, men indtil vores kompost har omsat i et par år, så kræver vores elendige havejord lidt hjælp udefra.

Der er 4 pallerammer i hver side af tunnelen. Vi har jord i de 6, én skal der være tang i og én anden skal vi afprøve halm. Tang og halm-forsøget skal være med kartofler. Vi vælger at fylde indkøbte kartoffelspande med tang, der ikke er afsaltet.

I midten af tunnelen skal der være spande med bønner og chilier. På hylderne skal der være hængejordbær. Vi har vores krydderurter i det andet drivhus sammen med tomaterne, da de ikke er gode venner med agurkerne. Der er åbenbart gode og dårlige naboplanter. Nogle planter gavner/beskytter hinandens vækst – det er værd at tage i betragtning. Derfor har jeg valgt, at så morgenfruer i potter, der kan flyttes rundt efter behov. Morgenfruer modvirker myrer og skræmmer kålsommerfuglene, så de ikke lægger larver. Dem havde jeg besøg af sidste år i grøntkålen og de ødelagde hele høsten – desværre. Så klog af skade.

I de 8 pallerammer skal vi have agurker, majs, sukkerærter, broccoli, aubergine, pebre og så de 2 kartoffelforsøg.

Vi har 4 højbede udenfor og vi har lavet en sædskifteplan for de 3 højbede (minus jordbærrene, da de er permanente) plus de 2 bede, der er bag tunnelen. Det er et puslespil at finde rundt i.  Jeg har skrevet det hele ned i min havebog ellers mister jeg overblikket fra år til år.

Jeg har også tegnet en oversigt over køkkenhaven med alle højbedene, bedene og tunnelens kasser og alle deres afgrøder.

Højbed 1: der er sået grøngødning og den bliver samtidig med at der sættes squash og sukkermajs. Det holder ukrudtet væk, holder på vandet og gøder jorden med værdifuld nitrogen.

Højbed 2: der skal være spinat, ærter. Da jeg har persille i dette bed, så må salaten komme på venteliste i år. Sidste år blev vores salat ramt af en pludselig haglbyge og så var det slut med den salat. De var fuldstændig perforeret og så ud som om jeg havde brugt en hulmaskine til at lave konfetti af dem.

Højbed 3: der er sået grøngødning og den vendes forsigtigt i det øverste jordlag inden jeg sår direkte. Der skal være gulerødder, hvidløg, løg, rødløg og salat. De er nemlig ”gode naboplanter”.

Højbed 4: jordbær. Bedet er jordforbedret her i foråret, men kunne trænge til lidt staldgødning.

Arealet bag tunnelen skal der være:

Bed 1: blomkål, grøntkål og porrer. Bedet er jordforbedret i vinters med grøngødning, der er vendt ned i det øverste jordlag.

Bed 2: vilde blomster til insekthotellet. Jeg sår alle de indsamlede frø fra sensommeren, når nattefrosten er forbi.

Bed 3: Solist kartofler – bedet er ny anlagt. Kartofler er ikke særligt krævende, så jeg jordforbedrer efter høsten med en omgang grøngødning. Jeg lader toppene fra de høstede kartofler ligge på jorden, så vandet fra jorden ikke forsvinder og der ikke kommer ukrudt.

Kompost

Lige meget hvilken litteratur jeg har læst, så er kompost alfa og omega når man ejer en køkkenhave. Vi har to almindelige palle-bygget komposter omme bag carporten. Heri samler vi de haveaffald, der må være undtagen ukrudt med frø.

Jeg har kig på en Humus kompostbeholder, da jeg gerne vil kompostere vores grønne affald herhjemme. Vi har grønne affaldsspande og grøn sortering i min kommune, men jeg kan da ikke smide guld på gaden, vel.

Jeg er stadig opsat på at prøve komposteringstårnene i mine højbede. Derfor har jeg opstillet et tårn, som der fyldes med mit grønne affald hver dag. Så tror jeg på, at ormene gør deres job og får omsat det organiske materiale til uorganiske byggeklodser, som mine afgrøder kan fornøje sig med i deres byggeproces.

Når mine kartofler er færdige med at vækste i tangen, så skal tangen op i komposten.

Gødning

Jeg tænker meget over hvilken gødning jeg skal bruge, hvilke planter der har hvilke behov og i hvilke mængder.

Jeg har jordforbedret 2 højbede og bed 1 med grøngødning. Jeg har lånt et par blokke brændenælder til at lave brændnældevand. Jeg har lånt aske fra de lokale spejdere. Og så har jeg snydt med noget gødning fra Champost….

Jordbærrene har behov for noget staldgødning, så jeg må lave en aftale med en kollega der har heste eller høns.

Forkultivering

Jeg sår og fremdriver alverdens afgrøder, så vi næsten ikke har en ledig plads tilbage i huset. I vindueskarme er der kasser med spinat, blomkål, broccoli, squash, sukkermajs, søde pebre, chilier og 2 sorter kartofler. Jeg vil så sukkerærterne, gulerødder og løgene direkte når jorden er varm nok. Jeg er bagud med auberginerne, tænker jeg.

Jeg har brugt rene kødbakker og toiletruller til at så i. Jeg har købt et minidrivhus og brugt flamingokasser til kartoflerne.

Jeg snyder med agurker og tomater denne gang. De bliver købt som teenagere.

Vanding

Vi valgte ikke, at lægge tagrende på den ene side og lave en lille sø. Med mindre vi laver en mulighed for at sende vandet videre ved kraftige regnskyl, så får vi pludselig et problem med at vandet løber ind i drivhuset. Der er gravet render på begge sider og sat nye hindbær på østsiden. Da de er glade for vand, så håber vi at regnvandet optages af dem. Ellers er der tanker om at bruge vandet fra lystdrivhuset der står lige ved siden af – det projekt er stadig på tegnebrættet. Der indkøbes endnu en regntønde til husets ene nedløbsrør. Vi kommer til at bruge alt det vand vi kan få fat i. Da regnvand ikke indeholder kalk, samler jeg æggeskallerne fra husholdningen og knuser det til et fint pulver, som skal doseres med jævne mellemrum.

Jeg vender tilbage, når drivhuset bugner af afgrøder og højbedene er fyldte med lækkerier – jeg krydser lige fingre for at alverdens skadedyr, hagl, tørke og nattefrost ikke ødelægger mine drømme.

Efter 2 ugers nødundervisning har du sikkert brugt din computer til rigtig mange opgaver og hvis du ikke har orden i dine mapper, ja så bliver det kun sværere jo længere tid der går.

Så i dag skal du i arbejdstøjet, for du skal i gang med at organisere indholdet af din computer.

Det er et kæmpe arbejde, hvis du ikke allerede har et lille overblik eller en begyndende struktur – her tænker jeg på, at du f.eks. har oprettet mapper til alle dine fag.

Så være modig – i dag er dagen, hvor du kæmper dig igennem dokumenter, billeder, videoer…..og når du slukker computeren efter endt arbejdsdag – ja, så har du virkelig gjort dig selv en kæmpe tjeneste, som du vil være taknemmelig over langt ud i fremtiden.

Trin 1.

Du har overskud og glæder dig til at komme i gang med at organisere indholdet af din computer eller det er en absolut nødvendighed, at du rydder op i dit kaos, da du bruger alt for meget tid på at søge efter de rette dokumenter og det er super irriterende, når du ved, at du har lavet opgaven.

Trin 2.

Sæt dig godt til rette. Papir og blyant foran dig. Du starter med at lave en oversigt over alle de mapper som du tænker vil være nyttige for dig.

Du kan overveje følgende:

• Én mappe til hvert fag i skolen. Kig på dit skema, så du får oprettet mapper til alle fagene, også valgfag, idræt og USU.

Følg dette link, hvis du ikke ved, hvordan man opretter mapper.

• Skriv f.eks. Dansk 7 kl. på en mappe.

Husk stort bogstav!

Det er vigtigt, at du skriver klassen på, for næste år går du jo i 8 klasse og så skal danskmappen navngives Dansk 8 kl. Du ændrer naturligvis ikke på den gamle mappe. Der vil stadig være en Dansk 7kl. mappe på computer.

Det vil give dig en stort overblik og være en kæmpe hjælp for dig til afgangsprøven.

• Åben mappen med Dansk 7 kl.

Find alle de dokumenter du har på din computer, hvor du har arbejdet med faget Dansk og læg dem i denne mappe.

Vær omhyggelig, da det godt kan tage rigtig lang tid. Måske har du allerede forsøgt at lave en orden og skal åbne en masse mapper og holde styr på deres indhold – brug papiret! Slet dit gamle system/orden/struktur efterhånden, som det nye system bliver oprettet. Tøm ikke papirkurven!

Hvis du er i tvivl om et dokument, så lad det være indtil videre.

• Nu er der mange dokumenter i Dansk 7kl.mappen.

Du skal nu lave undermapper i Dansk 7 kl.

Disse undermapper oprettes på samme måde, som Dansk 7kl.mappen.

En undermappe i kunne være:

Eventyr.

Tekstforståelse.

Diktat.

Frontread

Moderne ungdomslitteratur

Forfatterskabslæsning

Hvis I bruger Min uddannelse, så er det super nemt, at tjekke klassens årsplan i de forskellige fag – måske får du navnene på dine undermapper her.

Du skal også oprette mapper, der ikke er skolerelateret. Det kunne f.eks. være:

• Fritidsaktiviteter – husk en mappe til hver af dine aktiviteter f.eks. en til fodbold og en anden til svømning. Her lægger du spilleprogrammer, træningstider og lignende.
• Privat. Her lægger du alle de dokumenter, som er private. Det kunne f.eks. være: dine karakterer, din udviklingssamtale eller et brev, du har skrevet.

Der vil være dokumenter undervejs, som du ikke skal bruge længere. Jeg ville vente lidt med at smide dem i papirkurven.

Lav en mappe med navnet ”Rester”, som du lægger alle de dokumenter, du ikke lige ved hvor skal være over i. Hvis du pludselig erindrer, hvor dokumentet hører til, så flytter du det bare fra ”reste-mappen”.

Du kan altid spørge en klassekammerat om hjælp, hvis du har et dokument til overs, som du ikke ved hvor du skal placere.

Trin 3.

Det sidste trin – nu skal du i gang med at organisere alle dine billeder. Måske er du rigtig glad for at tage billeder og du ved, at denne opgave kommer til at tage laaang tid. Så del opgaven i flere bidder, så den bliver mere overkommelig.

Det er super hyggeligt, at se på billeder og man fortaber sig ofte i alt det smukke, de gode oplevelser og gensynet med familie og venner, man ikke har set i lang tid. Det er en vigtig del af denne proces. Giv dig tid – nyd dine billeder!

Opret mapper. Det kunne f.eks. være navnene på de lande du har rejst i. Eller motiverne du har taget billeder af – f.eks. solnedgange, havet eller madretter.

Måske er dette også tidspunktet, hvor du rydder lidt op i dine billeder.

Når du endelig lukker din computer, så har du virkelig fortjent et skulderklap – godt gået! High five til dig.

Kære læser,

Tilværelsen er forandret

Der er noget man må og noget man ikke må

Der er hensyn man kan tage og skal tage

Livet fortsætter – bare på en lidt anden måde

Der er plejer og så er der alt det nye

Men hvad er det nye?

Du inviteres til at dokumentere dit nye liv i en fotokonkurrence. Fang dit liv med mobilen eller kameraet og vis, hvordan dit liv ser ud/føles lige nu i karantænen.

Hvor får du energien fra?

Hvad er dine bekymringer?

Hvordan ser din dag ud nu?

Hvad er det nye i dit liv?

Hvem er i dit nye liv og hvad betyder de for dig?

….og alle de andre interessante spørgsmål

Konkurrencen er en fiktiv –  altså en opdigtet konkurrence. Du skal ikke indsende dine billeder. Her er mine bud på, hvad man kunne bruge billederne til:

• Lav din egen konkurrence med dine nære venner. Sæt jeres billeder på Instagram og skriv et par ord til hvert billede. Find vinderne med point.
• Lav en konkurrence sammen med din klassekammerater. Sæt jeres billeder på et socialt medie – i en lukket gruppe og skriv et par ord til hvert billede. Find vinderne med point. Vi har en lukket Facebook-gruppe til vores klasser, hvor der dagligt deles bageopskrifter, sendes hilsner, inviteres til konkurrencer og gejl fra lærerne.
• Lav en familiekonkurrence eller foto-galleri. Print hvert et eller flere billeder og lav et galleri derhjemme. I kunne optage en lille video af billederne i galleriet, hvor hver deltager forklarer hvad billedet forestiller. Denne video sendes f.eks. til familiemedlemmer der ikke bor i nærheden.

En ægte konkurrence

Der er en rigtig fotokonkurrence med præmier på denne hjemmeside. Konkurrencen er til elever/klasser på mellemtrinnet.

https://dac.dk/fang-din-by-fotokonkurrence/

Gode råd  til at tage bedre  billeder

Hvis du kunne tænke dig at blive bedre til at tage billeder til Instagram, så følg dette link og få gode råd. Super nemt at gå til!

https://woman.dk/livsstil/saadan-tager-du-de-bedste-billeder-til-instagram

Ekstra udfordring

Skriv 10 ord ned på post-its. Ét ord pr.post-it. Få gerne en anden i familien til at udvælge ordene, så er det nemlig en overraskelse, når opgaven går i gang. Du kunne også sende 5 ord til en ven/veninde og få 5 tilbage.

• Det kunne f.eks. være: kærlighed, omsorg, nytænkning, anderledes, særlig, pligt, gammel(t), trist, glæde, kontraster, glemt, magisk, skønhed, bekymring, frygt….

Læg de 10 post-its i en lomme, der er let tilgængelig.

Gå en tur i et valgfrit område. Husk mobil/kamera.

Træk en post-it op af lommen, læs ordet og find et motiv, der er ordet/fortolker ordet på et bestemt antal minutter. Det skærper opmærksomheden, at der er tid på opgaven. Man bliver heller ikke så kræsen. Skyd gerne flere billeder af hvert ord, så er der lidt at vælge imellem. Derhjemme redigerer og udvælger du de billeder, du vil bruge.

Find et passende medie til at dele dine billeder på. Inviter venner og familie til at de din fotokunst.

Held og lykke med udfordringen.

Her er et af mine smukkeste minder fra en dykkertur på Bali. En pygmæ-søhest. Det er ikke til at se på dette billede, men den er mindre end min pegefingernegl. Et fantastisk billede!

Det er jo ingen hemmelig, at vi skal blive hjemme et par uger endnu.  Det er heller ingen hemmelighed, at alle er påvirket på en eller anden måde af virussen – nogen mere end andre.

Man kan f.eks. være udfordret på:

• Om der er nok lægehjælp og udstyr til alle, der har behov for det
• Om der er penge nok til alle udgifterne
• Om virussens spredning formindskes
• Om folk opfører sig ansvarligt, så smitten ikke spredes

Det er måske nogle af de ting, du hører om i nyhederne eller som de voksne snakker om.

Det man snakker meget om i øjeblikket er, hvordan virussen påvirker vores grad af næstekærlighed. Herhjemme oplever du sikkert, at din familie passer på hinanden, at der laves mad og handles for de ældre og at man holder øje med hinanden som naboer. Det er fantastisk, hvordan vi rykker sammen i bussen, når der er behov for det – ikke bogstaveligt, for vi skal jo holde afstand, men billedligt talt. Vi er super omsorgsfulde, kærer os om hinanden og hjælper så godt vi kan.

Men der er absolut mange, der ikke får den samme omsorg og som kunne bruge en hjælpende hånd. Der er tusindevis af hjælpeorganisationer både herhjemme og globalt, der mangler økonomisk bistand – de er ekstra udsatte lige nu, da mange kigger indad og bruger energi og penge andetsteds. Det skal ikke lyde som en bebrejdelse, men blot et vilkår lige nu.

Min opgave til dig er, at finde 3 hjælpeorganisationer, som du tænker har brug for ekstra hjælp lige nu. Der er rigelig at vælge mellem – både herhjemme og i udlandet.

Du skal sætte dig ind i organisationens behov – så godt du kan. Læs på deres hjemmeside. Tjek eventuelle artikler om organisationens arbejde.

Spørg dig selv: ”Hvor vil mit bidrag gøre en forskel, som jeg har hjertet med i?”

Det bliver svært at vælge til og fra – derfor kunne du opstille nogle kriterier, som er vigtige for dig.

F.eks.

– Er det tydeligt, hvad mit bidrag vil blive brugt til? Nogle organisationer skriver på deres hjemmeside, de ting som de akut har brug for taget krisen i betragtning.

– Tjek hjemmesiderne for informationer om, hvor stor en del af bidragene, som går til administrationsomkostninger. Det koster penge, at drive en hjælpeorganisation – husleje til kontorer og lønninger til medarbejderne (hvis de ikke er frivillige), transport, hvis det er i udlandet, tilladelser, sikkerhed og meget andet. Nogle gange kan man se et lagkagediagram over hvordan de bruger deres donationer.

– Kommer mit bidrag til at give mening på den korte bane eller den lange bane? Kender du dette udsagn: Giv en mand en fisk og han har mad i dag.  Lær ham at fiske og han har mad for livet. Fisken er den korte bane – en her og nu løsning, mens færdigheden at kunne fiske, kan bruges på den lange bane.

– Hvad føler jeg, når jeg læser om denne organisation? Husk at disse hjemmesider ofte bruger kraftige virkemidler både i ord og billeder, som taler til vores samvittighed og næstekærlighed. Det er dog ikke muligt, at redde hele verden.

Hvis du er elev i de ældste klasser i folkeskolen, så kunne du overveje politisk ustabilitet, logistik – handle og transport, naturkatastrofeområder, drikkevandsforsyning, fødevareforsyning og nødhjælp. Tjek dette link:

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mission-ost-bekaemper-corona-pandemien?publisherId=2900116&releaseId=13590362

Når du har fundet de tre hjælpeorganisationer, så kan du vælge én, som du tænker du gerne vil støtte med et valgfrit beløb.

Tænk dig godt om inden du sender penge afsted – nogle organisationen spamér dig helt vildt med mails om mere støtte.

Beløbet du gerne vil støtte med, skal naturligvis igennem forældre-møllen. Tal med dem om dine tanker om at støtte netop den organisation – måske har de en viden, som er vigtig for din beslutning.

En pizza koster mellem 50-70 kroner, en Big Mac mellem menu koster 65 kroner og en Coffee to go koster nemt 35-45 kroner.

Måske kunne du overveje om din næste snack skulle gå til et godt formål:)

Det er vores synssans, vi skal udfordre i dag, samtidig med at vi snakker om de unaturlige ting, vi finder på vores tur.

Trin 1.

I finder et område, I gerne vil udforske. Områdets omfang kan ”vokse” med barnets alder. Den velkendte have vil være et godt sted til de helt små.

Trin 2.

I udvælger hjemmefra et antal ting, som vil være unaturlige i det valgte område. Det kunne f.eks. være en gammel tandbørste, en blyant, en LEGO klods, en teske, en appelsin og lignende. Barnet må naturligvis ikke kende til tingene i forvejen. Til det ældre barn, kunne I samle 10 stykker affald, som bestemt ikke hører til i naturen.

Trin 3.

I ankommer til området – hvis det ikke er jeres have, så skal I placere tingene uden at barnet fatter mistanke. Mit forslag er, at I henleder barnets opmærksomhed med en snack eller lignende, mens I stormer rundt. Én af jer kunne løbe i forvejen og gemme tingene.

Trin 4.

Nu skal vi i gang. Barnet skal vide hvad legen gør ud på. ”Kan du finde de ting, som ikke hører til ude i naturen?”

Det yngste barn kan have behov for mere hjælp. I kunne bruge et sjippetov/tov som lægges i en lille rute rundt i området. Når I lægger tingene, skal I tage hensyn til barnets færdigheder. I kan godt lægge tingene lidt væk fra tovet, men ikke for langt, så mister barnet måske motivationen eller overblikket.

Barnet skal nu bruge området – løbe rundt og lede efter tingene. Hver gang en ting er blevet fundet, skal barnet bringe tingen tilbage til dig/jer og forklare hvorfor tingen er unaturlig og dermed ikke hører hjemme i naturen. Affaldssamleren skal forklare, hvorfor man ikke må smide netop det affald i naturen. En banan er også skrald, men den kan naturen nedbryde. Hvis I ønsker mere information om nedbrydningstider og affaldsindsamling, så følg dette link:

Når alle tingene er blevet fundet og I har snakket om dem, så kunne I finde de naturlige ting i området, som barnet gerne vil tage med hjem.

Trin 5.

Derhjemme kan I bruge de naturlige ting til at lave en naturudstilling. Blomster og grene kunne komme i en vase. Kogler og fjer i vindueskarmen, mens sten og nødder lægges rundt om dem.

Nu har I skabt jeres egen naturudstilling.

• Gad vide, hvem der egentlig ejede den smukke fjer?
• Hvilken træ tror du koglen kommer fra?
• Den gule blomst er da en….
• Grenen jeg fandt er helt fedtet og mine fingre klistrer – hvad er det mon?

Nu er der grobund for gode samtaler og husk, at man ikke skal vide alt – også selvom man er voksen.

Trin 6.

Børn er super fantasifulde og jeres lille naturudstilling kunne måske være der hvor alferne bor, når de ikke har lyst til at sove i den kolde skov. I kan vælge andre små væsener som dværge eller skovnisser.

• Hvem bor i udstillingen?
• Hvordan ser de mon ud?
• Hvad laver de om dagen?

I kunne sammen digte en fantastisk historie om netop jeres vindueskarm.

Held og lykke

Vi savner alle sammen vores venner fra skolen eller børnehaven. Netop alle de venner, der til daglig lytter og lærer sammen med os – eller alle dem, vi leger med både inde og udenfor.

Mange af jer ”snakker” sammen på de mange forskellige sociale medier – det er I virkelig gode til. Der Snappes, Chattes og Tik Tokes om alt og intet. I kæmper imod og sammen på de mange virtuelle platforme. I laver sjove videoer med jokes/pranks.

Det er mega hyggeligt og det skal I absolut fortsætte med!

Dagens udfordring

I dag skal I skrive et gammeldags brev. Du skal vælge en ven/veninde/familiemedlem/nabo, der ikke bor for langt væk, fordi du selv skal aflevere brevet i hans/hendes postkasse.

Det er en helt særlig følelse, når man opdager, at man har fået brev – sådan et gammeldags brev med frimærke og poststempel på. Den følelse skal du give én anden i dag. Vel at mærke uden frimærke og poststempel på med mindre du tegner dem.

Hvis du ikke er gammel nok til selv at skrive brevet, så kan du bede en forældre om at være din sekretær. Du skal selv fortælle, hvad der skal stå i brevet. Mor/far må meget gerne hjælpe. En anden mulighed er, at du kan tegne en tegning og få den voksne til at skrive lidt om tegningens indhold.

Modtageren

Hvordan vælger man lige den, der skal modtage dit brev? Måske kunne du overveje én:

• Der snart har fødselsdag
• Som du savner helt vildt
• Som kan holde på en hemmelighed
• Der kender dig rigtig godt
• Som vil blive rigtig glad for at høre fra dig
• …..og 10000 andre gode grunde

Så skal du finde papir, blyant og måske farver eller tusser frem. Du finder et godt sted at sidde, måske alene, så du ikke bliver forstyrret. Hvis du ikke har en kuvert, så lav selv én. Tjek denne video:  https://www.youtube.com/watch?v=95ktQxbbpSk

Indledningen

Du skal naturligvis vælge, hvordan du vil begynde brevet. Er det mon med et:

• Hej
• Til
• Kære
• What´t up
• Hejsa
• ….eller noget som du plejer, at sige til brevets modtager, når I mødes.

Indholdet

Dernæst skal du i gang med indholdet. Jeg vil bruge de berømte HV-ord til at bygge brevet op med, samtidig med at jeg ”giver noget af mig selv”.

• Hvordan går det? Jeg har virkelig travlt – min mor har sagt, at jeg skal rydde op på mit værelse….
• Hvad får du tiden til at gå med? Jeg har prøvet at lave chokolademousse og den blev super lækker. Møgærgerligt, at du ikke kunne smage den.

Til de yngste brev-skrivere:

• Jeg leder efter Krible Krable i min have. Hvilke dyr er der i din have?
• Jeg spiller computerspil med min far. Hvad spiller du med din far?
• Jeg har været i skoven og fundet alle tingene på tingfinderlisten. Hvor mange ting har du fundet?
• Jeg fandt alle posterne i stjerneløbet i går aftes. Hvilken post syntes du var den sværeste?

Inspiration til indholdet

Du kan skrive om:

• Jeres venskab/relation
• Afsavnet – hvorfor savner du netop den person?
• De aktiviteter du har lavet i den første uge af karantænen
• Alle de opgaverne lærerne har sendt til dig i fjernundervisningen
• Den klassiske – om forældre/søskende/kærester
• Noget bestemt, som du rigtig gerne vil dele
• En bekymring, som du ønsker et råd til
• En god nyhed, som du bare må dele

Hvis man ikke er vant til at bruge blyant, så kræver det lidt tålmodighed – du må ikke være for kritisk. Din modtager vil være ligeglad med din håndskrift – med  mindre den er ganske ulæselig….

Afslutningen

Brevet skal afsluttes. Ligesom med indledningen, skal du afslutte brevet på en måde, der passer til modtageren.

”Vi ses snart” er måske ikke den rette afslutning, men samtidig er det et håb om at I snart kan ses igen.

”Kærlige hilsner fra” er til de nære relationer og hjerteven/veninden.

”Jeg tænker på dig” kunne være en perfekt afslutning til en kæreste eller en særlig ven/veninde.

”Pas på dig selv” vil selvfølgelig være oplagt lige nu, hvor vi er i karantæne.

”Mange hilsner fra” er en passende afslutning på mange breve – husk at sætte dit personlige præg på afslutningen f.eks. ”Mange hilsner fra din bedste veninde! Eller ”Mange hilsner fra mig som savner dig”.

P.S. ”Når vi mødes igen, så skal vi to…….”

Du kan med fordel tilføje noget farve alt efter modtageren. Hjerter, stjerner, blomster – ligesom Emojis fra mobilen.

Så skal brevet i kuverten og du skal op på cyklen for at aflevere det. Rigtig god fornøjelse med skriveriet. Nu kan du spændt vente på at ”posten” kommer forbi med et brev til dig.

Jeg vil selvfølgelig ikke opfordre dig til at gå på posthuset for at købe frimærker – tværtimod, men hvis dine forældre har et til overs, så kan dit brev komme meget længere. F.eks. til mormor på Fyn eller faster i Tønder.

P.S. Gem lidt af papiret – om et par uger skal vi klippe gækkebreve…..

Jeg husker en ferie til Tyrkiet, hvor man efter et par dage havde badet i samtlige pools, havde prøvesmagt det bedste i buffeten og havde forsøgt sig med minigolf, volleyball og gåture på stranden. Så blev ungerne rastløse – de ville gerne have en udfordring, så jeg lavede denne her til dem.

Min tåbelige udfordringer

Om morgenen skulle de tage så meget frugt de kunne bære fra morgenmadsbuffeten. De måtte ikke bruge deres tøj, kun kroppen.

De fik hver 1 euro, som de skal gå ned i den lokale bazar og købe en gave til en af de søskende, der ikke var med på rejsen. Gaven skulle være udvalgt og nyttig.

De skulle begge gå på legepladsen, som ellers kun var for de mindste. Vi gjorde det sent om aftenen. Her skulle de gynge en tur og lege i legehuset.

De skulle lære at sige ”Må jeg bede om en is” på tyrkisk og efterfølgende sige det i isboden.

De skulle stå på hovedet i alle resortets pools i en vis antal sekunder.

De skulle rutsje ned af alle resortets vandrutsjebaner, mens de hvinede.

De skulle sige en joke eller en sandhed på scenen foran familien.

De skulle holde gange i volleybolden ude i havet et vis antal gange uden at tabe den.

De skulle lære at sejle i havkajak.

De skulle vælge én ud af 3 ting fra aftensbuffeten, som de voksne havde valgt og som ikke så lækre ud.

Det var en smule grænseoverskridende, men ungerne hyggede sig og vi fik en hel dag til at gå med tåbelighederne.

Det er nu din tur til at lave en liste over tåbelige udfordringer til netop dine/dit børn/barn.

Inspiration til de tåbelige udfordringer

Her er nogle mærkelige ingredienser til at lave en ret. Hvad vil du lave, som du selv vil spise ud af dem?

Du har fået en sang, som du skal lære udenad. Du kan optage sangen på mobilen eller synge live.

Lav en dans til en bestemt sang – der må gerne være udklædning.

Byg det højeste tårn du kan ud af aviser og en rulle tabe. Du må ikke bruge andre ting. Du har 5 minutter.

Du skal puste en vatkugle igennem stuen i den planlagte rute på en bestemt tid.

Du skal balancere med en blyant på langefingeren mens du hurtigt går 10 meter – hvis du taber blyanten, starter du forfra.

Du skal prøvesmage 5 ting med bind for øjnene. Du skal gætte 4 ud af 5 ting.

Du skal opremse alle tingene, som gemmer sig under dugen/håndklædet eller lignende. Du får 1 minut til at se dem, hvorefter de gemmes igen.

Du får 5 minutter til at stable det højeste tårn af sten.

På tid skal du lave så mange forskellige ord med disse bogstaver.

Aldersgrupper

Du kan selvfølgelig lave nogle lidt mere udfordrende tåbeligheder til de ældre børn. Skru bare op for blusset – de kan sikkert godt tåle lidt gejl. Du vælger naturligvis de tåbeligheder, der passer til netop dit barn. Bare legen er sjov!

Derfor skal du op af stolen eller sofaen! Din krop er vant til at bevæge sig og den savner sikkert turene til vandposten, til tøse-toilettet eller ned til den lokale madpusher for at købe fritter eller nuggets.

Jeg har fundet nogle fysiske aktiviteter, som kan laves derhjemme eller udenfor.

Selvfølgelig er det ofte langt sjovere og mere motiverende at være flere om aktiviteterne, men vi holder os naturligvis til reglerne om afstand mm.

Her er mine forslag til at være aktiv derhjemme:

Cirkeltræning

Her kommer du igennem alle kroppens muskler uden brug af redskaber.

https://iform.dk/traening/cirkeltraening/6-cirkeltraeningsoevelser-der-goer-dig-staerk-paa-20-minutter

https://www.alt.dk/sundhed/cirkeltraening-traeningsprogram

Yoga

Jeg har valgt nogle videoer, som er for begyndere og nogle er til børn. Hvis du har en måtte er det absolut en fordel:

• da den hjælper dig med at holde balancen
• den giver et godt fod/hånd fæste (du glider ikke så nemt)
• den er skridsikker

Hvis du ikke har en måtte, så kan du bruge et liggeunderlag.

Yoga for begyndere:

Yoga for børn:

Du kunne også prøve….

• At lave en forhindringsbanen udenfor. Inviter dine søskende til at prøve kræfter med banen. Far eller mor kunne jo også være med i legen. Husk at passe ekstra godt på anklerne, da skadestuen har nok at lave i øjeblikket.

• At lege Jorden er giftig med aviser. Denne leg kan leges inden eller udenfor. Hvis du kombinerer den med Klik, så er der ekstra fart på. Igen passer I lige på, at I ikke er for vilde.

• At udfordre hinanden med sjippetove-øvelser. Tjek denne video https://www.youtube.com/watch?v=0NIvRAaOdlQ

• At jonglere med en fodbold – igen er You tube genial – tjek denne video https://www.youtube.com/watch?v=6wCwj7XQbSI

• At lege tampen brænder med et familiemedlem – men gør det nu på tid! Pulsen skal op og I skal svede inden I har fundet tampen.

• At finde nogle bestemt ting på tid. Hver deltager vælger 5 ting, som der skal findes på en bestemt tid. Husk nu at vælge nogle ting, der er svære og som måske kræver at hjernecellerne kommer i sving. F.eks. kan du finde noget der er gult og som ikke kan spises, der kun findes i køkkenet?

Den sidste aktivitet er et stjerneløb. Men da løbet er lavet til dig, så skal du bede en voksen om at skrive til downes4U@gmail.com, så sender jeg fluks posterne.

Der er 9 poster, 9 spor og 9 X-tra spor. 

Tør du tage imod den aktive udfordring? Du vil få rørt kroppen og de små grå….

Rigtig god fornøjelse med at være aktiv.