Min minimalistiske rejseplan foregår sammen med den før omtalte hjemmeside: zenhabits.net/simple-living-manifesto-72-ideas-to-simplify-your-life/  – jeg er nået til punkt nummer 17, som handler om at ”limit your buying habits” – altså at begrænse mine købsvaner.

Fortiden

I vores husholdning får man lommepenge og for det beløb kan man købe lige hvad man vil.  Ting fra apoteket og aktiviteter som kontingenter dækkes af husholdningsbudgettet. Ellers skal beløbet dække nyt tøj, sko, plejeprodukter, bøger, foredrag og andre personlige ting.

Før jeg påbegyndte min bæredygtige og minimalistiske udfordring brugte jeg mine lommepenge på nyt tøj – det brand jeg køber det meste af mit tøj hos er (synes jeg selv) i den dyre ende, men stilen passer til mig og brandets tilgang til miljø og bæredygtighed lever op til mine krav.

Jeg har aldrig haft særlig mange ”ting” – mine skabe indeholder friluftsgear, dykkergear og en gammel symaskine, der afventer en ny mission. Jeg har en kæmpe muslingesamling fra mine tropiske rejser – et vidne om min kuldioxid-belastning…

Jeg er ingen absolut ingen gadgetpusher – jeg havde rigtig svært ved at udskifte min gamle højt elskede Nokia håndværker til en smartphone, da tasterne tilsidst gik i stykker. Mit fjernsyn på 15 kilo blev først skiftet ud i 2010 og jeg gav op på Sonos fordi jeg ikke kunne ”connecte” med den. Det er ihvertfald ikke mig, der holder røven op på Elgiganten.

Men pengene forsvandt alligevel hver eneste måned, som dug for solen. Sms’erne bimlede ind fra Post Nord og Shelltanken om at mine pakker kunne afhentes. Papir, papkasser og plastikposer blev flået op, ting lagt på hylder og hængt på bøjler.

Sådan har det været i rigtig lang tid. Indtil jeg valgte noget helt andet.

Jeg blev nemlig aldrig rigtig glad for mine indkøb – glæden ved pakken forsvandt ligeså hurtigt som mine lommepenge. Selvom jeg havde været rigtig fornuftig med mine penge, så betød mine nye ting faktisk temmelig lidt på mit lykkebarometer. Jeg havde virkelig svært ved at fastholde Marie Kondo´s ”Does this spark joy?”.

Jeg er heller ingen impulsjæger – min halv-årige indkøbliste blev overholdt uden problemer. Men selv de mest bevidste og velovervejede indkøbs dopaminboost gled hurtigt ud i sandet. Et vanebrud listede sig ind i mit forbrugerliv.

Januar 2019

Årets første måned stod i omstillingens bæredygtige lys – den fik fuld skrue for nu skulle jeg omstille mig! Jeg købte plejeprodukter – faste sæber og en ny razor. Jeg købte undertøj fra Underprotection, kop og tandbørster i bambus, Pulito madkasse i stål, Nudie jeans, rengøringsartikler i massevis, sugerør, EcoEgg, poser fra Maistic, brød og grøntsagsnet og jeg kunne blive ved….

Så blev der heldigvis roligt i mit regneark – februar måned gik uden nogen køb overhovedet og det var først i sidste uge at jeg brugte mit dankort igen.

Det første der røg i mit GOTS indkøbsnet var bæredygtige plejeprodukter fra Ecooking købt i Matas!

Derudover købte jeg mig en ny bog om ,hvordan man bliver selvforsynende med frugt og grønt – en gør det selv havebog. Da Claus Dalby desværre ikke havde nogen interesse i at prøve kræfter med at lave en bæredygtig have – (og en ny bog), så må jeg jo i gang med arbejdet selv J Mere om disse haveideer i et andet indlæg..

Begrænse køb

Der er mange gode råd til, hvordan man begrænser sine køb lige fra reklame cølibat til et full blow købestop! Facebooks “Lev på en sten” er også en mulighed – dog ikke den vej, jeg tænker vil virke for mig og min familie.

Jeg har mega respekt for dem, som vælger off grid-tilværelsen, flytter i tiny houses og omlægger hele deres livsstil til ultra minimalisme med 3 par underbukser, en madras og en bambustandbørste – jeg ønsker dem alle held og lykke!

Nedenstående råd følger jeg selv på min rejse mod en minimalistisk livsstil.

Nr. 1 – adblocker på min PC´er er mit købe-filter. Adblocker har nogle ulemper, men de overstiger på ingen måde den irritation jeg fik af alle de reklamer, der til alle tider fyldte på min skærm! Så væk med de daglige påmindelser om alt det jeg ikke har og som jeg for øvrigt ikke har behov for!

Vær opmærksom på alle de steder, hvor du bliver påvirket af reklamer; smartphone, TV, Facebook og mm. Sultestrejk – tørlæg dit reklameindtag!

2. Når jeg ønsker mig noget, så skriver jeg det på mobilens kalender og sætter en alarm til 30 dage senere. Når de 30 dage er gået, alarmen lyder og jeg stadig ønsker mig ”tingen”, så vil jeg købe det/den. Dermed styrer jeg impulskøbet (absolut ikke min største last) og jeg får mulighed for at føle efter om det er et reelt behov eller en døgnflue. De ting, der indskrives i kalenderen er selvfølgelig nøje udvalgt efter Replace – don´t add-princippet, de skal være bæredygtige og de må ikke være Fast Fashion! Det betyder, at jeg må spare lidt…..

3. Oprydningen i januar betød at jeg reflekterer meget mere over mine behov for nye ting. Ejer jeg ting eller ejer tingene mig? Hvor mange ting har jeg egentlig behov for? Hvilke værdier tillægger jeg mine ting? Hvad ville jeg tage med mig, hvis huset pludselig brændte? Hvor er historierne og de store følelser? Det der virkelig giver mit liv mening er sgu ikke en klud eller nye sko – ej heller en pude fra Hay eller en lampe fra Illums Bolighus! Det må være mine scrapbøger fra vores rejser, børnenes ler-monstre og selvfølgelig den røde kat Charlie.

The story of stuff

Tjek denne lille film på you tube: The story of stuff – lad jer ikke irritere over den amerikanske tilgang til enkelte dele af denne lille øjenåbner. Budskabet er temmelig klart – at vores behov for ting er utrolig ressourcekrævende på alle parametre!

Da jeg så filmen blev jeg først og fremmest trist – den er svagt opløftende, når man tænker på den gigantiske industri der varter os alle op. Hvad betyder mit købestop i det store billede, når milliarder andre fortsætter deres forbrugsfest?

Men så bliver man jo fandenivoldsk! Jeg er jo med i en bevægelse, hvor jeg gør en stor forskel for mit eget velvære, for miljøet og dermed min egen eksistens – jeg reflekterer over de sparsomme ressourcer der er til rådighed og jeg udøver low impact i det omfang det er muligt. Jeg gør noget – hvad gør du?

Jeg vil i dette oplæg give jer et kort resumé af de 7 kriger-typer, for at give jer mulighed for at finde netop jeres og med dette kendskab til jeres kriger-type at kunne fokusere mere på netop den arena I kæmper på. Altså en slags kortlægning med et resultat, hvor man bliver bevidst om hvilken mission man kæmper for.

Klima-krigeren

Måske er du klima-krigeren, der kæmper for et klimamål. Verdensmål nr. 13 handler om klimaindsats og du kæmper for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Du kæmper f.eks. ved at købe varer med et lavt klimaaftryk – du reflekterer over transport af produkter, over udledning af drivhusgasser og du vælger en rejseform med lav udledning af kuldioxid, når du skal på ferie.

Du genbruger på den store klinge og måske har du ændret din kost til en mere plantebaseret kost. Ét af dine kardinalpunkter er madspild – du kæmper for at lave en madplan med klimavenlige produkter, du har styr på spisekammerets indhold og ved hvilke varer, der snart løber ud af dato. Du har et arsenal af gode opskrifter til hvordan man lige bruger de sidste rester til en lækker ret – intet går til spilde. Hvis du er modig, så skralder du i dine lokale butikker efter lukketid. Du husker selvfølgelig ”reglerne” for at skralde.

Miljø-krigeren

Du er miljø-krigeren, der sætter naturen først! Dit verdensmål er nr. 12, som handler om ansvarligt forbrug og produktionsformer. Du kæmper overordnet for, at vi skal reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Du er indædt økolog – du har økologiske holdninger og adfærd. Du vælger økologi ud fra et miljømæssigt hensyn.

Du har tjek på dit forbrug af vand –  har spareperlatorer og vandbegrænsere på vandhanerne, du har A+++ apparater, vandbesparende lavtskyllende toilet, regntønder og så går du i brusebad! Du støtter grøn energi og har måske alternative energikilder installeret – f.eks. solceller eller solfanger. Du kører måske i en hybrid eller el-bil. Måske kører du på cykel J

Du trives uden for – i din have har du et insekthotel, hvor du har skabt gode opholdssteder for overvintrende insekter, som skjulested og som plads til at kunne formere sig. Insekterne er vigtige for dig, da de er med til at skabe balance i naturen.

Du kæmper for at opretholde biodiversiteten – den menneskelige aktivitet præger biodiversiteten på den negative måde og du kæmper for at vende kursen. Du oplyser, du viser og du handler. Du står i spidsen for at frede et økosystem når der er behov for det og du leder indsamlinger af affald.

Social bæredygtigheds-kriger

Du kæmper for retfærdighed, livskvalitet og lighed! Dit verdensmål er nr. 8, som handler om at, fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.

Du kæmper for social bæredygtighed – for at de produkter du køber er lavet af mennesker, der får en ordentlig løn, har ordentlige arbejdstider og arbejdsforhold. En social bæredygtig produktion tager et medansvar for lokalområdet, for uddannelse, for sundhed og for det omgivende samfund på en måde, så produktionen bidrager til hele samfundets udvikling. Du kæmper for social retfærdighed, da du ønsker at mennesker skal behandles retfærdigt.

Din arena kan være svær at se for andre omkring dig – du skal gøre os opmærksom på de muligheder du møder på din rejse, så andre også kan støtte dem. Du skal undervise os, vise os, invitere os til at støtte din kamp – den er værdig.

Du tjekker labels i dit tøj, sikrer at brandet/mærket er troværdigt i forhold til dine værdier. Du støtter små projekter lavet af lokale rundt om i verden – du er en Fair Trade kriger!

Dyrevelfærds-kriger

For dig har dyr mere værdi end mennesker – dyr for dig er ikke et behov, der skal dækkes, hverken som føde, som nyttedyr eller som kæledyr. De skal leve uafhængigt at mennesket på oprindelige præmisser.

Du er veganer – spiser kun plantebaseret kost og søger at undgå alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål.

Hvis du ikke er veganer og ser dig selv som dyrevelfærds-kriger, så kæmper du måske for landbrugets omstilling til mere bæredygtig produktion, så vores produktionsdyr igen kan opleve mudderbade, mælkebøtter og frisk luft.

Du kæmper for krøller på halen på grisene og kvæg på græs om sommeren. Du kæmper for støvbade og næb på vores høns. Du kæmper ligeledes for at transport af dyrene bliver overholdt til punkt og prikke!

Du stiller høje krav til dyrenes velfærd, sundhed, fodring og miljømæssige hensyn.

Sundheds-krigeren

Du kæmper for at leve et liv, hvor livskvalitet og sundhed i stadig mindre grad skal påvirkes at forurening fra produkter, fødevarer, arbejdsmiljø, trafik og indeklima.

Du kæmper for at de kemikalier, der anvendes i samfundet, hverken må give uønskede virkninger som kræft, forhindre vores fertilitetsevne eller ændre vores arvemasse.

Du kæmper for at forurening ikke påvirker din sundhed – det være sig udledninger til luft, jord og vand. Og du kæmper for at sikre sunde fødevarer af høj kvalitet uden brug af sundhedsskadelige stoffer.

Du kæmper også for at de produkter, der sælges ikke afgiver eller indeholder skadelige stoffer så som hormonforstyrrende stoffer i plejeprodukter.

Du kæmper ligeledes for at ingen skal udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra kemiske stoffer – f.eks. kræftfremkaldende stoffer, organiske opløsningsmidler og tungmetaller.

Du viser måske vejen frem, ved at sylte selv, have en nyttehave, lave egne rengøringsmidler og plejeprodukter.

Less waste-krigeren

Du er skralde-kriger og du kærer dig om alle aspekter af affaldsbelastningen. Du kæmper for at de sparsomme ressourcer bliver brugt fornuftigt og at de indgår i bæredygtige cirkulære økonomier. I cirkulær økonomi indgår produkterne og deres indholdsstoffer i kontinuerlige kredsløb, hvor der er fokus på genbrug og genanvendelse.   

Du kæmper for at afskaffe unødig emballage og på at reintroducere sund fornuft med muleposer, glasopbevaring af madvarer og på at man bruger alle madrester.

Du har planlagt ugens madplan og du ved hvad der er på hylder og i fryseren. Du har styr på gode tilbud, need to have og nice to have.

Du praktiserer måske minimalisme, hvor du fokuserer på det vigtigste og fjerner det overflødige. Du kender til dine værdier og lever derefter. Du tør leve et liv efter egne behov og er tro ved det.

Du kæmper for zero waste, hvor du forsøger, at undgå alt affald i din livsstil. Det betyder, at du kæmper for Refuse, reduce, reuse, recycle or rot i din hverdag. Det betyder, at du ofte siger nej tak, du prøver at reducere dit forbrug, du bruger tingene indtil de går i stykker eller er brugt op, du støtter op omkring genbrug og komposterer dit affald.

Du kæmper for stop madspild og skralder måske.

Væredygtigheds-krigeren

Den sidste kriger er for mig ikke en velkendt størrelse, så derfor vælger jeg at lade organisationen Rethink Human Being klare forklaringen for mig. Benyt dette link  

Konklusion

Alle 7 krigere er beskrevet. Du har måske fundet din kriger eller dine krigere. Jeg tænker, at mange os er flere krigere på én gang. Jeg håber, at dette indlæg vil kunne skærpe din mission og give dig mod på at tage kampen endnu mere op i netop din eller dine valgte arenaer. Rigtig god kamp!

Du må meget gerne tilføje, hvis du tænker at jeg mangler noget i beskrivelserne.

Her er mine bud på nogle bæredygtige gaver. Der er hjemmelavede gaver, gaver, der nemt kan købes i almindelige dagligdagsbutikker og dem, der anskaffes når der købes stort ind.

1. Jeg bliver altid så glad, når jeg kan købe bæredygtige produkter i de butikker, der ligger i mit nærområde. Matas har flere bæredygtige produkter – jeg kan nævne Ecooking, som har super mange gode hudplejeprodukter, der nemt kunne blive til en gave. Tjek dette site.

https://www.matas.dk/ecooking

• Det er altid super lækkert at modtage en bæredygtig fast sæbe som gave – pluk lidt grønt fra haven hvis det er muligt og bind det pænt på sæben med lidt jutesnor. Prøv sæberne fra http://www.lundegaardens.dk eller google ”bæredygtige sæber” i netop din del af landet.

• Hjemmestrikket eller hæklet karklude er altid et hit at modtage som gave. Økologisk bambus findes i udvalgte supermarkeder – det behøver ikke være besværligt at finde bæredygtige materialer. Giv en Svanemærket vaskegel eller lignende sammen med kludene – man bliver bare så glad. En karklud sammen med en FSC-mærket opvaskebørste bliver man også rigtig glad for. I SuperBrugsen har de https://shopping.coop.dk/vare/svarta-faaret-garn-recycled-cotton-50-g-100-bomuld/657bd563-a90b-4f51-8f4c-bd0d8311a587?dfw_tracker=34800-7332774016608&gclid=EAIaIQobChMI-eGc2ueB4QIVzOJ3Ch1eaAqzEAQYBSABEgJk2fD_BwE 

• Alle er i gang med at skifte deres vandflasker ud med de mere bæredygtige af slagsen. Det gælder også kaffekopperne – der er virkelig mange forskellige bæredygtige alternativer som nemt kunne bruges som gave. Husk at købe en til dig selv, hvis du ikke allerede har en. Du er nemlig en fantastisk reklamesøjle, når du går rundt på din arbejdsplads med din bæredygtige kop. Pukka har farverige bambus kopper – de forhandles både på Matas´hjemmeside og i Helsam (jeg købte min i Helsam, Køge)

• Jeg elsker hjemmelavet syltetøj, jeg gætter på at det gør mange andre også. Jeg syntes, at vi skal blive meget bedre til at anerkende og sætte pris på alle dem, der sylter til den store guldmedalje. Det er herligt, at modtage syltede rødbeder, hjemmelavet hyldeblomstsaft eller rabarberkompot til lørdagskyllingen. Den grønne syltebog er et must!

• Når foråret er skudt godt i gang er det tid til at spire – man kunne forkæle andre med en lille terracotta urtepotte med basilikum, persille eller lignende. Hvis man har udløbere i haven af f.eks. jordbær, kunne det også være en rigtig hyggelig gave.

• Find en lækker bæredygtig læbepomade, der opbevares i f.eks. en metaldåse.  http://www.bleschu.dk/badevaerelset/lipbalsam De er både økologiske og zerowaste. Husk at disse netbutikker har et hav af bæredygtig, økologiske og ofte zerowaste produkter.

• Fairtrade chokolader vil altid være et suverænt hit i min bog – du kan ofte købe chokoladen i almindelige fødevarebutikker. http://www.fairtrade-maerket.dk/ på denne side får du en uddybende forklaring på Fairtrade.

• Bæredygtige vin er også en rigtig oplagt gave – tjek nettet, da udbuddet er stort.  Tjek også denne hjemmeside for en forklaring på konventionel, økologisk, biodynamisk, naturvin og vegansk vin.   https://sustaindaily.dk/mad/vinguide-kend-din-vin/

1. Til sidst vælger jeg en meget speciel gave – donationen. Til den rette person vil en donation være en meget unik gave. Man kan støtte regnskovsprojekter  https://shop.verdensskove.org/regnskovscertifikater , verdensgaver fra Unicef, Folkekirkens Nødhjælpsgaver og mange flere – listen er lang.

Den bedste gave er helt sikkert dig selv – man kan altid spille sig selv på banen, ved at tilbyde ens hjælp til alle de opgaver i tilværelse, der kunne kræve en hånd til. Det er da så hyggeligt at få hjælp i haven, eller til indkøb – hvad med at hjælpe til ved en festlig lejlighed, pudse vinduer eller male. Der er utallige muligheder for at give hjemmeservice.

4-5 af de mest vigtige ting i mit liv – hvad betyder tallene egentligt? Kan man virkelig reducere vores komplekse liv til kun at have 4-5 mest vigtige ting i livet? Hvordan graduerer man de mest vigtige ting i ens liv? Jeg valgte, at lave min liste uden at lave en top 4-5.

Udfordringen skulle give mig overblik over de ”ting”, der har den største værdi for mig. Derefter skulle jeg overveje, hvordan jeg finder tid til netop disse 4-5 ”ting” og samtidig overveje, hvordan jeg så bruger den tid bedst muligt. I dette indlæg vil jeg uddybe mine 4 valg.

I vilkårlig orden

Arbejdet – mit arbejde er super vigtigt for mig. Jeg elsker at undervise og jeg elsker især, at undervise i fagene fysik, kemi og biologi. Jeg har undervist i grundskolen siden 2001.

Jeg har en baggrund som samfundsfaglig student, så det naturfaglige lå ikke lige til højrebenet for mig. På seminariet valgte jeg biologi på linje og jeg brugte utallige timer på at forstå de komplekse kredsløb, Kreb´s cyklus, proteinsyntesen…..for bare at nævne nogle enkelte benspændere.

Jeg valgte, ydermere at læse fysik/kemi i min fritid – jeg glemmer aldrig den første gang, jeg sad sammen med resten af klassen og skulle lave en begrebskort over atomets opbygning. Jeg havde absolut ingen viden, der kunne støtte mig – det syntes komplet umuligt, at gennemføre et linjefag uden at have nogen som helst forforståelse for f.eks. elementarpartikler, elektriske ladninger, spektralanalyser, kræfter….alt var nyt for mig! Stejl læringskurve kan man vist rolig sige.

Min tilgang til naturfagene i grundskolen er, at jeg godt kan forstå at det kan være svært – det var det også for mig og det er det stadigvæk. Jeg læser ofte op på mine fag – de fleste bøger på mit natbord ud over krydsordene er fagbøger.

Jeg underviser naturfag, som jeg selv ville have ønsket, at nogen havde undervist mig. Jeg skaber virkelighedsnære problematikker, som eleverne bliver klædt på til at kunne løse.  

Mit job er vigtigt for mig, fordi jeg er med til at præge den næste generation, både fagligt, socialt og personligt. Som naturfagslærer kan det være svært at komme tæt på eleverne, da man oftest er ugens gæst. På min arbejdsplads er vi i udskolingen meget priviligeret, da vi har en kontaktlærerordning. De fleste af os har nogle elever vi er kontaktlærere for, hvilket betyder at vi er deres primær omsorgsperson i skolen. Det har stor betydning for min lærerrolle.

Den bæredygtige mission

Det kan jo ikke komme som nogen overraskelse for nogen af mine læsere, at jeg er meget interesseret i min bæredygtige udfordring – det at skulle omstille min livsstil til at blive mere grøn, bæredygtig og minimalistisk.

Missionen betyder meget for mig – den er i gang med at ændre på mange af mine værdier, hvilket betyder, at jeg skal revurdere store dele af mit liv. Det kræver energi og forståelse for mange andre end bare mig selv.

Jeg er selvfølgelig også vildt nysgerrig på hvordan udfordringen lander, når året er forbi – hvor godt kom jeg i mål med de meget forskellige del-udfordringer? Hvilke blev jeg nødt til at nedjustere på, hvilke har jeg måtte skyde helt til hjørne og hvilke fik større medvind end jeg har regnet med?

Der er stadig så mange ubekendte i denne ligning, at det lige nu er svært, at komme med nogen udtalelser endnu om effekten og dog. Jeg oplever allerede, at jeg har foretaget ændringer i mit liv, som jeg er meget begejstret for – f.eks. de nye grønne madvaner, de sæsonbestemte frugt- og grønt indkøb, reduceringen af plastik i min husholdning, tilgangen til indkøb af nye ting for ikke at glemme stop madspild!

Jeg glæder mig til stadighed over alt det nye jeg skal lære for at missionen bliver så bred som mulig.

Den nære familie

Med begge børn ude af reden er vi kun to tilbage i huset ud over den røde kat Charlie.

Hver onsdag mødes mine to bonusunger og mine egne unger hjemme hos os, hvor der hygges med mad, hverdagssnak og spil. Det er én af det vigtigste beslutninger, vi har foretaget sammen – at vi vil vores fælles unger. Vores dør er selvfølgelig altid åben, hvis der er behov for os – det tænker jeg at de godt ved.

Der er ikke så mange personer i mine ungers liv – halvdelen af deres familien bor i Skotland. Derfor er det så meget mere vigtigt for mig, at være der for dem, hvis og når de har brug for mig – og det er ligeså vigtigt, at jeg forstår min besøgstid!

At være en ravnemor er ikke noget positivt udtryk – at være en bjørnemor har også nogle hængepartier. De skal jo lære at klare sig selv og ikke være afhængig af deres mor – nemmere sagt end gjort, når man altid har været alene med dem.

Det var noget nemmere, da de var små – der hvor man havde kontrol over deres liv. Der hvor man gik i seng vidende, at de havde spist godt, lavet lektier, var blevet vasket, havde børstet tænder, havde fået læst godnathistorier og der hvor jeg havde hørt de sidste krampetrængninger af røverhistorier, fordi de ikke ville i seng.

Jeg ved tæt på ingenting i dag – hvis jeg skriver, så får jeg oftest et svar, men ikke altid. Sådan er det lige nu – og det stiller jeg mig tilfreds med – nogle gange…..og så erindrer jeg lige i hvilket omfang jeg tog kontakt til min familie, da jeg var flyttet hjemmefra – ikke så ofte kan jeg godt afsløre.

De 4 unger er vidt forskellige – de er mellem 18 og 24 år, de er totalt forskellige steder i livet og har meget forskellige håb og drømme. De har meget forskellige behov for vores hjælp – et lyttende øre, en hjælpende hånd, en vejledende samtale, en pep-tale – eller et godt råd. Jeg tænker, at et gratis måltid mad også er en fin ting, når man er fraflyttet det fyldte køleskab.

Jeg holder meget af onsdag aften klokken 18, hvor der er plads til platte vittigheder, ordgejl, konkurrencer og temmelig mange diskussioner. Der er plads til veganere, pandekager med is, Sequence og ugen der gik-historierne. Der er plads til afsløring af nye kærester, til irritation over tyske stile og til skulderklap over nye erobringer. Onsdage er bare helt specielle!

P.S. Jeg nøjes ikke med onsdage, når der kommer børnebørn – intet klippekort til mig – jeg skal have årskort!

P.P.S. der er også en ganske speciel plads i mit hjerte til min partner. Det ved han godt.

Naturen

”Jeg er vild med at være udenfor” – en brugt sætning, tænker jeg. Men når jeg kigger tilbage på min barndom, så var vi alle sammen udenfor dengang i 70érne. Jeg blev spejder 76 eller 77 – og fastholdt den interesse indtil jeg gik i 8 klasse. Spejder blev lagt på hylden og det var først i 98, at jeg igen tog det blå tørklæde på denne gang som leder.

Med begge unger solidt plantet i bevægelsen, fik vi mange års fantastiske oplevelser sammen – fra stroppeture i det danske landskab til klatreture i Schweitz. I 2010 stoppede jeg som leder og begav mig ud på nye udendørs eventyr med min nye partner.

Vi har i tidsrummet 2010 til julen 2018 rejst verden rundt – udforsket Costa Ricas regnskove, været på cykeltur i Sri Lanka, trekket Everest Basecamp, dykket på Bali, kulturrejse mange forskellige steder i Europa og gennemtravet TMB – tour Mont Blanc stien utallige gange med telt, soveposer og frysetørret mad.

Jeg elsker at ligge i teltet efter en lang dags vandring. Jeg elsker virkelig frysetørret mad, når jeg vandrer – det hører sig til. Det gør natteroderiet også – det at skulle op om natten for at tisse. Jeg elsker at dele bjergene med min partner – han sætter også pris på storheden, stilheden og lige en ekstra kop kaffe, hvis der er mere vand.

Derude er der ultimativ frihed – det er bare det ene ben foran det andet. Tankerne falder på plads – der er ro i hele kroppen, også på øverste etage. Jeg nyder af den oplagrede energi i lang tid efter, at vi er kommet hjem igen.

Jo, jeg vil mene, at naturen hører til på min liste over de 4 vigtigste ting i mit liv. Natur er nemlig også vores have, drivhuset, min gåtur hjem fra arbejdet, vores vandreture rundt om i Danmark – det er en cykeltur til stranden for at købe is og en gåtur i skoven med termokanden.  

Det er min liste – har du mod på at lave din egen liste over de mest vigtige ting i dit liv?