Den største ændring er købet af tunnel drivhuset – de 4 højbede og vores gamle 9.9 drivhus er blevet for småt allerede. Det kunne være fantastisk hvis man kunne forlænge vækstsæsonen i begge ender, derfor valgte vi et tunnel drivhus på 18 m₂.

Det ankom i en gigantisk søjle og var tungt som en elefant. Ved åbningen af papkasserne oplevede vi den samme umiddelbare kaostilstand som vi fik dengang vi lavede det første drivhus – jern i lange baner med huller alle vegne, små labels med tal på og poser med skruer i alverdens størrelser, skiver og møtrikker.

Vejledningen er på engelsk med et tillæg på dansk – enhver dansklærer ville krumme tæer, hvis de gennemlæste den elendige instruerende vejledning….vores held, at der også er billeder, men vi skulle nok blive udfordret……

På nettet kan man virkelig finde meget hjælp – vores drivhus er russisk fabrikeret….men videoen er heldigvis på engelsk, udført af en polak som anviser meget udførlig på det praktiske plan.

Vi lagde alle delene ud på vores træterrasse i rækkefølge – næsten alle stykker jern er mærket med tydelige bogstaver og tegn. Heldigvis, fordi der er rigtig mange! Det kan godt svare sig at bruge tid på både at gennemlæse vejledningen nøje, men også at have styr på materialerne.

Vi valgte STRONG 18 m₂ udført i profiler af galvaniseret jern med 6mm polycarbonat – der er dør og vinduer i begge ender af drivhuset. Tunnel drivhusets runde form samt det isolerende polycarbonat gør, at der er optimal lys- og solindstråling, hvilket opfylder vores krav til at kunne forlænge vækstsæsonen i begge ender.

Det er selvfølgelig en udskrivning, men vi har valgt at satse på vores miljø- og sundhedskrigere. Det afgrøder som vi skal spise skal være uden pesticider og kunstgødning. Jeg reducerer naturligvis mængden af plastik, da jeg ikke behøver at købe ind i supermarkederne. Vi vil forsøge at være lidt mere nysgerrige på andre grøntsager end dem vi plejer at dyrke. Vi vil helt sikkert forsøge os på auberginer og bønner.

Jeg har for nylig fundet permakulturen og tænker at ”den” kan blive en vigtig del af vores fremtidige nyttehave. Med viden om jordens næringsstoffer og hvor de befinder sig i jordlagene er man klædt godt på til at forstå basis permakultur. Vi påtænker ikke at skulle grave i det nye tunneldrivhus, men berige det øverste jordlag med kompost, møg, halm og tang. Herved tilsætter man de nødvendige næringsstoffer uden at forstyrre jorden og de nedbrydere der naturligt kompostere organisk stof til uorganisk stof. Det kaldes et jorddække i permasproget. Jorddækket holder på jordens fugtighed og forhindrer solen i at udtørre jorden. Det giver god mening!

I den forbindelse skal vi lave ormetårne – altså høje komposteringstårne fyldt med orme, der nedbryder haveaffald – græsafklip, gamle tørrede blade, halm og tang. Derudover frugt- og grøntsagsrester fra husholdningen. Indholdet af tårnene vil berige jorddækket med verdensklasse-kompost! Der betyder, at vi ikke længere burde køre på grenpladsen med vores haveaffald. Vi har i den forbindelse behov for at udvide vores kompostbunke til dobbelt størrelse. Der er heldigvis en lille plads bag ved carporten – lige ved siden af den gamle bunke. Den nye skal laves efter bogen, så det bliver nemmere at ”høste” komposten.

Tunnel drivhusets skelet står ude i haven – det er i vater! Jubii, fordi det træk virkelig tænder ud. Det havde regnet – nej, stået ned i stænger, så vi væltede rundt i mudder og tung jord. Lidt til blodsukkeret er en anbefaling herfra inden man går i gang med det projekt! Det lykkedes uden kasten med værktøj eller ukvemsord…næsten. Næste projekt at er at udskære polycarbonaten i de rette størrelser – det skal nok blive en udfordring – lige nu blæser det en halv pelikan, så vi afventer morgendagens vejrudsigt inden vi ruller de mange meter poly ud på græsplænen. Det er nemt at blive skræmt over skærevejledningen – det ligner kun et mønster til en kjole, men hvis man skærer forkert, så bliver det pludselig en meget dyr kjole med forkerte mål. Det kræver tålmodighed……

Jeg har overvejet om vi skulle have endnu en regnvandsopsamler til det nye drivhus, men tænker om jeg kunne lægge en tagrende på den ene side ført sammen med et rør på den ene endeside, der fører ud i en lille kunstig skabt aflang sø langs den anden side af tunnellen. Jeg så et lignende projekt i bogen ”Permakulturhaven” af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb – dermed opsamler jeg regnvandet til drivhusets afgrøder og får en lille sø i haven med som bonus – det kunne blive en spændende udfordring!

Men først skal vi lige samle 2 døre, hvor vejledningen virkelig kommer til at teste vores tålmodighed. Det er vist meget heldigt, at naboerne til venstre er taget i Sverige i weekenden og dem til højre larmer oftest højere end vi selv kommer til selv taget de ringe anvisninger i betragtning.

Vi overlevede de 2 døre og de 2 små vinduer, men hvis man ingen byggeerfaring har, opfordrer vi i hvert fald IKKE at man skal gå i gang med et tunnel drivhus! Det slider på kræfterne, at man hele tiden er i tvivl om næste skridt.

Efter endnu 2 weekender kunne vi endelig fremsige ordene ”vi er sgu færdige!” Nu er alle tre sider lagt på og de sidste bolte og møtrikker skruet i. De sidste småting må vente indtil der igen er overskud. Vi er begge to enige om, at byggeriets mange udfordringer kunne sammenlignes med et intenst parterapi-forløb – dog med et færdigt tunnel drivhus som sidegevinst. Nu skal vi ”bare” gøre jorden klar til vinteren – her tænker jeg, at så grøngødning, så vi ikke får en ny græsplæne inden i drivhuset. Det kan i hvert fald ikke skade, at vi beriger jorden med næringsstoffer, selvom vi skal anvende jorddække fremover i vores nye permakultur-projekt.