Jeg startede med at finde et mål med min frøsamling – målet vil styre hvilke blomster og planter, man skal finde frø fra. Først lod jeg mig forføre af de altid smukke og meget varieret blomsterblandinger, som planteskolerne sælger i dyre domme. Intet er smukkere end valmuer, kornblomster og okseøje, men ud over at være smukke, måtte der gerne være et formål med blomsterne. Derfor har jeg valgt, at mine blomster skal være mad til bierne. Der er ligeledes masser af frøblandinger på nettet som tilgodeser netop bierne, men det vil være sjovere og en udfordring at indsamle frøene selv.

Jeg ledte på nettet og fandt denne side https://madtilbierne.dk med fokus på https://madtilbierne.dk/hjaelp-de-vilde-bier/mad-hele-saesonen

Ud over at give gode råd omkring bosteder til bierne, så er der en supergod menu ”Mad hele sæsonen”, hvor der beskrives hvilke blomster bierne søger føde i på udvalgte måneder. Der er beskrivelser fra februar til november og dertilhørende billeder af blomsterne. Jeg har også brugt opslagsbogen Den store nordiske flora, men http://www.danmarksflora.dk er måske også en mulighed.

Tålmodighed og dataopsamling er alfa og omega, når man skal lærer om blomster og planter. Med mobilen ved hånden er det blevet meget nemmere end dengang vi slæbte alverdens opslagsbøger med på udflugt for efterfølgende at høste enkelte eksemplarer til herbarium.

Den første høst

Jeg tager udgangspunkt i det mest velkendte – valmuen, morgenfruen, vild gulerod, kamillen og rølliken.

Valmuen er meget genkendelig og er nem at samle frø fra. Man skal blot være meget forsigtigt, når man høster kapslerne, da der er huller i dem. Kapslerne er ”designet” til vindspredning. Frøene er helt vildt små og kan være svære at sprede jævnt, når de sås.

Morgenfruen er også en velkendt blomst for de fleste, da det er en haveblomst.

Vild gulerod kan mange genkende på den smukke kurve, som efterfølgende lukker sig. Når man gnider fingrene i den lukkede kurv, så afgiver planten duftstoffer der minder om duften af gulerod – deraf navnet. Jeg plukker vild gulerod og i buketter hænger jeg dem et tørt sted, indtil frøene er klar til høst.

I

Rølliken har lignende hvide kurve som vild gulerod, men lukker sig ikke. Jeg bruger samme fremgangsmåde med rølliken, som med vild gulerod.

Kamillen er også en blomst, der ses ofte. Den minder meget om hvid okseøje, men er bladene er meget anderledes – ligner lidt dilds blade. Den dufter af hø og honning. Kamillen behandles på samme måde som vild gulerod og rølliken. Det er i selve blomstens hoved, at frøene sidder.

e

Den næste høst

Med mod på at finde flere blomster, der kan være mad til bierne, så kan man samle frø fra f.eks. musevikken, lucernen, cikorien, knopurten og gederamsen.

Lucernen eller kløveren – trifolium findes ofte på marker som afgrøde til dyrefoder. Jeg skal forsøge mig på kløveren – jeg ved, at frugten er en bælg, men har ingen anden erfaring endnu.

“Ingen krænkelse af ophavsretten er tilsigtet” – billedet er fra Naturporten.dk

Musevikken er en snylteplanter, som findes i grøftekanterne. Da blomsterne er rige på nektar, så er det et vigtigt frø i samlingen. Desværre tog jeg ikke noget billede af musevikken, mens den stadig var i blomst – øv.

e

“Ingen krænkelse af ophavsretten er tilsigtet” – billedet er fra Naturporten.dk

Knopurten findes ligeledes i grøftekanten. Den ligner meget en tidsel, men der er ingen torne på stænglen. Blomsterhovedet er spændende, da det er frugten – altså det man som frøsamler skal høste. Det betyder, at man klipper det tørre hoved af – forsigtigt, så ikke fnokkene flyver væk. Fnok kendes bedst fra mælkebøtten, hvorfra frøene spredes med vinden ved hjælp af flyvehårene.

Gederamsen findes i skoven og den kan blive meget høj – omkring 1.20m. Derfor skal man lige overveje, om det er den rette størrelse for en vækst i ens have. Jeg eksperimenterer med at plukke blomsterne, sætte dem i vand, ned i en papkasse og afventer at frugterne – aflange kapsler tørrer og åbner sig. Derved spredes frøene. Det kaldes eksplosiv frøspredning.

Cikorien er min udfordring – jeg har studeret den flere gange og kan ikke finde ud af hvor frøene sidder, men jeg har et bud. Jeg tænker, at når blomsten lukker efter blomstring, så ligger frøene indeni den lukkede blomst. Det skal selvfølgelig komme an på en prøve, så jeg skal samle “døde” hoveder, så jeg vil lægge i en lille kasse til tørring. Jeg krydser fingre.

Tidlig ude

Jeg synes, at det er en rigtig god ide, at være tidlig ude, når man skal samle frø første gang. Det er vigtigt, at der stadig er blomster på planterne, ellers kan det være svært at klassificere dem. Jeg har brugt mobilen og taget billeder af både blomster, blad og frøkapsel, som skal bruges til mit eget frøbibliotek. Jeg gør mig ligeledes umage for at huske, hvor jeg har fundet blomsten, så jeg kan vende tilbage næste år eller efter behov. Jeg skriver f.eks. en note i min kalender: Lunden 28 juli – Eng gedeskæg og røllike. Jeg brugte den samme teknik dengang jeg samlede svampe – det var blot skrevet i min notesbog – før mobilen….

Når jeg har samlet de frø, som jeg gerne vil så næste sæson, så er det meget vigtigt, at alle frøene er helt tørre inden jeg pakker dem væk. Jeg har lagt de første i kuverter, hvorpå jeg har skrevet enkelte data om frøet/blomsten.t

Vi har besluttet, at mad til bierne-projektet skal være på dette års kartoffel”mark” – den ligger lige op af insekthotellet og er beskyttet af drivhuset. Det er den mindst befærdet del af haven og bierne får ro til deres fornemme rolle – at nyde blomsternes nektar, mens de bestøver både blomster, afgrøder og havens frugttræer.

t

Fair use i forhold til ophavsretten – jeg har benyttet 2 billeder fra Naturporten.dk – jeg har ikke ændret på billederne (tilføjet et nyt udtryk), jeg har ikke lånt ”lånt” hjertet – hovedparten af hjemmesiden og jeg har ikke skadet oprethaverens evne til at profitere fra vedkommendes oprindelige hjemmeside ved at fungere som en erstatning for efterspørgslen for denne hjemmeside.

Så langt, så godt!

Hold op hvor er der sket meget i mit liv siden jeg startede udfordringen den første uge i januar måned.

Det er omlægge ens vaner er ikke noget man gør uden omkostninger – vaner er underlige størrelser, som på en eller anden måde danner rammen om et liv – vi føler tryghed i vaner – om de er gode eller dårlige, så er vaner faste ritualer, som skaber struktur i vores ellers så forskellige måder at leve livet på.

Der har været vaner, der har været nemme at ændre på, mens andre er vedholdende og som kræver mere energi og overskud, hvis de skal ændres markant. For mig var det nemt at ændre mine personlige forbrugsvaner – mens jeg stadig kæmper med tanken om menstruationskoppen. Bæredygtige hygiejnebind ender jo stadig i forbrændingen – men lige nu kan jeg ikke forliges med andre muligheder. At skære ned på tøj og skoforbruget er også gået nemt – jeg helliger mig ét firma, som har en bæredygtig profil og jeg køber med følgende udsagn: Replace – don´t add.

Jeg køber kvalitet – noget dyrere, men jeg vil ikke være medejer at fænomenet ”Fast fashion” på nogen måde!

At skulle erstatte almindelige huslige indkøb som håndklæder, klude og indkøbsnet med økologisk bomuld er uproblematisk. Det samme gør sig gældende med rengøringsartikler. Nettet bugner af bæredygtige muligheder og Instagram har tusindvis af gode ideer til hvordan køkken og badeværelse hurtigt bliver mere bæredygtigt både i form af gadgets og metoder. Jeg har fået temmelig meget inspiration herfra.

Husk blot at være nøjsom – hvis vi ”bare” skynder os ud og køber alting igen – bare bæredygtigt, så har vi stadig belastet de sparsomme ressourcer og det giver jo ingen mening. Jeg har holdt fast i min Tupperware – de er efterhånden nogle ældre størrelser, som bør udskiftes inden længe, men indtil da, så bruger jeg dem da. Jeg brugte også de sidste plastikposer, den sidste shaver og det sidste dagcreme på hylden. Alt andet vil være dårlig økonomi og min miljøkriger ville blive irriteret over  ”køb og smid ud-kulturen”.

Jeg har gode resultater i min krig mod plastikken – mange ting er ændret i min husholdning, mens nogle er svære at slippe af med. Jeg er som mange andre udfordret med min daglige indkøb, som er pakket ind i plastik. Det er ganske enkelt umuligt at komme hjem uden diverse plastikemballager og jeg er simpelthen så træt af det! Hvis jeg går på kompromis med min sundhedskriger og køber frugt og grønt, der ikke er økologisk, ja så er det muligt, at skære ned på plasten, men det vil jeg altså ikke!

Derfor ligger jeg inde med temmelig meget plast efter hvert indkøb – det må man altså kunne gøre bedre – også i provinsen! Jeg er heldigvis beriget med Madame Skrald, som er kommunens udvidet skraldespand med genbrug af papir, metal, plastik og glas samt madaffald og gråt affald. Jeg er blevet en haj til at sortere, men føler stadig skyld efter endt dag med megen skrald – hvordan i al verden havner det hele i min husholdning? Glæden bliver stor den dag, hvor det er muligt at købe ”løst” ind i provinsen…

Madplanen er en ren redningsplanke, hvor der kastes lys på mindre kød, flere grøntsager og reduktion af madspild. Det giver simpelthen så meget overskud i hverdagen, at jeg ikke skal overveje indkøb til aftensmaden og at der ikke havner alverdens unødvendige hovsa-indkøb i kurven på den daglige ruten gennem supermarkedet.

Sammen med den bæredygtige og grønne omstilling, har jeg taget fat i den minimalistiske livsstil. Efter en kæmpe oprydning – også på loftet, har jeg reduceret i de ejendele, der sjældent så dagens lys. Det føltes skønt at køre poserne afsted til nødhjælpen og endnu bedre at ”købestoppet” virker. Jeg har nu ikke behov for et decideret købestop – min miljøkriger og sund fornuft tillader køb der giver mening. Mange bruger købestoppet som en udfordring, men med Replace – don´t add filosofien, så kommer der også nye sko på mine fødder og en ny kjole, når slid observeres.

Det er langt mere problematisk med dovendyret – en mindre skade i låret har udsat mine gode intentioner, men jeg lover mig selv, at inden længe har jeg et medlemskab til et fitnesscenter og at mine løbesko nok skal opleve en svag slitage inde sneen ligger tykt. Det er jo vigtigt, at investere i ens alderdom, som min fysioterapeut sagde til mig…..tak for den da!

Det går langt bedre med mit sparsommelige gen – især med hensyn til vandbesparelser. Vores nye højbede bliver vandet med overskudsvandet fra både bruseren og køkkenvasken. For mig er det ingen ekstra omtanke, men det kræver en omlægning af vandvaner. Højbedene er langt hen ad vejen blevet en bragende succes – grønkålen, gulerødder og kartoflerne trives, men ærterne har åbenbart manglet vand og jordbærerne brød sig ikke om jordskiftet – jeg krydser fingre for næste års kæmpehøst! Jeg kan dog sige, at jeg nyder høst af egne afgrøder – det er en sand fornøjelse at sætte tænderne i nye kartofler, gulerødder og ærter samt nyde drivhusets mange agurker og tomater. Jeg har også lavet saftevand af solbærrene og gele af ribsene – lidt surt, tænker jeg. Rabarberne er nogle taknemmelige størrelser – triflier og kompotter er bare skønne! Vi påtænker sågar at udvide med flere højbede næste forår – bønner og squash samt auberginer kunne være skønt.

Jeg har været på ferie – en vandretur i Alperne og jeg tog flyveren efter nøje beregning. 2 timers flyvning i forhold til 22 timers togtur med 4 skift var en hurtig beslutning, da forskellen blev 60 kilo kuldioxid. Da jeg overhovedet ikke har boet luksuriøst på nogen måde på min 9 dages rejse, ej heller væltet mig i spa, gourmetmiddage eller brugt unødig transportmidler, så har min ferie været lav på kuldioxid på alle parametre, hvilket jeg faktisk er temmelig stolt af. I forhold til de 3-4 årlige rejser vi plejer at foretage, så er der virkelig skåret ind til benet med kun én rejse i år – jeg tror på at vi klarer den, men man kan aldrig vide……det bliver svært for mig, at klare efterårsferien uden dykningen, solen og All inklusive-armbåndet.

Så hvordan gik det så med det der bæredygtighed? Jeg kalder det bare for sund fornuft og jeg tænker, at det går sgu temmelig godt – der er plads til forbedringer, til nye udfordringer og til at tage sig tid til at nyde afkastet af omstillingen indtil videre. Der spares penge og der spares på ressourcerne. Det er godt for både mig, min familie og planeten.