I dette indlæg vil jeg opmuntre læseren til at begive sig ud i de nærliggende grøftekanter, op og med langs de levende hegn og ikke mindst til et anderledes besøg i skoven. Når man er frøsamler, ja så skifter ens perspektiv – man går ganske enkelt og nærstuderer planter og blomster for at finde lige netop de frø som ikke indgår i samlingen allerede – det er næsten som en slags botanisk skattejagt.

Jeg startede med at finde et mål med min frøsamling – målet vil styre hvilke blomster og planter, man skal finde frø fra. Først lod jeg mig forføre af de altid smukke og meget varieret blomsterblandinger, som planteskolerne sælger i dyre domme. Intet er smukkere end valmuer, kornblomster og okseøje, men ud over at være smukke, måtte der gerne være et formål med blomsterne. Derfor har jeg valgt, at mine blomster skal være mad til bierne. Der er ligeledes masser af frøblandinger på nettet som tilgodeser netop bierne, men det vil være sjovere og en udfordring at indsamle frøene selv.

Jeg ledte på nettet og fandt denne side https://madtilbierne.dk med fokus på https://madtilbierne.dk/hjaelp-de-vilde-bier/mad-hele-saesonen

Ud over at give gode råd omkring bosteder til bierne, så er der en supergod menu ”Mad hele sæsonen”, hvor der beskrives hvilke blomster bierne søger føde i på udvalgte måneder. Der er beskrivelser fra februar til november og dertilhørende billeder af blomsterne. Jeg har også brugt opslagsbogen Den store nordiske flora, men http://www.danmarksflora.dk er måske også en mulighed.

Tålmodighed og dataopsamling er alfa og omega, når man skal lærer om blomster og planter. Med mobilen ved hånden er det blevet meget nemmere end dengang vi slæbte alverdens opslagsbøger med på udflugt for efterfølgende at høste enkelte eksemplarer til herbarium.

Den første høst

Jeg tager udgangspunkt i det mest velkendte – valmuen, morgenfruen, vild gulerod, kamillen og rølliken.

Valmuen er meget genkendelig og er nem at samle frø fra. Man skal blot være meget forsigtigt, når man høster kapslerne, da der er huller i dem. Kapslerne er ”designet” til vindspredning. Frøene er helt vildt små og kan være svære at sprede jævnt, når de sås.

En art valmue, kapsel og frø.

Morgenfruen er også en velkendt blomst for de fleste, da det er en haveblomst.

Morgenfruens tørrede hoved med et enkelt frø

Vild gulerod kan mange genkende på den smukke kurve, som efterfølgende lukker sig. Når man gnider fingrene i den lukkede kurv, så afgiver planten duftstoffer der minder om duften af gulerod – deraf navnet. Jeg plukker vild gulerod og i buketter hænger jeg dem et tørt sted, indtil frøene er klar til høst.

Den vilde gulerod ligger til tørre ude i drivhuset – frøene vil drysse ned i urtepotten – husk at fore hullet i potten

I

Rølliken har lignende hvide kurve som vild gulerod, men lukker sig ikke. Jeg bruger samme fremgangsmåde med rølliken, som med vild gulerod.

Rølliken

Kamillen er også en blomst, der ses ofte. Den minder meget om hvid okseøje, men er bladene er meget anderledes – ligner lidt dilds blade. Den dufter af hø og honning. Kamillen behandles på samme måde som vild gulerod og rølliken. Det er i selve blomstens hoved, at frøene sidder.

e

Kamillen med dild-lignende blade nederst til højre.

Den næste høst

Med mod på at finde flere blomster, der kan være mad til bierne, så kan man samle frø fra f.eks. musevikken, lucernen, cikorien, knopurten og gederamsen.

Lucernen eller kløveren – trifolium findes ofte på marker som afgrøde til dyrefoder. Jeg skal forsøge mig på kløveren – jeg ved, at frugten er en bælg, men har ingen anden erfaring endnu.

“Ingen krænkelse af ophavsretten er tilsigtet” – billedet er fra Naturporten.dk

Kløver fra Naturporten.dk

Musevikken er en snylteplanter, som findes i grøftekanterne. Da blomsterne er rige på nektar, så er det et vigtigt frø i samlingen. Desværre tog jeg ikke noget billede af musevikken, mens den stadig var i blomst – øv.

Musevikke fra Naturporten.dk

e

“Ingen krænkelse af ophavsretten er tilsigtet” – billedet er fra Naturporten.dk

Knopurten findes ligeledes i grøftekanten. Den ligner meget en tidsel, men der er ingen torne på stænglen. Blomsterhovedet er spændende, da det er frugten – altså det man som frøsamler skal høste. Det betyder, at man klipper det tørre hoved af – forsigtigt, så ikke fnokkene flyver væk. Fnok kendes bedst fra mælkebøtten, hvorfra frøene spredes med vinden ved hjælp af flyvehårene.

Knopurten – i blomst forrest i billedet og til afklipning bagerst i billedet.
Pas godt på frøene – der er fnok (hår) på dem og lige pludselig er de alle vegne….

Gederamsen findes i skoven og den kan blive meget høj – omkring 1.20m. Derfor skal man lige overveje, om det er den rette størrelse for en vækst i ens have. Jeg eksperimenterer med at plukke blomsterne, sætte dem i vand, ned i en papkasse og afventer at frugterne – aflange kapsler tørrer og åbner sig. Derved spredes frøene. Det kaldes eksplosiv frøspredning.

Det er de aflange kaplser som indeholder gederamsens frø.

Cikorien er min udfordring – jeg har studeret den flere gange og kan ikke finde ud af hvor frøene sidder, men jeg har et bud. Jeg tænker, at når blomsten lukker efter blomstring, så ligger frøene indeni den lukkede blomst. Det skal selvfølgelig komme an på en prøve, så jeg skal samle “døde” hoveder, så jeg vil lægge i en lille kasse til tørring. Jeg krydser fingre.

Den smukke cikorie er et frø-mysterie lidt endnu.

Tidlig ude

Jeg synes, at det er en rigtig god ide, at være tidlig ude, når man skal samle frø første gang. Det er vigtigt, at der stadig er blomster på planterne, ellers kan det være svært at klassificere dem. Jeg har brugt mobilen og taget billeder af både blomster, blad og frøkapsel, som skal bruges til mit eget frøbibliotek. Jeg gør mig ligeledes umage for at huske, hvor jeg har fundet blomsten, så jeg kan vende tilbage næste år eller efter behov. Jeg skriver f.eks. en note i min kalender: Lunden 28 juli – Eng gedeskæg og røllike. Jeg brugte den samme teknik dengang jeg samlede svampe – det var blot skrevet i min notesbog – før mobilen….

Når jeg har samlet de frø, som jeg gerne vil så næste sæson, så er det meget vigtigt, at alle frøene er helt tørre inden jeg pakker dem væk. Jeg har lagt de første i kuverter, hvorpå jeg har skrevet enkelte data om frøet/blomsten.t

Vi har besluttet, at mad til bierne-projektet skal være på dette års kartoffel”mark” – den ligger lige op af insekthotellet og er beskyttet af drivhuset. Det er den mindst befærdet del af haven og bierne får ro til deres fornemme rolle – at nyde blomsternes nektar, mens de bestøver både blomster, afgrøder og havens frugttræer.

I det tidlige forår vil jeg gøde jorden med brændenældevand, så de vilde blomster får optimale betingelser.

t

Fair use i forhold til ophavsretten – jeg har benyttet 2 billeder fra Naturporten.dk – jeg har ikke ændret på billederne (tilføjet et nyt udtryk), jeg har ikke lånt ”lånt” hjertet – hovedparten af hjemmesiden og jeg har ikke skadet oprethaverens evne til at profitere fra vedkommendes oprindelige hjemmeside ved at fungere som en erstatning for efterspørgslen for denne hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *