Jeg har valgt at tage udgangspunkt i det beløb, som vi har til rådighed på vores ”madkonto” – de andre konti er delvist ”renset” for urenheder, vores opsparing har sørget for et nyt tag og en filsning af huset grundet problemer med fugerne. På relevante områder har vi skiftet ud, så det passer til vores bæredygtige livsstil.

• Vi er for nylig blevet kunde i Ørsted. Her vil vi få dække vores årlige elforbrug med vindstrøm fra danske havvindmøller.
• Vi har skiftet Toyota Yaris Hybrid ud med Toyota Kona Electric (kommer først i januar 2020)

Økonomisk kan det ikke betale sig for os at skifte vores forsikringsselskab ud, men der er penge at spare på vores kommunikationspost, men kampen om TV-pakken vil sammen med gavekampen trække tænder ud. Mere om gaverne senere i indlægget.

Madkontoen

Denne konto er i virkeligheden ikke kun til mad, men dækker over gaver, benzin til Yarisen, hus- og have-behov og hyggen. Gaverne er selvfølgelig kommet på en overskuelig årsliste, så det ikke kommer helt bag på mig, at nogen skal have en gave, men hold da op hvor bruges der mange penge på gaver. Bare julegaver er noget af en udskrivning…og vores familie er ikke særlig stor.

Benzin til Yarisen er snart en saga blot – i januar 2020 opsættes en Clever oplader i carporten og med en fast pris om måneden på EL bliver det meget billigere – som i meget billigt….

Hus- og have-behov er meget forskelligt – når vi når til foråret, så vælter pengene ud af kontoen til diverse planteskoler og byggemarkeder. Jeg har valgt at gemme kvitteringerne fra begge og jeg ønsker ikke at lægge tallene sammen efter en sæson – i år har været ekstra dyrt på grund af konstruktion og etablering af højbedene, køb af palletank og så lige en helt ny indkørsel….

Hyggen indeholder diverse restaurant- og cafe-besøg, biffen med guf for ikke at nævne de utallige besøg til bageren – jeg kunne spare så mange penge, hvis jeg bagte mere selv.

Besparelser eller oprør?

Gaver – vi har et fast beløb på gaver til vores egne børn og et andet beløb til de andre familiemedlemmer. Desværre er langt de fleste ønsker meget kommercielle – noget fra et trendy brand, som inden længe vil være outdated og højst sandsynligt enten ligge i et skab blandt meget andet, eller komme videre til en velgørenhedsbutik, fordi det har udtjent sin værnepligt eller blevet for småt. Husk på at genbrug er fantastisk, men det gør intet for vores umættelige forbrug, vel? Hvor mon tingene på disse hylder stammer fra? Fast fashion vil være mit gæt.

Jeg bliver ofte skuffet over vores mer-forbrug. Det at vi skal have endnu et par sko, flere stykker tøj, flere smykker og så videre, når vi allerede har skabe og skuffer fulde af det. Disse ting er jo forgængelige, slides, bliver for små eller glemmes i bunkerne – og det giver ingen mening i min bog. En gave – for mig – betyder at den ”varer” længe, at den skaber en varigt minde og at den opfylder mere end et her-og-nu behov.

Jeg bruger tid på at finde gaver med mening for den enkelte modtager – og det kunne være den smukkeste tanke hvis jeg kunne give genbrugsgaver, hjemmelavede gaver eller bæredygtige gaver. Men her er vi ikke endnu tænker jeg – måske skal ungerne blive lidt ældre, førend de ser det fornuftige i det.

Det er ikke alle kampe man skal tage og gave-kampen er ikke oplagt lige nu. Den skyder jeg til hjørne – det er ikke tid til et bæredygtigt gave-oprør, det samme gælder for husstandens kommunikationspakke.

Hus-og have budgettet skal revideres. Vores have er nemlig i udvikling, vi er ikke helt færdige med nyttehaven, som udvides til efteråret med bærbuskene og frugttræerne.  Det bliver også en udskrivning jeg skal tage i betragtning. Vi har ligeledes en nyplantet bøgehæk, hvor bedene fra hæk til græsplæne trænger til en kærlig havehånd. Haver er bare dyre! Selvfølgelig håber jeg at kunne spare lidt på indkøb af frugt og grønt, når nu mine afgrøder vælter op ad jorden…jeg krydser fingre.

Bageren er min store last – her vil jeg virkelig kunne spare penge, ingen tvivl om det! Jeg har besluttet at jeg vil bage mindst én gang om ugen. Søndag kunne være dagen, hvor der bages boller/brød og kage til den kommende uge. Dessert om onsdagen skal også være hjemmebagt (der kommer ungerne og spiser).

Om søndagen laver vi madplan og fremover vil jeg handle alle basisvarerne søndag formiddag. Man kan få rigtig mange økologiske varer i udvalgte lavprisbutikker og det vil jeg selvfølgelig benytte mig af.

Jeg har ofte rigtig svært ved at holde mig til min indkøbsliste – jeg skal virkelig forsøge at lade være med at fylde mere i kurven, med mindre det er et super godt tilbud. Men jeg er nok ikke den eneste, der opfinder behov undervejs. Jeg falder heldigvis sjældent i spotvarer-fælden. Efter jeg startede den bæredygtige livsstil, er det minimalt, hvad der ryger i kurven af disse varer. Det sidste jeg har købt er sugerør af metal, GOTS klude til servietter og et ECO vaskeæg på tilbud.

Der hvor jeg skal til at spare er på vores madbudget – jeg tænker at den ugentlige basisvaretur kan spare mange penge. En anden måde at spare penge på, er at handle uden min partner…..der kommer altid flere spændende ting, som ikke står på listen ned i kurven når han er med. Det er bare en konstatering….:)

Når man har valgt at være en sundhedskriger, så koster det! Økologiske varer er lidt dyrere, men det er en udgift jeg gerne accepterer. Jeg forsøger ligeledes at købe årstidens frugt og grønt – selvom det er svært nogen gange, når madplanen f.eks. bruger eksotiske varer eller når jeg pludselig forelsker mig i marokkansk lammegryde med kikærter og abrikoser. Klimaaftrykket fra New Zealandsk lam er temmelig højt…desværre, men det smager bare så godt. Én ekstra kødfri dag om ugen er også en besparelse både på miljøet og min pengepung.

Konklusion

Madplan laves om søndagen, efterfulgt af basisvareindkøb i lavprisbutik…med indkøbsliste, der ikke skal fraviges ud over mega gode tilbud. Slut med bagerne i den vante frekvens – der skal gang i hjemmebageriet igen. 2 kødfrie dage om ugen undtagen onsdage. Sidst men ikke mindst skal jeg være rigtig god til at gemme boner og holde regnskab med mit forbrug ellers løber det bare af sporet – men det sker jo kun for mig, ik?

Måske kan jeg nedsætte vores forbrug og dermed være mere økonomisk bæredygtig samtidig med at jeg passer på miljøet, klimaet og vores sundhed. Det er vel ret godt gået tænker jeg. Ét er ord, noget andet er handling.

Light version minimalism

Minimalisme betyder, at fokusere på det vigtige og fjerne det overflødelige. Det vigtige og det overflødige er selvfølgelig individbestemt. Minimalisme er en livsstil, der kan hjælpe med at fokusere på det, der giver værdi i livet og dermed give mere plads til de vigtige aspekter af livet – sundhed, relationer, personlig vækst og glæde.

Da jeg indhentede viden om minimalisme stødte jeg ofte på disse nøgleord: fysiske ejendele, tid, sociale relationer og forbrug. Begreberne implementeres i mange forskellige niveauer, fra totalt minimalistisk når man kun ejer 50 ting i livet, til folk der bor i meget små huse uden moderne hjælpemidler – off grid – til mig, der forsøger at gøre op med behovet for at tingsliggøre min eksistens.

Forbrug og fysiske ejendele

I et tidligere indlæg skrev jeg om oprydning og det hænger for mig sammen med forbrug. I ren Kon Mari stil har jeg gennemgået hele huset og enten fundet rette steder til ting og sager, doneret, smidt ud eller put on hold. Det var en herlig proces! Den fysiske oprydning i skabe og skuffer er altid en fest……den digitale oprydning eller den fysiske dokumentoprydning er for mig knap så festlig. Det tager timer at komme igennem gamle kvitteringer, sætte skattepapirerne ind under de rette faner, for ikke at hidse sig op over computerens mappehysteri. Jeg lover, at jeg i fremtiden vil arkivere mine dokumenter med det samme i det rette mapper – det lover jeg…..

Det kom ikke som nogen overraskelse at, jeg ikke ejer alverden – det har jeg aldrig gjort. Måske hænger det sammen med at jeg har flyttet temmelig mange gange – hver gang er en slags renselsesproces, hvor man tynder ud i ejendele, der ikke længere har værdi eller som man bare ikke bruger længere.  Det kender de fleste, tænker jeg.

Jeg har faktisk også svært ved at købe nye ting – jeg er ikke den, der skynder mig ud for at købe nye puder til sofaen, når farverne skifter – ej heller, den der er underlagt modens krav. Jeg har ikke behov for at vise mit medlemskab i forbrugsfesten. Som kvinde kan det være svært at stille sig uden for dette medlemskab, men jeg oplever ikke at blive stigmatiseret for denne beslutning – jeg har tværtimod fundet ro i ikke at skulle jage trenden.

Det har virkelig været en øjenåbner for mig, at omstille min livsstil. Jeg har i årevis glædet mig selv med nye klude, men ved nærmere eftertanke er det ikke den slags glæde der virkelig gør mig glad. For det første varer den kun et splitsekund, for det andet er den grådig – den skal fodres jævnligt og for det tredje er det møgdyrt, at følge med moden. Mode er en forbrugsfest, som har mange lig i lasten – den fest ønsker jeg ikke længere at deltage i. Instagram bugner af billeder og fortællinger omkring modens negative aftryk, lige fra det massive vandforbrug i fremstillingen af jeans til konsekvenserne af de arbejdere, der omgives af giftige kemikalier for at vi kan berige os selv med endnu en klud.

Jeg har syndet – jeg har købt nye ting i forbindelse med omstillingen – ingen tvivl om det. En ny madkasse fra Pulito, glas til opbevaring, min nye bambuskaffekop, sæber, poser til det ene og det andet. Men det giver mening på et helt andet plan. Jeg føler faktisk en længerevarende glæde ved at passe på miljøet, passe på de sparsomme ressourcer og ved at være talsperson for den bæredygtige livsstil. Der er positive erfaringer ved købene og jeg føler at mit behov for nye bæredygtige ting har fundet et godt leje. Jeg er ikke stormet ud for at erstatte alt mit plastik i hjemmet, ej heller erstattet alt mit tøj eller solgt bilen. Med tiden vil disse ting blive erstattet, men indtil da vil man kunne finde Ikeas plastikopbevaring i mine skuffer. Manden glæder sig til Teslaen….

Impulskøb

Ringe vidensindsamling kan betyde elendige indkøb – den kender vi vist alle sammen…. Da Charlie ankom – vores røde kat, købte vi et ultralækkert tæppe til udekassen og en fantastisk katteseng til huset yngste beboer. Charlie bryder sig overhovedet ikke om at ligge i sengen og tæppet er ligeså rent som den dag vi købte det. Men hvor kunne vi vide det fra? Jo, hvis vi nu lige havde stukket en finger i jorden, så havde vi nok kunne klare os med 2 billige hundetæpper….ja, jeg faldt i..

Sund fornuft og “ro i trussen”, havde nok ændret vores køb – men vi kom hjem med vores impulskøb, fattigere og naive, da vi opdagede at behovet slet ikke eksisterede. Charlie elsker nemlig gulvvarmen på badeværelset. Nu undrer du dig selvfølgelig over, at der er gulvvarme i mit…vores badeværelse – men det er én af de ting, som man kan være lidt uenige om i disse klimaforandringstider.

Jeg fralægger mig ikke ansvaret for mine impulskøb til katten, men hold da op, hvor bliver vi konstant påvirket til at føle behov for et eller andet. Aldrig har udbuddet af ”varer” været større og mere tilgængeligt. Alt kan nås på nettet og man kan få det bragt lige til døren. Man skal være standhaftig, stædig og snusfornuftig for ikke at lade sig friste.

Den bæredygtige udfordring blev min livline – jeg er blevet meget bedre til tænke behovet for en ny ting igennem, inden jeg tager pungen op af tasken. Mine impulskøbsdage er talte. Jeg er også blevet meget bedre til at tjekke nettet for anmeldelser, både for kvalitet og prisen. Jeg tjekker naturligvis også niveauet af bæredygtighed ved mine nyindkøb.

Tid

Som minimalist er tid en rigtig spændende faktor. Ved at omstille sin livsstil til en minimalistisk, vil man opleve at få mere tid. Det der er tidskrævende i dag, vil en minimalist have styr på. Hjemmet er ryddeligt, alt har en plads og en funktion, der giver mening. Intet er overflødeligt!

Der er styr på ugeplaner, madplaner, vasketøjet – alt er i systemer. Indholdet af fryseren er optalt og madvarernes udløbsdato er noteret i en lille bog. Den sociale kalender er opdateret. Behov er kortlagt – rutiner er etableret. Så er der pludselig mere tid til nærvær, det man selv gerne vil berige sit liv med – læse, lære noget nyt, dyrke krop og ånd, musik – find indre fred, have mere fokus på egne mål – ja, listen er lang – vel at mærke, hvis der er tid til det.

Betina som minimalist version 1

Jeg synes, at der er styr på det herhjemme – uden at skulle gøre tilværelsen total ulidelig for andre i husstanden, så må der være begrænsninger på hvor minimalistisk man kan tillade sig at være. Der er orden i skabe og skuffer, udløbsdatoerne kommer stadig bag på mig – måske er den lille bog en metode, jeg kunne forsøge mig med. Fryserens indhold kunne ligeledes komme i bogen. Madplan er godkendt, den spiller godt sammen med den sociale kalender.

Jeg tænker, at den store oprydning gjorde kål med det overflødelige og at jeg bestemt har et godt udgangspunkt, for at kunne påbegynde udvælgelsen fra de 72 ideer til at gøre min tilværelse nemmere – mere minimalistisk.

I den kommende uge vil jeg fokusere på, at lave en liste med 4-5 punkter over de mest vigtige ting i mit liv.

Hvad er vigtigst for mig?

Hvad har det største værdi for mig?

Hvilke 4-5 ting har jeg mest lyst til at gøre i mit liv?

Hvis disse 4-5 ting er så vigtige for mig, så skal jeg jo også give mig tid til dem og hvordan gør jeg så det?

Jeg glæder mig til udfordringen – det skal blive interessant, at se hvor den lander.

Så når de sidste  sprøde svære på julestegen er spist og den sidste nisse er gemt væk på loftet, så gå januar i møde uden dårlig samvittighed over de ekstra gram på maven – vi får brug for lidt sul til den kommende udfordring…og en god undskyldning for at glædes over endnu en hjemmelavet æbleskive med marcipan eller den meget tynde skive marcipanroulade med lakrids og pistacienødder……”det er ikke fordi jeg har lyst, men jeg trænger”, som Murermester Jessens kone mumlede med munden fuld af godter.

Der er ting, som jeg er fast besluttet på at “ville gøre” i mit liv – jeg tænker om du mon har det på samme måde? Nogle af dem ses som små bakker i mit livs landskab, mens andre syntes at være Himalaya værdige. Så er der dem, jeg allerede har sat flueben ud fra. Der er også dem, der presser sig på – ja, nærmest står på tæer med næsen mod ruden og så er der dem, der pænt venter til der er tid og energi til dem.
Nu er det blevet tid til at være den forandring, som jeg ønsker at se i verden. Jeg vil i 2019 udfordre mig selv til at ændre min ressourcekrævende livsstil til en mere grøn, bæredygtig og minimalisktisk livsstil.
Mit udgangspunkt er at, jeg i processen vil fokusere på at skabe et fornuftigt afsæt for udfordringen. At føle afmagt og stress vil være forhindringer, som ikke fordrer succes. Derfor vælger jeg at starte med mit mentale ståsted, som skal følge mig under hele udfordringen. Jeg fravælger alle de negative årsager til livsstilsændringen – er vi ikke mættet af dommedagsforestillinger, hvor det enkelte mennesker ser sig magtesløst på klimaforandringer, pesticider, E-numre, overforbrug for blot at nævne nogle enkelte?

Jeg håber, at jeg kan inspirere andre til at påbegynde transitionen og tænker at vi i fællesskab kan hjælpe hinanden med de udfordringer, vi vil møde på denne “rejse”.