Jeg var et udebarn – det var vi fleste, tænker jeg sidst i 70érne – før det moderne TV, elektroniske gadgets og heldigvis før sociale medier. Vi byggede huler, klatrede i træer, rullede på rulleskøjter, tegnede med kridt på vejen – vi havde et stærkt fællesskab, hvor vi skabte historier sammen.

Jeg var spejder – det var de fleste af pigerne fra min klasse. Den blå uniform fulgte mig i mange gode år – fra blåmejse til leder af troppen. Kerneværdierne hos spejderne tager udgangspunkt i at værne om naturen og fællesskabet – det ligger i god tråd med hvordan jeg anskuer bæredygtighed. Ansvarlighed, fællesskab og handling.

Tiden hos min mormor står tydelig i min erindring – vi hyggede i hendes store nyttehave – gulerødder, bønner og kartofler side om side med tagetes og nelliker. Vi må have tilbragt timevis i den have – bare mormor og jeg. Vi nød arbejdet og især de små indlagte pauser, hvor den vakkelvorne træbænk blev indtaget af en is og en øl til de to arbejdsmænd. Haven var en fælles mission – fra det tidlige forår, henover sommeren og til efteråret, hvor jorden blev vendt og det blev for koldt at sidde på bænken.

Missionen – det at være fælles om et projekt blev i virkeligheden aldrig italesat – jeg var jo bare en del af det arbejde, der skulle til, hvis mormor skulle være selvforsynende. Det var heller aldrig en pligt for mig at deltage – faktisk nød jeg alle opgaverne, både det sure og det søde. Det at være med, var bare så vigtigt for mig – man kunne lave fejl, blive rettet og komme videre uden konflikt. Man lærte!

Det havde sikkert været meget nemmere at gå til den lokale Brugs og købe grøntsagerne – ingen tvivl om det. Men vi kender det sikkert godt, at det man selv har sået, passet og til sidst høstet bare smager meget bedre – det smager af sund fornuft, af god økonomi og ikke mindst af bæredygtighed. Det begreb kendte min mormor i hvert fald ikke, men hun praktiserede det i rå mængder.

Det gjorde den generation – de sparede på energien, de spiste årstidens grøntsager, de cyklede, de reparerede alting lige indtil det ikke var muligt længere, de spiste op!

Bæredygtighed – af nød eller sund fornuft?

Hvis min mormor levede i dag, så ville hun være irriteret over det forbrug vi har skabt. Køb og smid-væk kulturen ville ikke være hendes kop thé. Hun havde ikke meget, men hun passede på det. Hjemmet var præget af genkendelighed – der var ikke stor udskiftning af ting – det skete kun i det omfang det var nødvendigt – når det f.eks. ikke virkede længere. Det man ikke selv havde, kunne man låne af hinanden.

Vi har måske glemt at passe på vores ting – det er ofte nemmere at købe nyt end at reparere – sommetider helt umuligt. Det er de færreste mennesker, der har færdigheder til at reparere elektronik. Vores beklædning er præget af fænomenet mode – hvis vi går i sidste sæsons farver eller stil, så er det tydeligt, at vi ikke følger med – at vi ikke deltager i forbrugsfesten. Så er vi udenfor – anderledes. Ikke alle kan klare at være anderledes – at være udenfor.

Mormor var ikke udenfor – hun var bare et andet sted i sit liv. Jeg kom til, da hun var 40 år og jeg tilbragte de næste 17 år sammen med hende indtil hendes alt for tidlige død i 1987, som 58-årig. Hun havde fundet den rette plads i livet for hende, hun var en arbejdsom, sparsommelig og hjælpsom kvinde. Hendes værdier var sunde for os omkring hende – kærlighed, tryghed og omsorg. Hun gav sig altid tid til mig, lyttede, hjalp og guidede mig efter behov. Egenskaber som disse gør et godt menneske – det gør alverdens tøj, møbler, sko og gadgets ikke. Værdien af os er i vores handlinger – ikke i vores ting.

Min mormor var ikke bæredygtig af nød – det lå i hendes gener.

Det ligger også i mine gener – og med min bæredygtige mission føler jeg et glædeligt gensyn med minderne fra dengang. Disse minder giver mig fremdrift og troen på at jeg kan genskabe en grad af selvforsyning selv i min lille parcelhave, at jeg kan finde værdi i andet end ting og at jeg kan genfinde glæden ved at skabe.

Jeg er ikke bæredygtig af nød – men jeg er bevidst over mit formål og mål. Man skal være blind, døv og dum, hvis man ikke kender til klimaforandringer, klimaaftryk, madspild, sparsomme ressourcer, forurening……. Vi bliver dagligt bombarderet med elendigheder og jeg føler mig ofte totalt skudt til hjørne – hvad i al verden kan jeg gøre af forskel?

Bæredygtighed – me, myself and I

Jeg har valgt, at påbegynde en livsstils-omstilling – 12 måneders udfordringer med at omlægge mit liv til en mere grøn, bæredygtig og minimalisktisk livsstil.

Jeg, jeg, jeg…..jeg er ikke alene.

Jeg har besluttet, hvad jeg har lyst til, hvad jeg har af behov for at realisere mine drømme og jeg har sat retning på mit projekt – men jeg kan kan ikke bestemme retning på et liv, som jeg deler med en anden. Det er jo vores liv – ikke kun mit. Det er bare supersvært at forstå, at missionen ikke er ligeså vigtig for andre, som den er for mig – det handler om vores eksistensgrundlag – hvad kan være mere vigtigt end det?

Jeg oplever, at min ståsted – mine værdier ændres i takt med at jeg kloges på begrebet bæredygtighed. Jeg kan ”se” steder jeg ikke ville have set før nu. Jeg lytter og læser på en anden måde – jeg mærker, at jeg får nye behov, der er nye tanker og jeg er i gang med at bryde med mit gamle værdisæt. Det nye værdisæt slår sig på vores gamle livsstil.

Det sætter gang i bølgerne – der er flere samtaler, flere spørgsmål, flere diskussioner om sårbare emner og det er bare svært.

Jeg stopper op – går det for hurtigt?

Kræver ændringerne mere tid?

Har jeg i virkeligheden ikke forventnings-afstemt med andre end mig selv?

Når man bakker op, bakker man så op omkring alt eller?

Hvor går ens egne grænser og hvordan bliver de italesat?

Hvem siger, at min vej er den rigtige?

Hvordan kommer man videre uden at skulle give afkald på egne værdier?

Hvordan i al verden bliver min mission til vores mission?

Mormor, haven og jeg var hverdag – sådan var det bare. Bæredygtighed er ikke hverdag – det er en transition. Noget vi gør sammen, over tid og med god tid! Vanebrud er lettere for nogen – de ser måske lyset hurtigere eller klarere, mens andre skal vænne sig til tanken, ideen, livsstilen.

Måske har I også lignende erfaringer i forhold til jeres bæredygtige rejse – hvordan kom I videre? Hvilke hensyn blev der taget? Jeg tager hjertens gerne imod råd.

Klimavenlige fødevarer er et trend, som mange er interesseret i og med nogle få greb, er det faktisk muligt at handle med det for øje. Jeg vil i dette indlæg give 4 gode råd til hvordan man som bæredygtige forbruger, kan indtænke klimavenlige fødevarer. Men først skal vi lige runde drivhusgasserne.

Drivhusgasser, det er da…..

På bundlinjen handler det jo om at vi skal nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Drivhusgasser er som udgangspunkt, de gasser der naturligt findes i Jordens atmosfære. Drivhusgasserne består af vanddamp, kuldioxid, metan, lattergas og CFC-gasser, som stammer fra isolering af køle og fryseskabe.

Gassernes særlige egenskab er, at de lader Solens strålingsenergi ”slippe” ned til Jorden, hvor denne energi omsættes til varmeenergi. Denne varmeenergi er grundlaget for liv, som vi kender det i dag. Uden drivhusgasserne i atmosfæren, ville varmeenergien ”slippe” ud i Verdensrummet og der ville være temmelig koldt. Man mener at uden drivhusgasser i atmosfæren ville Jordens gennemsnits-temperatur være minus 18 grader, i stedet for de cirka 14 grader vi har i dag.

Desværre har den menneskeskabte kuldioxid skabt ubalance og med den øgede mængde kuldioxid i atmosfæren kan varmeenergien ikke ”slippe” ud af atmosfæren igen. Det betyder, at varmeenergien ophobes i atmosfæren og temperaturen stiger deraf. Resten af historien tænker jeg at vi har godt styr på.

Men hvad betyder det for mig som forbruger, at alle varer har et klimaaftryk og hvordan i al verden skal jeg begå mig, for at navigere uden om de store klimabelastende varer?

I det følgende vil jeg dele nogle råd til, hvordan man kan komme i gang med at spise/handle mere klimavenligt uden totalt at miste overblikket.

Madplanen – råd nr. 1

Der er ikke noget hokus pokus her – de fleste af os, har på et eller andet tidspunkt stødt på en madplan. I sin enkelthed handler det for mange om, at der er overblik over ugens måltider og at man i kalenderen ved hvor mange der sidder om bordet på en given dato.

For andre handler det om at få brugt alle de indkøbte varer uden at skulle smide madvarer ud, der enten er løbet ud af dato eller har tydelige tegn på fordærv.

Min mission omkring klimavenlige fødevarer tager sit udspring i at ville reducere vores madspild – jeg tænker, at vi alle kender til det at finde en varer bagerst i køleskabet eller gemt væk i en skuffe, som desværre ikke længere kan indgå i husholdningen…..

Det er sgu temmelig dumt og det irriterer mig hver eneste gang, at jeg fylder skraldespanden med ressourcer, som jeg burde have brugt. Hvorfor blev jeg så forelsket i det icebergsalat, når jeg nu alligevel har glemt det og må smide det ud? Årsagerne til glemsel kan være mange, men manglende overblik over kassebeholdningen er for mig et velkendt fænomen – jeg tænker om I mon genkender dette fænomen?

Lav nu den madplan! Om den grifles ned på bagsiden af en gammel huskeliste, som note på mobilen eller indskrives i en fast madplansskabelon er helt op til dig selv – det skal bare give mening for dig!  

Overvej som nævnt før – hvor mange spiser med hvilke dage? Er der andre hensyn at tage i betragtning, så som fritidsaktiviteter, besøg enten ude eller hjemme, særlige arrangementer osv.? Når det er på plads, så indtænk de klimavenlige tiltag. Skal vi have kød hver dag? Hvis ja, hvilken slags kød? De kloge siger, at det med vinger har den laveste klimabelastning, hvorimod det fordømte oksekød og det New Zealandske lammekød er storsvinere – har godt nok læst at den New Zealandske lammekødsproduktion er yderst miljøeffektiv – dog blev begrebet ikke beskrevet.

Om det er én dag uden kød eller flere, er selvfølgelig helt op til den enkelte – bottom line er at kød griser og plantebaseret kost har den laveste klimabelastning. Så kunne man jo smide sig over det nye non-kød, hvilket jeg ikke vil belaste mine læsere med. Jeg er overhovedet ikke parat til at støtte en i forvejen ikke særlig bæredygtig produktion af soya med alverdens soyaproteinkoncentrater iklædt klimauskyldige navne. Jeg vælger i stedet at spise mindre kød og have kødfrie dage.

Vi skal selvfølgelig også spise lokale varer i det omfang, det er muligt. Det samlede klimaaftryk på en vare er jo ikke så gennemskueligt, men som udgangspunkt kan vi spise efter årstiderne.

Tænk engang, hvis supermarkederne har en mærkning, hvor det er nemt at overskue hvilke fødevarer der er i sæson og som er lokalt dyrket – se, det vil være en rigtig god ide, tænker jeg. Hvad med en oversigt/plakat over årstidens varer? Jeg har en oversigt på min Pinterest – så har jeg styr på min frugt, grønt, krydderurter og fisk!

I skrivende stund er grønkål, jordskokker, porrer og rødbeder i sæson. Det giver jo gode muligheder for både at lave burgere, fritter, salater, suppe, lasagne og tærte. Med en bæredygtig madplan skal man være opfindsom – et restegilde om søndagen er ikke ukendt hjemme hos mig. Missionen er, at de indkøbte varer er brugt – hvis ikke spist, så er de lagt i fryseren. Hvem glædes ikke over supper, der er lige til at varme op? Hvem glædes ikke over de taknemmelige tærter, der ofte rummer de sidste rester fra grøntsags-skuffen? Ja, jeg kan altid glædes altid over disse inkluderende retter.

Inspiration – råd nr. 2

Jeg bruger rigtig meget nettet til at finde nye opskrifter og jeg har tilmeldt mig en ugentlig madplan, hvor jeg får tilsendt nogle fantastiske opskrifter. Så plukker jeg hist og pist indtil planen er færdig – husk lige at invitere de andre medlemmer i husstanden med på råd – det hjælper at der er medindflydelse, når man pludselig får lyst til at servere blancheret rosenkål…..

Jeg har snuppet et supergodt tip fra en blog om bæredygtighed – hvis du f.eks. har rødspætter, citroner og rosenkål i køleskabet, hvilken ret kan du så servere? Du skriver blot de tre fødevarer i søgefeltet efterfulgt af ”opskrift” – og vupti, så pibler det frem med spændende opskrifter. 

Det kunne være så smart, hvis supermarkederne havde QR-koderne med opskrifter på årstidens grønt, ik? Før i tiden kunne man finde en opskrift på en madret, som man kunne snuppe med hjem – i dag kunne QR-koden erstatte den fysiske opskrift, hvilket må siges at være et bæredygtigt tiltag.

Støt sidste chance – råd nr.3

Rigtig mange supermarkeder har en sidste chance ordning/2 good 2 go, hvor fødevarer tæt på udløbsdato bliver solgt billigt. Ofte står disse varer i en separat montre, hvilket gør det let og overskueligt at støtte. Andre steder afhenter man på et vist tidspunkt en pose eller lignende med varerne, som er bestilt i forvejen.

Det klimavenlige her vil være et miljømæssigt hensyn for at undgå, at varerne havner i skraldespanden. Der vil være varer, som man normalt ikke ville købe fordi de ”griser” for meget – men det er jo temmelig dumt, hvis de så også bare skulle smides ud, ik? It´s not a win win situation  – but it makes sense!

Jeg er dog faldet i “fælden”, hvor jeg har reddet verden ved at købe et nedsat Italiensk brød uden et eneste sekund at overveje, hvordan jeg skulle bruge brødet. At komme hjem med et lækkert sidste dato brød, når der serveres risengrød er bare for dumt. Så inden jeg redder verden igen igen, så overvejer jeg, hvordan varen spiller sammen med dagens madplansprogram.

Skralde – råd nr. 4

Det sidste klimavenlige råd er også lidt grænseoverskridende – det er ikke ukendt at der skraldes mange steder rundt omkring os. Ulåste containere i offentlige rum må tilgås af skraldere. Man skal som skralder være opmærksom på det kodeks, der er: – at man ikke hamstrer og at man udviser respekt over for de steder man skralder. Det betyder, at der ryddes op efter skraldning og at man deler ud af fundene, hvis der er flere skraldere ved samme container. Det er i hvert fald de informationer, jeg fik på min første skraldetur.

Som udgangspunkt skal man være tro mod sine egne principper – jeg vil aldrig tage kød eller mejerivarer fra en container. Jeg vælger frugt og grønt i ubrudt emballage. Hvis der er non-food varer i containeren kunne disse gives videre, hvis man ikke selv har behovet for dem.

Hvis du påtænker at skralde, så allier dig med en ven/veninde – det er saftsuseme svært at holde et tungt containerlåg og lyse med lommelygten samtidigt…. Husk også handsker, solide poser og nogle servietter – det er jo affaldscontainere der rodes i. Rigtig god fornøjelse med skralderiet – det er absolut en øjenåbner!

Har du andre klimavenlige råd, så del dem gerne her på bloggen.

Med mine nyerhvervede Fairtrade, økologiske bomulds-muleposer er jeg bare så klar til at fylde dem med bæredygtige indkøb. De skal bare emme af pesticidefrie grøntsager, solmodne sprøjtefrie citrusfrugter, nylagte økologiske æg, frisklavet pasta støbt i bronzeforme med Italiensk herkomst og alt sammen funderet i social ansvarlighed med et fast blik på ordnede arbejdsforhold i forhold til løn, tid og sikkerhed krydret med en klimavenlig påvirkning, som jeg stå ved, når jeg trækker Dankortet frem ved kassen.

Det er så bare laaangt fra den virkelighed, jeg dagligt befinder mig i – desværre. Det er alt for ofte uigennemsigtigt, besværligt og udfordrende, at forholde sig bæredygtigt til almindelige fødevareindkøb.

Jeg skal ikke stå længe foran PLASTposen med genbrugstrekant nr. 5 PP indeholdende økologisk babyspinatblade, førend mine tanker ledes henimod: gad vide hvor den kommer fra – forsøger at decifre den sprøde pose for oprindelsesland men uden held – er dog produceret på jordbrug uden for EU.  Der er ikke det normale letgenkendelige røde Ø på posen, men derimod tekst med ECO og Organic – gad vide, hvilke anvisninger der er uden for EU førend man kan ”opnå” økologisk status? Jeg bliver allerede her i tvivl om, jeg skal stole på produktets økologiske mærkning.

Vælger dog at reflektere videre over den transportmæssige klimapåvirkning min spinat kan have. Hvor langt væk fra DK kommer den fra? Hvordan er den kommet til DK? Har den været nedkølet under transport? Og når tankerne ledes væk fra transportpåvirkningerne, så melder der sig fluks andre ligeså interessante.

Hvorledes ser det ud med dyrkningsmetoden? Hvad dyrkes spinaten i? Hvad anvendes til f.eks. at bekæmpe svampe og andet utøj med? Er det opvarmede væksthuse? Hvad med arbejdsforholdene – her tænker jeg på f.eks. løn, arbejdstid, sikkerhed…. Og ikke mindst den klimapåvirkning min spinat også indregner i dets klimaregnskab: landbrugsbedriftens omkostninger, emballagering, opbevaring i DK, lagre og supermarkeder, transporten fra supermarked til mit køleskab og til sidst den energi, der anvendes til at tilberede min spinat til en stak skønne spinatpandekager og ikke mindst bortskaffelse af mit affald…… Træk lige vejret og sund dig et øjeblik.

Det var bare min babyspinat – hvordan i al verden ser det regnskab ud for de andre varer, jeg har fyldt i min kurv?

Klimapåvirkningsmærket

Jeg efterlyser transparenthed i forhold til varens klimapåvirkning – det kunne være i form af en gradueret mærkning som f.eks. et trafiklys, hvor rød betyder, at varen er en meget klimabelastende vare, gul er middel-belastende og det grønne mærke gives til de mest klimavenlige varer i en bestemt varegruppe.

Selve mærket er testet andre steder i Europa, f.eks. Storbritannien, som også skrev selve belastningen på mærket i form af en udregning – om det giver mening på den lange bane ved jeg ikke. Det er et kæmpe arbejde, at omregne alle varer så præcist og jeg tænker, at resultaterne på målingerne kunne ændre sig med årets gang, dyrere energipriser, udbud og efterspørgelse og lignende. De 3 farver kunne ”blot” havde et indeks, som de skulle befinde sig indenfor.

Sådanne mærker er jo med til at nudge forbrugere som mig og dig, til at foretage flere klimavenlige valg, når vi handler – det giver forhåbentligt et klarere overblik, vil være nemt at anvende og kræver ingen forkundskaber eller viden om det enkelte produkt. Make it simple, please!

Valg, der koster

Jeg ved godt, at jeg som forbruger kommer til at betale mærkningsfesten og at der kommer mange flere bump på vejen f.eks. i forhold til EU, konkurrencen mellem de enkelte varer og om vi som forbrugere kan stole på udregningen og dermed mærkningen. Hvem skal f.eks. tjekke op på deres udregninger?

Der er ikke i øjeblikket politisk opbakning til at lovgive på dette område. Hvad kan vi så gøre? Vi kan afvente andre politiske vinde. Vi kan ”kræve” større transparenthed af de enkelte firmaer – se nærmere på deres grønne regnskaber. Vi kan fortsætte vores bæredygtige bevægelse og påvirke i alle retninger, når som helst og hvor som helst. Vi kan vidensdele på alle medier. Vi kan tage os tid, når vi handler – for det tager lige lidt mere en 5 minutter og handle bæredygtigt!

Det handler om at træffe valg og tage ansvar for disse – det handler om det frie valg. Men hold da op, hvor er det kompliceret! Hvis jeg vælger noget til, så vælger jeg også noget fra. Jeg fravælger f.eks. min ECO spinat fra et jordbrug uden for EU og tilvælger i stedet en dansk økologisk produceret pose babyspinat. Jeg fravælger her transportbelastning, mulige alternative former for svampebekæmpelse, tvivlsomme arbejdsforhold – det er selvfølgelige mine egne påstande og jeg vil med glæde trække dem tilbage, hvis det ikke er en virkelighed.

Jeg tilvælger en lavere transportbelastning, jeg krydser fingre for væksthuse, der bruger alternative energiformer til opvarmning…. og jeg tror på ordnede arbejdsforhold og overholdelse af økologireglerne. Måske er jeg bare naiv, men jeg vælger at tro på de mærker, jeg dagligt omgives af i supermarkederne – om det er Ø, Nøglehulsmærket eller MSC.

Årstidens råvarer

Vi afslutter med en løftestang – noget som er nemt at forholde sig til. Hvis jeg nu ikke kan overskue den manglende transparenthed i forhold til klimabelastning af varerne i min kurv, så skulle jeg måske bruge min energi på at fylde kurven med årstidens råvarer.

I rapporten Klimaorienterede Kostråd fra DTU Fødevareinstituttet fremgår det, at ”klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug kan reduceres ved et bevidst fødevarevalg, ved at minimere fødevarespild og ved en mere bæredygtig fødevareproduktion i blandt andet landbruget”. Snuppet fra https://groenforskel.dk/saesonens-frugt-og-groent/

Så jeg skal have styr på hvornår de danske grøntager og frugter er spiseklare – altså en slags kalender over sæsonernes udbud. Det er da nemt og overskueligt. Det betyder også at jeg skal i gang med at berige min ”kogebog” med nye klimavenlige opskrifter – se, det skal blive en interessant udfordring.

Jeg har afslutningsvist snuppet disse klimavenlige kostråd fra https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-din-mad-klimaet

Hvis du vil spise klimavenligt, kan du følge disse råd:

• Spis årstidens danske fødevarer.
• Spis lokalt producerede fødevarer.
• Spis mere frugt og grønt og mindre kød og mejeriprodukter.
• Spis kød fra gris og fugl i stedet for lam og ko.
• Spis sild og makrel frem for torsk og rejer.
• Spis kartofler og pasta frem for ris som tilbehør.

Få inspiration til klimavenlige opskrifter i Fødevareministeriets klimakogebog.

God fornøjelse med grønkålen, jordskokken og ikke mindst porren – jeg tænker helt klart suppe.