Det kræver godt nok et kæmpe overblik, hvis man som forbruger skal navigere igennem farvandet ”Gennemsigtighed på fødevarer” – om det nogensinde kommer til at lade sig gøre – ja, det bliver en spændende udfordring.
Klimavenlige fødevarer er et trend, som mange er interesseret i og med nogle få greb, er det faktisk muligt at handle med det for øje. Jeg vil i dette indlæg give 4 gode råd til hvordan man som bæredygtige forbruger, kan indtænke klimavenlige fødevarer. Men først skal vi lige runde drivhusgasserne.
Drivhusgasser, det er da…..
På bundlinjen handler det jo om at vi skal nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Drivhusgasser er som udgangspunkt, de gasser der naturligt findes i Jordens atmosfære. Drivhusgasserne består af vanddamp, kuldioxid, metan, lattergas og CFC-gasser, som stammer fra isolering af køle og fryseskabe.
Gassernes særlige egenskab er, at de lader Solens strålingsenergi ”slippe” ned til Jorden, hvor denne energi omsættes til varmeenergi. Denne varmeenergi er grundlaget for liv, som vi kender det i dag. Uden drivhusgasserne i atmosfæren, ville varmeenergien ”slippe” ud i Verdensrummet og der ville være temmelig koldt. Man mener at uden drivhusgasser i atmosfæren ville Jordens gennemsnits-temperatur være minus 18 grader, i stedet for de cirka 14 grader vi har i dag.
Desværre har den menneskeskabte kuldioxid skabt ubalance og med den øgede mængde kuldioxid i atmosfæren kan varmeenergien ikke ”slippe” ud af atmosfæren igen. Det betyder, at varmeenergien ophobes i atmosfæren og temperaturen stiger deraf. Resten af historien tænker jeg at vi har godt styr på.
Men hvad betyder det for mig som forbruger, at alle varer har et klimaaftryk og hvordan i al verden skal jeg begå mig, for at navigere uden om de store klimabelastende varer?
I det følgende vil jeg dele nogle råd til, hvordan man kan komme i gang med at spise/handle mere klimavenligt uden totalt at miste overblikket.
Madplanen – råd nr. 1
Der er ikke noget hokus pokus her – de fleste af os, har på et eller andet tidspunkt stødt på en madplan. I sin enkelthed handler det for mange om, at der er overblik over ugens måltider og at man i kalenderen ved hvor mange der sidder om bordet på en given dato.
For andre handler det om at få brugt alle de indkøbte varer uden at skulle smide madvarer ud, der enten er løbet ud af dato eller har tydelige tegn på fordærv.
Min mission omkring klimavenlige fødevarer tager sit udspring i at ville reducere vores madspild – jeg tænker, at vi alle kender til det at finde en varer bagerst i køleskabet eller gemt væk i en skuffe, som desværre ikke længere kan indgå i husholdningen…..
Det er sgu temmelig dumt og det irriterer mig hver eneste gang, at jeg fylder skraldespanden med ressourcer, som jeg burde have brugt. Hvorfor blev jeg så forelsket i det icebergsalat, når jeg nu alligevel har glemt det og må smide det ud? Årsagerne til glemsel kan være mange, men manglende overblik over kassebeholdningen er for mig et velkendt fænomen – jeg tænker om I mon genkender dette fænomen?
Lav nu den madplan! Om den grifles ned på bagsiden af en gammel huskeliste, som note på mobilen eller indskrives i en fast madplansskabelon er helt op til dig selv – det skal bare give mening for dig!
Overvej som nævnt før – hvor mange spiser med hvilke dage? Er der andre hensyn at tage i betragtning, så som fritidsaktiviteter, besøg enten ude eller hjemme, særlige arrangementer osv.? Når det er på plads, så indtænk de klimavenlige tiltag. Skal vi have kød hver dag? Hvis ja, hvilken slags kød? De kloge siger, at det med vinger har den laveste klimabelastning, hvorimod det fordømte oksekød og det New Zealandske lammekød er storsvinere – har godt nok læst at den New Zealandske lammekødsproduktion er yderst miljøeffektiv – dog blev begrebet ikke beskrevet.
Om det er én dag uden kød eller flere, er selvfølgelig helt op til den enkelte – bottom line er at kød griser og plantebaseret kost har den laveste klimabelastning. Så kunne man jo smide sig over det nye non-kød, hvilket jeg ikke vil belaste mine læsere med. Jeg er overhovedet ikke parat til at støtte en i forvejen ikke særlig bæredygtig produktion af soya med alverdens soyaproteinkoncentrater iklædt klimauskyldige navne. Jeg vælger i stedet at spise mindre kød og have kødfrie dage.
Vi skal selvfølgelig også spise lokale varer i det omfang, det er muligt. Det samlede klimaaftryk på en vare er jo ikke så gennemskueligt, men som udgangspunkt kan vi spise efter årstiderne.
Tænk engang, hvis supermarkederne har en mærkning, hvor det er nemt at overskue hvilke fødevarer der er i sæson og som er lokalt dyrket – se, det vil være en rigtig god ide, tænker jeg. Hvad med en oversigt/plakat over årstidens varer? Jeg har en oversigt på min Pinterest – så har jeg styr på min frugt, grønt, krydderurter og fisk!
I skrivende stund er grønkål, jordskokker, porrer og rødbeder i sæson. Det giver jo gode muligheder for både at lave burgere, fritter, salater, suppe, lasagne og tærte. Med en bæredygtig madplan skal man være opfindsom – et restegilde om søndagen er ikke ukendt hjemme hos mig. Missionen er, at de indkøbte varer er brugt – hvis ikke spist, så er de lagt i fryseren. Hvem glædes ikke over supper, der er lige til at varme op? Hvem glædes ikke over de taknemmelige tærter, der ofte rummer de sidste rester fra grøntsags-skuffen? Ja, jeg kan altid glædes altid over disse inkluderende retter.
Inspiration – råd nr. 2
Jeg bruger rigtig meget nettet til at finde nye opskrifter og jeg har tilmeldt mig en ugentlig madplan, hvor jeg får tilsendt nogle fantastiske opskrifter. Så plukker jeg hist og pist indtil planen er færdig – husk lige at invitere de andre medlemmer i husstanden med på råd – det hjælper at der er medindflydelse, når man pludselig får lyst til at servere blancheret rosenkål…..
Jeg har snuppet et supergodt tip fra en blog om bæredygtighed – hvis du f.eks. har rødspætter, citroner og rosenkål i køleskabet, hvilken ret kan du så servere? Du skriver blot de tre fødevarer i søgefeltet efterfulgt af ”opskrift” – og vupti, så pibler det frem med spændende opskrifter.
Det kunne være så smart, hvis supermarkederne havde QR-koderne med opskrifter på årstidens grønt, ik? Før i tiden kunne man finde en opskrift på en madret, som man kunne snuppe med hjem – i dag kunne QR-koden erstatte den fysiske opskrift, hvilket må siges at være et bæredygtigt tiltag.
Støt sidste chance – råd nr.3
Rigtig mange supermarkeder har en sidste chance ordning/2 good 2 go, hvor fødevarer tæt på udløbsdato bliver solgt billigt. Ofte står disse varer i en separat montre, hvilket gør det let og overskueligt at støtte. Andre steder afhenter man på et vist tidspunkt en pose eller lignende med varerne, som er bestilt i forvejen.
Det klimavenlige her vil være et miljømæssigt hensyn for at undgå, at varerne havner i skraldespanden. Der vil være varer, som man normalt ikke ville købe fordi de ”griser” for meget – men det er jo temmelig dumt, hvis de så også bare skulle smides ud, ik? It´s not a win win situation – but it makes sense!
Jeg er dog faldet i “fælden”, hvor jeg har reddet verden ved at købe et nedsat Italiensk brød uden et eneste sekund at overveje, hvordan jeg skulle bruge brødet. At komme hjem med et lækkert sidste dato brød, når der serveres risengrød er bare for dumt. Så inden jeg redder verden igen igen, så overvejer jeg, hvordan varen spiller sammen med dagens madplansprogram.
Skralde – råd nr. 4
Det sidste klimavenlige råd er også lidt grænseoverskridende – det er ikke ukendt at der skraldes mange steder rundt omkring os. Ulåste containere i offentlige rum må tilgås af skraldere. Man skal som skralder være opmærksom på det kodeks, der er: – at man ikke hamstrer og at man udviser respekt over for de steder man skralder. Det betyder, at der ryddes op efter skraldning og at man deler ud af fundene, hvis der er flere skraldere ved samme container. Det er i hvert fald de informationer, jeg fik på min første skraldetur.
Som udgangspunkt skal man være tro mod sine egne principper – jeg vil aldrig tage kød eller mejerivarer fra en container. Jeg vælger frugt og grønt i ubrudt emballage. Hvis der er non-food varer i containeren kunne disse gives videre, hvis man ikke selv har behovet for dem.
Hvis du påtænker at skralde, så allier dig med en ven/veninde – det er saftsuseme svært at holde et tungt containerlåg og lyse med lommelygten samtidigt…. Husk også handsker, solide poser og nogle servietter – det er jo affaldscontainere der rodes i. Rigtig god fornøjelse med skralderiet – det er absolut en øjenåbner!
Har du andre klimavenlige råd, så del dem gerne her på bloggen.