B

Med mine nyerhvervede Fairtrade, økologiske bomulds-muleposer er jeg bare så klar til at fylde dem med bæredygtige indkøb. De skal bare emme af pesticidefrie grøntsager, solmodne sprøjtefrie citrusfrugter, nylagte økologiske æg, frisklavet pasta støbt i bronzeforme med Italiensk herkomst og alt sammen funderet i social ansvarlighed med et fast blik på ordnede arbejdsforhold i forhold til løn, tid og sikkerhed krydret med en klimavenlig påvirkning, som jeg stå ved, når jeg trækker Dankortet frem ved kassen.

Det er så bare laaangt fra den virkelighed, jeg dagligt befinder mig i – desværre. Det er alt for ofte uigennemsigtigt, besværligt og udfordrende, at forholde sig bæredygtigt til almindelige fødevareindkøb.

Jeg skal ikke stå længe foran PLASTposen med genbrugstrekant nr. 5 PP indeholdende økologisk babyspinatblade, førend mine tanker ledes henimod: gad vide hvor den kommer fra – forsøger at decifre den sprøde pose for oprindelsesland men uden held – er dog produceret på jordbrug uden for EU.  Der er ikke det normale letgenkendelige røde Ø på posen, men derimod tekst med ECO og Organic – gad vide, hvilke anvisninger der er uden for EU førend man kan ”opnå” økologisk status? Jeg bliver allerede her i tvivl om, jeg skal stole på produktets økologiske mærkning.

Vælger dog at reflektere videre over den transportmæssige klimapåvirkning min spinat kan have. Hvor langt væk fra DK kommer den fra? Hvordan er den kommet til DK? Har den været nedkølet under transport? Og når tankerne ledes væk fra transportpåvirkningerne, så melder der sig fluks andre ligeså interessante.

Hvorledes ser det ud med dyrkningsmetoden? Hvad dyrkes spinaten i? Hvad anvendes til f.eks. at bekæmpe svampe og andet utøj med? Er det opvarmede væksthuse? Hvad med arbejdsforholdene – her tænker jeg på f.eks. løn, arbejdstid, sikkerhed…. Og ikke mindst den klimapåvirkning min spinat også indregner i dets klimaregnskab: landbrugsbedriftens omkostninger, emballagering, opbevaring i DK, lagre og supermarkeder, transporten fra supermarked til mit køleskab og til sidst den energi, der anvendes til at tilberede min spinat til en stak skønne spinatpandekager og ikke mindst bortskaffelse af mit affald…… Træk lige vejret og sund dig et øjeblik.

Det var bare min babyspinat – hvordan i al verden ser det regnskab ud for de andre varer, jeg har fyldt i min kurv?

Klimapåvirkningsmærket

Jeg efterlyser transparenthed i forhold til varens klimapåvirkning – det kunne være i form af en gradueret mærkning som f.eks. et trafiklys, hvor rød betyder, at varen er en meget klimabelastende vare, gul er middel-belastende og det grønne mærke gives til de mest klimavenlige varer i en bestemt varegruppe.

Selve mærket er testet andre steder i Europa, f.eks. Storbritannien, som også skrev selve belastningen på mærket i form af en udregning – om det giver mening på den lange bane ved jeg ikke. Det er et kæmpe arbejde, at omregne alle varer så præcist og jeg tænker, at resultaterne på målingerne kunne ændre sig med årets gang, dyrere energipriser, udbud og efterspørgelse og lignende. De 3 farver kunne ”blot” havde et indeks, som de skulle befinde sig indenfor.

Sådanne mærker er jo med til at nudge forbrugere som mig og dig, til at foretage flere klimavenlige valg, når vi handler – det giver forhåbentligt et klarere overblik, vil være nemt at anvende og kræver ingen forkundskaber eller viden om det enkelte produkt. Make it simple, please!

Valg, der koster

Jeg ved godt, at jeg som forbruger kommer til at betale mærkningsfesten og at der kommer mange flere bump på vejen f.eks. i forhold til EU, konkurrencen mellem de enkelte varer og om vi som forbrugere kan stole på udregningen og dermed mærkningen. Hvem skal f.eks. tjekke op på deres udregninger?

Der er ikke i øjeblikket politisk opbakning til at lovgive på dette område. Hvad kan vi så gøre? Vi kan afvente andre politiske vinde. Vi kan ”kræve” større transparenthed af de enkelte firmaer – se nærmere på deres grønne regnskaber. Vi kan fortsætte vores bæredygtige bevægelse og påvirke i alle retninger, når som helst og hvor som helst. Vi kan vidensdele på alle medier. Vi kan tage os tid, når vi handler – for det tager lige lidt mere en 5 minutter og handle bæredygtigt!

Det handler om at træffe valg og tage ansvar for disse – det handler om det frie valg. Men hold da op, hvor er det kompliceret! Hvis jeg vælger noget til, så vælger jeg også noget fra. Jeg fravælger f.eks. min ECO spinat fra et jordbrug uden for EU og tilvælger i stedet en dansk økologisk produceret pose babyspinat. Jeg fravælger her transportbelastning, mulige alternative former for svampebekæmpelse, tvivlsomme arbejdsforhold – det er selvfølgelige mine egne påstande og jeg vil med glæde trække dem tilbage, hvis det ikke er en virkelighed.

Jeg tilvælger en lavere transportbelastning, jeg krydser fingre for væksthuse, der bruger alternative energiformer til opvarmning…. og jeg tror på ordnede arbejdsforhold og overholdelse af økologireglerne. Måske er jeg bare naiv, men jeg vælger at tro på de mærker, jeg dagligt omgives af i supermarkederne – om det er Ø, Nøglehulsmærket eller MSC.

Årstidens råvarer

Vi afslutter med en løftestang – noget som er nemt at forholde sig til. Hvis jeg nu ikke kan overskue den manglende transparenthed i forhold til klimabelastning af varerne i min kurv, så skulle jeg måske bruge min energi på at fylde kurven med årstidens råvarer.

I rapporten Klimaorienterede Kostråd fra DTU Fødevareinstituttet fremgår det, at ”klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug kan reduceres ved et bevidst fødevarevalg, ved at minimere fødevarespild og ved en mere bæredygtig fødevareproduktion i blandt andet landbruget”. Snuppet fra https://groenforskel.dk/saesonens-frugt-og-groent/

Så jeg skal have styr på hvornår de danske grøntager og frugter er spiseklare – altså en slags kalender over sæsonernes udbud. Det er da nemt og overskueligt. Det betyder også at jeg skal i gang med at berige min ”kogebog” med nye klimavenlige opskrifter – se, det skal blive en interessant udfordring.

Jeg har afslutningsvist snuppet disse klimavenlige kostråd fra https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-din-mad-klimaet

Hvis du vil spise klimavenligt, kan du følge disse råd:

  • Spis årstidens danske fødevarer.
  • Spis lokalt producerede fødevarer.
  • Spis mere frugt og grønt og mindre kød og mejeriprodukter.
  • Spis kød fra gris og fugl i stedet for lam og ko.
  • Spis sild og makrel frem for torsk og rejer.
  • Spis kartofler og pasta frem for ris som tilbehør.

Få inspiration til klimavenlige opskrifter i Fødevareministeriets klimakogebog.

God fornøjelse med grønkålen, jordskokken og ikke mindst porren – jeg tænker helt klart suppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *