Danmark ligger ifølge internationale analyser i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at realisere verdensmålene. Og Danmark yder et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene ved at følge op nationalt og internationalt.

Men sandheden er, at det faktisk går den forkerte vej med flere af verdensmålene – i Berlingske kunne man d. 16 maj læse at FN´s officielle opfølgningsrapport konkluderer, at vi er helt på afveje med nogle af de vigtigste mål som klima, biodiversitet til lands og vands og med lighed.

Verdensmålene er et meget ambitiøst projekt – på nogle punkter er vi langt, f.eks. i forhold til børnedødelighed og antal børn i skole, men selve fundamentet for vores eksistens vurderer forskerne, at de næste 10 år bliver afgørende.

Med denne relativ korte margen, tænker jeg at det vil være på sin plads, at se nærmere på hvordan vi alle hver især kan støtte op omkring verdensmålene – derfor dette indlæg om de mange forskellige muligheder, der ligger lige til højrebenet og dem, der kræver en ekstra indsats og ofte et vanebrud.

Spred budskabet

Det er naturligvis super vigtigt, at så mange som muligt kender til Verdensmålene – på http://www.verdensmaal.org har Udenrigsministeriet undersøgt, hvor mange danskere, der kender til målene og det er overraskende få procent – kun 16% af de adspurgte kendte til Verdensmålene. Det betyder, at vi skal sprede budskabet på alle de arenaer, hvor det giver mening. Det kunne være vores arbejdspladser, skoler, ungdomsuddannelserne, virksomheder og kommuner.

Det ligger naturligvis i nærmeste zone, at skoler – både grundskolen og ungdomsuddannelser bør inddrage Verdensmålene i undervisningen. På  http://www.verdensmaal.org ligger der undervisningsmaterialer om målene, til alle mulige fag og klassetrin.

Men hvis man ikke er under uddannelse eller befinder sig i miljøer, hvor samtalen kunne snige sig forbi den øgede udledning af kuldioxid eller vores tiltagende forbrug af billigt krimskrams fra Asien, så kan det være svært at komme ind i kampen. Der er behov for nogen der stiller de nysgerrige og til tider irriterende spørgsmål, som tvinger os til refleksion. Du skal selv være den nysgerrige, den der starter en spændende samtale om f.eks. forbrug og bæredygtighed. Der er brug for dig! Vær modig og start en hvervekampagne.

Ind i kampen

I det følgende vil jeg komme med eksempler på, hvordan vi kan arbejde med målene – det vil være gode råd til hvordan du kan ændre adfærd og forbrug i en mere bæredygtig retning. Som udgangspunkt kunne du beregne dit klimaaftryk, så ved du hvor højt et forbrug du har. Her vil der være rig lejlighed til at reflektere over dit forbrug af f.eks. kød og energi. Du kan foretage udregningen på http://www.footprintcalculator.org/  

Med den forholdsvise dårlige smag i munden den jævne dansker får ved sådan en beregning, så er der behov for en redningsplanke. Det er jo temmelig svært, at se hvordan man som enkelt individ kan gøre en forskel, når det handler om at afskaffe alt fattigdom i verden eller stoppe sult.

Men her er dem til højrebenet:

• Tjek lige dit strøm forbrug! Skift nu de gamle pærer ud med LED. Sluk de røde standby pærer og lys i al almindelighed, hvis du ikke bruger det. Har du strømslugere på matriklen – hvis ja, så overvej ved nykøb at finde energibesparende apparater. Der er virkelig penge at spare på den konto.
• Hvis du har muligheden, så ud i den friske luft med vasketøjet – skru ned for brugen af tumblere. Husk for øvrigt at fylde vaskemaskinen op inden der vaskes.
• Spar på vandet. Det gælder alt vandforbrug – lige fra brusebadet til vandingen af gulerødderne. Brug din vandflaske.
• Lav en ugentlig madplan – vær opmærksom på at nedsætte madspild samtidig med at du overvejer at købe lokale sæsonvarer uden emballage….ingen sagde at det skulle være nemt, vel…og husk, at grønt er godt for øjnene og klimaet.
• Vær en haj til at sortere dit affald. Mange kommuner har allerede sorteringsordninger, som du kan støtte op omkring ved at sortere grundigt. Alt fra metal, glas, papir, pap, madaffald, tøj, elektronik og meget andet er på genbrugsprogrammet.
• Tjek din bolig – hvordan ser det ud på energioptimeringen? Du bør have styr på utætte vinduer og gamle døre med slidte lister. Der er jo ingen grund til at fyre for gråspurvene.
• Overvej om du kan skrue lidt ned på termostaten – der er blandede meninger om hvilken temperatur, man bedst trives i – jeg tænker at det er en meget individuel sag, så tal om det inden der går pingviner rundt i stuen, ik
• Replace – don´t add! Meget af danskernes fritid går med at shoppe….vi slæber os en pukkel til med tunge designer-poser hver weekend og ender med skader i arme, ben og pengepungen. Vores forbrug er totalt ude af kontrol, vi forbinder ofte livskvalitet med at købe og eje ting. Med chancen for at få bidt hovedet af, så skal vi nedsætte vores forbrug – der er simpelthen ikke ressourcer nok til dette overforbrug, når vi i den nærmeste fremtid bliver 9 milliarder. Fast fashion giver ingen mening på den lange bane – tøjindustrien har flere lig i lasten end blot et kæmpe klimaaftryk. Vandforbrug og kemikalier er også problematisk. Så kig lige i klædeskabet eller skohylden – hvad er behovet? Udfordre dig selv til et købestop og erstat trangen til nyt med helt andre oplevelser.

• Medbring dit minimalistiske kit, når du er på tur. Det betyder absolut et indkøbsnet! Undgå singleemballage og vig langt bort fra plastik fantastisk. Vær en positiv rollemodel uden at prædike.
• Overvej transport – hvordan kommer du rundt omkring? Er det muligt for dig, at bruge cyklen, det offentlige eller måske køre sammen med en kollega? Med mindre du kører elbil, så belaster dit transportmiddel miljøet med kuldioxid. For nogle er en transportomstilling lige til højrebenet, for andre vil det være et vanebrud. Det ligger vel godt i tråd med vores fly-trang, ik? Det er jo ingen hemmelighed, at flyrejser er én af de største syndere i forhold til udledning af kuldioxid.

Der er selvfølgelig mange andre spændende måder at støtte op omkring verdensmålene på – ovenstående er blot nogle enkelte nedslag. Der er også mange gode muligheder for at støtte verdensmålene på din arbejdsplads – snak med din ledelse og dine kolleger om hvordan I bedst støtter. Rigtig god vind med projekterne.

Jeg vil i dette indlæg kaste lys på begrebet greenwashing, da jeg desværre ofte oplever, at ord og billeder misbruges for at tjene et formål, der sjældent har noget med bæredygtighed at gøre.

Greenwashing

Når en virksomhed eller et brand/produkt benytter sig af greenwashing, så kan det betyde, at mindre miljøvenlige processer i fremstillingen bliver vasket grønne med mindre troværdige reklamer. Det kan få produkterne og virksomhederne til at fremstå bedre end de reelt er. I bund og grund snyd, som vildleder forbrugeren og i sidste ende gør det rigtigt besværligt at efterleve en mere bæredygtig tilværelse.

Greenwashing lægger sig op af begrebet whitewashing, som på dansk referer til hvidvask af sorte penge. Greenwashing kan ligeledes ende med at en virksomhed eller et produkt stilles til regnskab for den misledende grønne reklame/varedeklaration/værdigrundlag, som lover mere end den kan holde.

Som forbruger er det svært at orientere sig i et landskab fuldt med skjulte dagsordener, fake news og ikke mindst certificeringer, som ikke anerkendes i Danmark som værende bæredygtige. Buzzordene Grøn, Bæredygtig, Økologisk, Genanvendeligt og på engelsk Bio, Sustainable og Organic fremkalder nogle følelser, som rigtig mange forbrugere kan identificere sig med. Desværre bliver disse følelser ofte misbrugt og vi kan ikke gennemskue, hvornår vi bliver snydt og hvornår vi køber og støtter ærlige og troværdige bæredygtige produkter/projekter.

Hvordan i al verden kan jeg vide om mit køb nu også er et køb, der lever op til de fine ord?

Hvilke mærkninger og certificeringen kan jeg stole på?

I hvilken udtrækning er mit køb bæredygtigt? Er det materialerne? Er det fremstillingen? Har arbejderne nogle ordentlige arbejdsvilkår? Hvad med emballagen og transporten til Danmark?

Jeg vil jo rigtig gerne passe både på klimaet, miljøet, menneskerettighederne, sundheden og ikke mindst dyrene….

Det betyder, at jeg skal i gang med at forholde mig til de produkter jeg ønsker at købe på et helt andet niveau, hvilket er tidskrævende. Jeg ville ønske, at der var en helt ny slags international mærkning, hvor det var muligt, at gennemskue i hvilke grad et produkt er bæredygtigt. En ide kunne være 3 certificeringer som f.eks. bronze, sølv og guld eller i procent, som GOTS mærkningen har. Dertil ikoner der repræsenterer energi, vand, CO₂, kemikalier og lignende til at vise forbrugeren hvilke(t) område (r) produktet er bæredygtigt på.

Dertil en uvildig tredjepart, der skal fastsætte retningslinjer og sikre at virksomhederne lever op til mærkningens høje krav. Indtil da kan jeg gøre mig klog på, hvordan jeg som forbruger kan opdage om virksomhederne benytter begrebet greenwashing. Held og lykke med detektivarbejdet!

Den amerikanske organisation UL – Underwriters Laboratories beskriver 6 synder inde for greenwashing.

Synd nr. 1 – det skjulte regnskab

Det er overhovedet ikke gennemskueligt, men desværre har nogle ”bæredygtige” produkter en mindre grøn historie. Ved fremstillingen kan der være udgifter på miljøkontoen, der ikke kommer til udtryk – deraf det skjulte regnskab. Jeg vil mene, at det kræver nogle ihærdige sporhunde og lidt inside viden, førend man kan afsløre det skjulte regnskab.

Synd nr. 2 – det manglende bevis

Det er jo næppe overraskende, at ord er nemme at manipulere med – jeg oplever i hvert fald ofte, at produkter hævder, at have bæredygtige egenskaber uden at det bevises. Jeg leder altid efter de eksisterende certificeringer så som GOTS, Svanemærket, Blomster, FSC, Fairtrade og Oeko-tex, hvis jeg er i tvivl om produktets bæredygtige egenskaber. De nævnte certificeringer varetager på hver deres måde udvalgte fokus i bæredygtighedsmodellen; økonomi, miljø og social bæredygtighed.

Synd nr. 3 – det svage bevis

Som forbruger bliver vi dagligt forført af formuleringer, der præger vores følelser i forhold til at handle f.eks. miljøvenligt, men det betyder ikke at de lever op til vores bæredygtige forventninger. Reklamer og tekst på produkterne kan indeholde vage formuleringer som ”miljøvenligt”, ”skånsomt for miljøet” og ”bionedbrydeligt”, men det betyder desværre ikke at hele produktet er bæredygtigt.

Er produktet miljøvenligt i materialevalget, produktionen eller emballagen? Det er et svagt bevis, når forbrugeren ikke kan finde ud af om det er dele af produktet der er bæredygtigt eller om det er hele produktet. Deraf mit ønske om en mere transparent mærkning.

Synd nr. 4 – det irrelevante bevis

Jeg er ikke sikker på at ”det irrelevante bevis” er et stort problem i Danmark. Måske er jeg bare naiv. Der kunne være produkter som benytter udsagn som ”fri for kemi”, der allerede er forbudt. Hermed distraheres forbrugeren med irrelevante oplysninger, der kunne fjerne fokus fra andre miljøvenlige produkter på markedet.

Kender du til nogen produkter, som reklamerer med irrelevante oplysninger for at fremstå mere grøn/bæredygtig?

Synd nr. 5 – det løgnagtige bevis

Igen vil jeg vove at påstå, at det er sjældenheder, at virksomheder i Danmark fusker med mærkningerne. Chancen for at blive opdaget af myndighederne eller miljøorganisationer vil være stor. Muligheden foreligger måske oftere, når produkterne kommer fra udlandet og især uden for EU. Udenlandske mærkninger og certificeringen kan ligeledes være svære at gennemskue og minimumsregler for indhold af bestemt kemi er meget forskelligt for land til land. V bør derfor tage vores forholdsregler og i sidste ende bruge sund fornuft inden vi køber produktet.

Synd nr. 6 – beviset som det mindst af to onder

Med chancen for at træde ved siden af, vil jeg hævde at H&M´s indsamling af tøj til genbrug er et godt bud på synd nr. 6. Så sent som i maj 2019 blev firmaet anklaget for greenwashing, da H&M foregiver at være grønnere end de i virkeligheden er.

Projektet Garment Collecting er et globalt tøjindsamlingsinitiativ, hvor H&M gør en indsats for en mere bæredygtig fashionfremtid. Dette projekt lokker kunderne til med et gavekort, når man afleverer det brugte tøj. Desværre er der ingen grøn tilgang i det indsamlede tøj – det meste af det kan ikke genanvendes og havner typisk i lande med dårlig affaldshåndtering. Følg linket til en meget informativ artikel om greenwashing.

https://www.retailnews.dk/article/view/661857/hm_og_bestseller_afviser_anklager_om_greenwashing

Netto´s Projekt Plastik

Netto´s kampagne sætter fokus på den stigende mængde plastikaffald i naturen og vil i den forbindelse indsamle data rundt omkring i Danmark med en affaldsindsamling på 10 udvalgte strande. Målet er at klæde danskerne på til at tage stilling- og handle i forhold til de øgede problemer med plastikforureningen.

Det lyder da umiddelbart som et fornuftigt tiltag med miljøvenlige hensigter, men jeg er i tvivl om i hvilket omfang det betyder noget for Nettos eget indkøb af produkter. Det man finder på standene kommer jo et eller andet sted fra, ik? Og selvfølgelig ikke kun fra Netto, I know!

Er dette i virkeligheden ikke greenwashing, at Netto fremstår som en virksomhed, der bekymrer sig om miljøet, mens deres forretninger bugner af plastik? Hvis den endelige rapport fra indsamlingen betyder, at Netto fremover vil indkøbe varer uden plast, varer med mindre plast og varer i og med plast med er biokomposterbart, ja så giver projektet mening for mig – indtil da, er det blot et reklamestunt, der fjerner fokus fra synderen til et medieevent.

Men hvor stort er problemet med greenwashing i Danmark?

Hvad sker der til før vi får en gennemskuelig mærkning på produkter, der er bæredygtige?

Er vores omtanke for miljøet, dyrevelfærd, sundhed og social ansvarlighed blevet til endnu et middel til at hverve kunder? Absolut og vi må forhindre, at sådanne bæredygtige ståsteder og holdninger bliver forurenet af den glubske pengemaskine og de utroværdige marketingsideer!

Ikke desto mindre så synes jeg, at jeg er godt på vej – og der er stadig mange områder, hvor der er plads til forbedring – det kan langt de fleste sikkert nikke genkendende til, tænker jeg…

Indlægget er opdelt med to afsnit, hvor jeg beskriver de tiltag inden for og uden for, som jeg allerede har implementeret efterfulgt af et afsnit med forsøg og forbedringer. Afslutningsvis udfordrer jeg mig selv med nogle helt nye metode til at spare på de dyrbare dråber.

Inden for

Jeg tænker, at badeværelset er oplagt, når det handler om gode råd til at spare på vandet. Det første jeg installerede var et vandbesparende brusehoved. Det kan være en udskrivning, men er godt givet ud. De mange smarte indstillinger er ikke nødvendige i min bog, men andre hygger sig med diverse sprays og styrker – “nogen leger med vandet”…..

Der er selvsagt brusekabine og ikke badekar, dog står der er stor sort murerspand midt i kabinen. Denne spand bruges til at opsamle det fremløbende vand fra bruseren, når man tænder for det indtil det er blevet den ønskede temperatur. Vandet i spanden kommer ud i palletanken. Mere om den senere.

Man sparer faktisk temmelig meget vand hver dag ved denne lille handling – cirka 3-4 liter hver dag.

Tandbørstning foregår ikke med rindende hane – det er et no go! Man gør tandbørsten våd og skyller kort efter endt mission. Jeg kan ikke forliges med tandkrus, så en slurk vand fra hanen er uproblematisk.

Toilettet er naturligvis med 3/6 liters skyl.

I køkkenet er der ligeledes mange muligheder for at spare på vandet. Jeg har en mindre spand stående til det fremløbende vand, som også ender i palletanken eller til husets potteplanter.

Vores opvasker bruger kun 7 liter pr.vask – mange opvaskere har i dag vandspareprogrammer og det gælder også for vaskemaskinen. Så moderne er min vaskemaskine desværre ikke, men vi vasker heller ikke så ofte når der ikke er børn på matriklen længere. Jeg vasker kun når maskinen er fuld og uden forvask.

Vi bruger også vores tøj flere gange inden det vaskes – det gælder især jeans og strikketrøjer. Som udgangspunkt bør vi købe færre stykker tøj, da denne produktion er enormt vandforbrugende. Jeg køber sjældent nyt tøj, men jeg køber altid rigtig god kvalitet, så tøjet holder længere.

Vi bruger også den samme kop og glas hele dagen – det sparer også på opvasken. Det kolde vand hentes i køleskabet. Kedlens kogte vand kommer ligeledes i palletanken når dagen er endt.

Da jeg gør rent ved hjælp af min meget korte liste (et tidligere indlæg), så sparer jeg en hulens masse vand. Det betyder, at når jeg har støvsuget huset og er klar til at tørre fladerne af, så tørrer jeg hele husets flader af og bruger derfor det samme vand. Da jeg har den samme rutine hver uge, så kommer der jo ikke meget støv på fladerne. Det samme gør jeg med gulvvasken undtagen køkken og bryggers. Det betyder, at der ikke er nogen rindende vand ved min ugentlige rengøring undtagen ved rengøring af brusekabinen…

Uden for

Da jeg lige har fået helt ny køkkenhave, så er der ofte brug for aftenvanding. Derfor har vi investeret i en brugt palletank på 1000 liter, som vi har koblet på garagens nedløbsrør. En super god investering! Vi vander selvfølgelig om aftenen for at undgå fordampning.

Husets bil vaskes i en vaskehal, hvor der er fokus på miljøet. En vaskehal der er Svanemærket og som kun bruger 25 liter vand i forhold til det normale 150 liters forbrug – det er en besparelse på 85%. Det kan slet ikke betale sig at vaske selv.

Forsøg og forbedringer

Vi vil forsøge at skabe en have, hvor bedene er med til at holde på vandet. Bunddække er også en oplagt mulighed.

Jeg vil forsøge mig med en balje til vask af grøntsagerne, så jeg kan bruge vandet i haven bagefter. Det har jeg ikke været særlig god til. Og jeg er absolut ikke særlig god til at bruge en opvaskebalje – det skal være slut nu!

Udfordringerne

• Køb en opvaskebalje og brug den hver dag
• 3 minutters brusebade. Svært når man bruger faste sæber til alt, men det er en udfordring.

På de sociale medier kan man læse om folk, der kun går i bad 1-2 gange om ugen, men det bliver ikke min udfordring! Etagevask er overkill i min optik. Et kort bad med bæredygtige sæber og et nubret håndklæde i økologisk bomuld er ren optur – det er en god måde at starte dagen på.

Hvis man var ekstrem og det kunne jeg jo godt tænke mig at være i nogen henseender, så kunne jeg godt tænke mig en mere avanceret regnvandsopsamling. Hvis jeg brugte husets tag til opsamling, så kunne jeg spare vandet til toiletskyl, badning og tøjvask! Det er selvfølgelig en større udskrivning, da det kræver fagfolk. Men min vaskemaskine vil holde længere grundet det bløde vand og mit tøj ville føles mere lækkert uden kalken.

På min ønskeseddel står de nye hansgrohe-vandhaner, der er udstyret med EcoSmart-teknologi, hvilket betyder er de bruger op til 60% mindre vand end gængse produkter samtidig med et lavere energibehov da mindre vand skal opvarmes. Men de er ret dyre….

Et andet ønske i samme kategori er berøringsfrie vandhaner – der er virkelig penge at spare, det godt for miljøet og for min pengepung. Og så er de til at betale!

Så kom med ind i kampen om vandet – forsøg dig frem og lad dig udfordre på dine vandvaner.