Verdens lande vedtog i 2015 i FN 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende 17 verdensmål. Verdensmålene er gensidigt afhængige og balancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssig. Verdensmålene gælder derfor for alle verdens lande og har i kraft af deres universalitet både en national og en international dimension.

Danmark ligger ifølge internationale analyser i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at realisere verdensmålene. Og Danmark yder et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene ved at følge op nationalt og internationalt.

Men sandheden er, at det faktisk går den forkerte vej med flere af verdensmålene – i Berlingske kunne man d. 16 maj læse at FN´s officielle opfølgningsrapport konkluderer, at vi er helt på afveje med nogle af de vigtigste mål som klima, biodiversitet til lands og vands og med lighed.

Verdensmålene er et meget ambitiøst projekt – på nogle punkter er vi langt, f.eks. i forhold til børnedødelighed og antal børn i skole, men selve fundamentet for vores eksistens vurderer forskerne, at de næste 10 år bliver afgørende.

Med denne relativ korte margen, tænker jeg at det vil være på sin plads, at se nærmere på hvordan vi alle hver især kan støtte op omkring verdensmålene – derfor dette indlæg om de mange forskellige muligheder, der ligger lige til højrebenet og dem, der kræver en ekstra indsats og ofte et vanebrud.

Spred budskabet

Det er naturligvis super vigtigt, at så mange som muligt kender til Verdensmålene – på http://www.verdensmaal.org har Udenrigsministeriet undersøgt, hvor mange danskere, der kender til målene og det er overraskende få procent – kun 16% af de adspurgte kendte til Verdensmålene. Det betyder, at vi skal sprede budskabet på alle de arenaer, hvor det giver mening. Det kunne være vores arbejdspladser, skoler, ungdomsuddannelserne, virksomheder og kommuner.

Det ligger naturligvis i nærmeste zone, at skoler – både grundskolen og ungdomsuddannelser bør inddrage Verdensmålene i undervisningen. På  http://www.verdensmaal.org ligger der undervisningsmaterialer om målene, til alle mulige fag og klassetrin.

Men hvis man ikke er under uddannelse eller befinder sig i miljøer, hvor samtalen kunne snige sig forbi den øgede udledning af kuldioxid eller vores tiltagende forbrug af billigt krimskrams fra Asien, så kan det være svært at komme ind i kampen. Der er behov for nogen der stiller de nysgerrige og til tider irriterende spørgsmål, som tvinger os til refleksion. Du skal selv være den nysgerrige, den der starter en spændende samtale om f.eks. forbrug og bæredygtighed. Der er brug for dig! Vær modig og start en hvervekampagne.

Ind i kampen

I det følgende vil jeg komme med eksempler på, hvordan vi kan arbejde med målene – det vil være gode råd til hvordan du kan ændre adfærd og forbrug i en mere bæredygtig retning. Som udgangspunkt kunne du beregne dit klimaaftryk, så ved du hvor højt et forbrug du har. Her vil der være rig lejlighed til at reflektere over dit forbrug af f.eks. kød og energi. Du kan foretage udregningen på http://www.footprintcalculator.org/  

Med den forholdsvise dårlige smag i munden den jævne dansker får ved sådan en beregning, så er der behov for en redningsplanke. Det er jo temmelig svært, at se hvordan man som enkelt individ kan gøre en forskel, når det handler om at afskaffe alt fattigdom i verden eller stoppe sult.

Men her er dem til højrebenet:

  • Tjek lige dit strøm forbrug! Skift nu de gamle pærer ud med LED. Sluk de røde standby pærer og lys i al almindelighed, hvis du ikke bruger det. Har du strømslugere på matriklen – hvis ja, så overvej ved nykøb at finde energibesparende apparater. Der er virkelig penge at spare på den konto.
  • Hvis du har muligheden, så ud i den friske luft med vasketøjet – skru ned for brugen af tumblere. Husk for øvrigt at fylde vaskemaskinen op inden der vaskes.
  • Spar på vandet. Det gælder alt vandforbrug – lige fra brusebadet til vandingen af gulerødderne. Brug din vandflaske.
  • Lav en ugentlig madplan – vær opmærksom på at nedsætte madspild samtidig med at du overvejer at købe lokale sæsonvarer uden emballage….ingen sagde at det skulle være nemt, vel…og husk, at grønt er godt for øjnene og klimaet.
  • Vær en haj til at sortere dit affald. Mange kommuner har allerede sorteringsordninger, som du kan støtte op omkring ved at sortere grundigt. Alt fra metal, glas, papir, pap, madaffald, tøj, elektronik og meget andet er på genbrugsprogrammet.
  • Tjek din bolig – hvordan ser det ud på energioptimeringen? Du bør have styr på utætte vinduer og gamle døre med slidte lister. Der er jo ingen grund til at fyre for gråspurvene.
  • Overvej om du kan skrue lidt ned på termostaten – der er blandede meninger om hvilken temperatur, man bedst trives i – jeg tænker at det er en meget individuel sag, så tal om det inden der går pingviner rundt i stuen, ik
  • Replace – don´t add! Meget af danskernes fritid går med at shoppe….vi slæber os en pukkel til med tunge designer-poser hver weekend og ender med skader i arme, ben og pengepungen. Vores forbrug er totalt ude af kontrol, vi forbinder ofte livskvalitet med at købe og eje ting. Med chancen for at få bidt hovedet af, så skal vi nedsætte vores forbrug – der er simpelthen ikke ressourcer nok til dette overforbrug, når vi i den nærmeste fremtid bliver 9 milliarder. Fast fashion giver ingen mening på den lange bane – tøjindustrien har flere lig i lasten end blot et kæmpe klimaaftryk. Vandforbrug og kemikalier er også problematisk. Så kig lige i klædeskabet eller skohylden – hvad er behovet? Udfordre dig selv til et købestop og erstat trangen til nyt med helt andre oplevelser.
  • Medbring dit minimalistiske kit, når du er på tur. Det betyder absolut et indkøbsnet! Undgå singleemballage og vig langt bort fra plastik fantastisk. Vær en positiv rollemodel uden at prædike.
  • Overvej transport – hvordan kommer du rundt omkring? Er det muligt for dig, at bruge cyklen, det offentlige eller måske køre sammen med en kollega? Med mindre du kører elbil, så belaster dit transportmiddel miljøet med kuldioxid. For nogle er en transportomstilling lige til højrebenet, for andre vil det være et vanebrud. Det ligger vel godt i tråd med vores fly-trang, ik? Det er jo ingen hemmelighed, at flyrejser er én af de største syndere i forhold til udledning af kuldioxid.

Der er selvfølgelig mange andre spændende måder at støtte op omkring verdensmålene på – ovenstående er blot nogle enkelte nedslag. Der er også mange gode muligheder for at støtte verdensmålene på din arbejdsplads – snak med din ledelse og dine kolleger om hvordan I bedst støtter. Rigtig god vind med projekterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *