Det er svært ikke at lade sig forføre at reklamer, der taler vores bæredygtige sprog eller viser billeder af ideelle tilstande, vi alle gerne vil opnå eller støtte op omkring.
Jeg vil i dette indlæg kaste lys på begrebet greenwashing, da jeg desværre ofte oplever, at ord og billeder misbruges for at tjene et formål, der sjældent har noget med bæredygtighed at gøre.
Greenwashing
Når en virksomhed eller et brand/produkt benytter sig af greenwashing, så kan det betyde, at mindre miljøvenlige processer i fremstillingen bliver vasket grønne med mindre troværdige reklamer. Det kan få produkterne og virksomhederne til at fremstå bedre end de reelt er. I bund og grund snyd, som vildleder forbrugeren og i sidste ende gør det rigtigt besværligt at efterleve en mere bæredygtig tilværelse.
Greenwashing lægger sig op af begrebet whitewashing, som på dansk referer til hvidvask af sorte penge. Greenwashing kan ligeledes ende med at en virksomhed eller et produkt stilles til regnskab for den misledende grønne reklame/varedeklaration/værdigrundlag, som lover mere end den kan holde.
Som forbruger er det svært at orientere sig i et landskab fuldt med skjulte dagsordener, fake news og ikke mindst certificeringer, som ikke anerkendes i Danmark som værende bæredygtige. Buzzordene Grøn, Bæredygtig, Økologisk, Genanvendeligt og på engelsk Bio, Sustainable og Organic fremkalder nogle følelser, som rigtig mange forbrugere kan identificere sig med. Desværre bliver disse følelser ofte misbrugt og vi kan ikke gennemskue, hvornår vi bliver snydt og hvornår vi køber og støtter ærlige og troværdige bæredygtige produkter/projekter.
Hvordan i al verden kan jeg vide om mit køb nu også er et køb, der lever op til de fine ord?
Hvilke mærkninger og certificeringen kan jeg stole på?
I hvilken udtrækning er mit køb bæredygtigt? Er det materialerne? Er det fremstillingen? Har arbejderne nogle ordentlige arbejdsvilkår? Hvad med emballagen og transporten til Danmark?
Jeg vil jo rigtig gerne passe både på klimaet, miljøet, menneskerettighederne, sundheden og ikke mindst dyrene….
Det betyder, at jeg skal i gang med at forholde mig til de produkter jeg ønsker at købe på et helt andet niveau, hvilket er tidskrævende. Jeg ville ønske, at der var en helt ny slags international mærkning, hvor det var muligt, at gennemskue i hvilke grad et produkt er bæredygtigt. En ide kunne være 3 certificeringer som f.eks. bronze, sølv og guld eller i procent, som GOTS mærkningen har. Dertil ikoner der repræsenterer energi, vand, CO2, kemikalier og lignende til at vise forbrugeren hvilke(t) område (r) produktet er bæredygtigt på.
Dertil en uvildig tredjepart, der skal fastsætte retningslinjer og sikre at virksomhederne lever op til mærkningens høje krav. Indtil da kan jeg gøre mig klog på, hvordan jeg som forbruger kan opdage om virksomhederne benytter begrebet greenwashing. Held og lykke med detektivarbejdet!
Den amerikanske organisation UL – Underwriters Laboratories beskriver 6 synder inde for greenwashing.
Synd nr. 1 – det skjulte regnskab
Det er overhovedet ikke gennemskueligt, men desværre har nogle ”bæredygtige” produkter en mindre grøn historie. Ved fremstillingen kan der være udgifter på miljøkontoen, der ikke kommer til udtryk – deraf det skjulte regnskab. Jeg vil mene, at det kræver nogle ihærdige sporhunde og lidt inside viden, førend man kan afsløre det skjulte regnskab.
Synd nr. 2 – det manglende bevis
Det er jo næppe overraskende, at ord er nemme at manipulere med – jeg oplever i hvert fald ofte, at produkter hævder, at have bæredygtige egenskaber uden at det bevises. Jeg leder altid efter de eksisterende certificeringer så som GOTS, Svanemærket, Blomster, FSC, Fairtrade og Oeko-tex, hvis jeg er i tvivl om produktets bæredygtige egenskaber. De nævnte certificeringer varetager på hver deres måde udvalgte fokus i bæredygtighedsmodellen; økonomi, miljø og social bæredygtighed.
Synd nr. 3 – det svage bevis
Som forbruger bliver vi dagligt forført af formuleringer, der præger vores følelser i forhold til at handle f.eks. miljøvenligt, men det betyder ikke at de lever op til vores bæredygtige forventninger. Reklamer og tekst på produkterne kan indeholde vage formuleringer som ”miljøvenligt”, ”skånsomt for miljøet” og ”bionedbrydeligt”, men det betyder desværre ikke at hele produktet er bæredygtigt.
Er produktet miljøvenligt i materialevalget, produktionen eller emballagen? Det er et svagt bevis, når forbrugeren ikke kan finde ud af om det er dele af produktet der er bæredygtigt eller om det er hele produktet. Deraf mit ønske om en mere transparent mærkning.
Synd nr. 4 – det irrelevante bevis
Jeg er ikke sikker på at ”det irrelevante bevis” er et stort problem i Danmark. Måske er jeg bare naiv. Der kunne være produkter som benytter udsagn som ”fri for kemi”, der allerede er forbudt. Hermed distraheres forbrugeren med irrelevante oplysninger, der kunne fjerne fokus fra andre miljøvenlige produkter på markedet.
Kender du til nogen produkter, som reklamerer med irrelevante oplysninger for at fremstå mere grøn/bæredygtig?
Synd nr. 5 – det løgnagtige bevis
Igen vil jeg vove at påstå, at det er sjældenheder, at virksomheder i Danmark fusker med mærkningerne. Chancen for at blive opdaget af myndighederne eller miljøorganisationer vil være stor. Muligheden foreligger måske oftere, når produkterne kommer fra udlandet og især uden for EU. Udenlandske mærkninger og certificeringen kan ligeledes være svære at gennemskue og minimumsregler for indhold af bestemt kemi er meget forskelligt for land til land. V bør derfor tage vores forholdsregler og i sidste ende bruge sund fornuft inden vi køber produktet.
Synd nr. 6 – beviset som det mindst af to onder
Med chancen for at træde ved siden af, vil jeg hævde at H&M´s indsamling af tøj til genbrug er et godt bud på synd nr. 6. Så sent som i maj 2019 blev firmaet anklaget for greenwashing, da H&M foregiver at være grønnere end de i virkeligheden er.
Projektet Garment Collecting er et globalt tøjindsamlingsinitiativ, hvor H&M gør en indsats for en mere bæredygtig fashionfremtid. Dette projekt lokker kunderne til med et gavekort, når man afleverer det brugte tøj. Desværre er der ingen grøn tilgang i det indsamlede tøj – det meste af det kan ikke genanvendes og havner typisk i lande med dårlig affaldshåndtering. Følg linket til en meget informativ artikel om greenwashing.
https://www.retailnews.dk/article/view/661857/hm_og_bestseller_afviser_anklager_om_greenwashing
Netto´s Projekt Plastik
Netto´s kampagne sætter fokus på den stigende mængde plastikaffald i naturen og vil i den forbindelse indsamle data rundt omkring i Danmark med en affaldsindsamling på 10 udvalgte strande. Målet er at klæde danskerne på til at tage stilling- og handle i forhold til de øgede problemer med plastikforureningen.
Det lyder da umiddelbart som et fornuftigt tiltag med miljøvenlige hensigter, men jeg er i tvivl om i hvilket omfang det betyder noget for Nettos eget indkøb af produkter. Det man finder på standene kommer jo et eller andet sted fra, ik? Og selvfølgelig ikke kun fra Netto, I know!
Er dette i virkeligheden ikke greenwashing, at Netto fremstår som en virksomhed, der bekymrer sig om miljøet, mens deres forretninger bugner af plastik? Hvis den endelige rapport fra indsamlingen betyder, at Netto fremover vil indkøbe varer uden plast, varer med mindre plast og varer i og med plast med er biokomposterbart, ja så giver projektet mening for mig – indtil da, er det blot et reklamestunt, der fjerner fokus fra synderen til et medieevent.
Men hvor stort er problemet med greenwashing i Danmark?
Hvad sker der til før vi får en gennemskuelig mærkning på produkter, der er bæredygtige?
Er vores omtanke for miljøet, dyrevelfærd, sundhed og social ansvarlighed blevet til endnu et middel til at hverve kunder? Absolut og vi må forhindre, at sådanne bæredygtige ståsteder og holdninger bliver forurenet af den glubske pengemaskine og de utroværdige marketingsideer!