Jeg har været ansat på skolen siden 2003 og i den tid har der ikke været nogen som helst bæredygtige tiltag, som har forplantet sig i hele organisationen.  Selvfølgelig arbejder mange elever med bæredygtige projekter, men de implementeres desværre ikke varigt og glider ud i forglemmelsen efter et stykke tid, især hvis de voksne rollemodeller ikke holder tiltaget ved lige.

I dette indlæg vil jeg forsøge at komme med nogle anbefalinger til hvordan skolen kunne blive mere bæredygtig; både socialt, miljømæssigt og økonomisk – disse anbefalinger kan I nemt overføre til jeres arbejdsplads.

Personalet som vidensbank

Jeg tænker, at man kan spørge om andre i personalegruppen kunne tænke sig at danne et udvalg, der kortlagde de potentielle bæredygtige muligheder og gode ideer, der er tilstede i organisationen. Her tænker jeg åbenlyse muligheder, ressourcer både varme hænder og økonomi. Jeg tænker inddragelse af eleverne – det handler jo om dannelse og der bør skolen gå forrest! I Folkeskolelovens formålsparagraf stk.3 står der:

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Eleverne skal høres gennem elevrådene og gennem den projektbaserede læringsteori LEAPS, som Herfølge Skole arbejder med. Derudover kunne emnet ”Bæredygtig skole” være oplagt til et kommende projekt, som alle eleverne deltager i.

Det er jo langt fra alle, der har ovenstående muligheder for at skabe momentum, men for mig handler det om at skabe vækst nedefra – at give medarbejderne/eleverne en stemme i én bevægelse. Jeg kan ikke vente på, at ”det” kommer ovenfra, som en ydre styring, en retningsanvisning. Jeg tror på at ”det” vokser bedst, når ”det” kommer indefra og nedefra.

Kortlægning af viden og behov

Overordnet kan man arbejde ud fra et engagerende spørgsmål som f.eks. hvordan kan skolen blive en grønnere og mere bæredygtig skole? Det engagerende spørgsmål er relateret til en virkelig problemstilling, som skal engagere og give anledning til undersøgelser, hvor der ikke er et rigtig eller forkert svar.

Det er vigtigt, at det engagerende spørgsmål kobles op på et kick off, der kan skubbe gang i idegenereringen og i nysgerrigheden. Et kick off har til formål, at fange elevernes interesse og skabe engagement omkring det kommende forløb.

Udvalget og elevrådene skal inddrages i hvilket kick off, der kunne være fordelsagtigt i ovenstående problemstilling. Mit eget bud kunne være at deltage i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Hermed bliver det meget synligt, hvor meget vi sviner og hvor ringe vi bruger vores ressourcer. En konkurrence ville være oplagt – det motiverer altid eleverne. Et foredrag er også en oplagt mulighed, en specialist der kan motivere eleverne til at være medspillere.

Prøv at overveje, hvilket kick off, der kunne være oplagt på netop din arbejdsplads. Et foredrag, en peptalk, en konkurrence, en film, et skuespil/performance, en ekskursion eller hvad med et besøg i et Escape room – der er rigtig mange muligheder for at vække folks interesse og engagement.

Metoden

Som naturfagslærer vil jeg arbejde med metoden Engineering- på dansk ingeniørens arbejdsmetode som er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, der tager udgangspunkt i at løse et konkret problem eller behov.

Udvalget og elevrådene skal først ”forstå udfordringen” – det betyder at de skal blive enige om mål og rammer for processen. Derefter skal de sammen reformulere udfordringen, så alle kan forstå den – alle skal kunne se sig selv i den og at der er behov for deres hjælp og input undervejs.

Der udarbejdes en arbejdsproces, som er synlig for alle og som har nogle tydelige og opnåelige milepæle undervejs. Disse milepæle skal fejres, da de fastholder aktørerne i processen og skaber yderligere engagement og motivation i forhold til den næste milepæl.

”Undersøge” er det næste led i processen. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at få viden om og indsigt i hvad vi allerede gør som institution, der er grønt og bæredygtigt og hvad der er af potentiale. Det er ligeledes vigtigt, at man er klædt på til at kunne løfte en udfordring, der kræver et vist niveau af faglig viden.

Man kan spørge sig selv: hvad ved vi om bæredygtighed og hvor ved vi det fra? Hvad tror vi at, vi ved om bæredygtighed? Hvad har vi brug for at vide om bæredygtighed og hvordan, hvor og af hvem kan vi få hjælp?

Hvordan inddrager man medarbejdere og elever i denne proces? Med den projektbaseret læringsteori LEAPS arbejder eleverne med det samme engagerende spørgsmål i et udvalgt tidsrum. Relevante fag inddrages med oplagte del-emner. Den undersøgende fase er essentiel for et positivt afkast – man kan have tilbøjelighed til at skynde på den del af arbejdsprocessen, men det er ikke tilrådeligt. Man investerer tiden for at forståelsen bliver forankret – dannelse tager tid!

De mange spørgsmål får deres afsæt i hvordan vi skal opdele udfordringen. Det vil være tydeligt, at vise områder af institutionen/virksomheden er oplagte, når der skal omstilles til en mere grøn og bæredygtig skolehverdag.

Klimavenlige tiltag

Skolens/virksomhedens energiforbrug af elektricitet, vand og varmeforbruget kunne være oplagte muligheder – det vil selvfølgelig altid være en økonomisk udskrivning, der ligger uden for gruppens beføjelser, men at spare på de dyre ressourcer er oplagt. Eleverne kunne foretage undersøgelser, der kortlagde forbruget af energi/varme/vand og dermed komme med gode ideer til hvordan man kunne nedsætte forbruget. Det er super vigtigt, at eleverne selv kommer med de gode ideer – de skal selv se fornuften i at spare på ressourcerne, både økonomisk og i forhold til klimaet. Begreberne ”reduse (nedsæt), reuse(genbrug på en anden måde), recycle (genbruge – blive til noget nyt)  skal absolut i spil!

Det tekniske personale kan hjælpe til med disse målinger – at der er troværdige data betyder utrolig meget.

Lysfølere, LED, udluftning med minimalt varmetab (Genvex) kunne være muligheder.

Der er penge at spare, hvis alle eleverne slukkede deres computere når skoledagen var slut. Standby på de mange maskiner er bare en tåbelig udgift, som nemt kunne undgås. Det samme gælder for smartboards….

Jeg gætter på at langt de fleste skole har en eller flere kopimaskiner, der arbejder i døgndrift. Det vil være oplagt at se på hvordan man kunne spare på papiret og blækket (genopfyldes). Det samme gælder for de andre almindelig forbrugsvarer som toiletpapir, rengøringsmidler, ”håndklæder”, kaffe J og lignende – måske er der bæredygtige alternativer til disse. Økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Der indkøbes ligeledes rigelige mængder limstifter, blyanter, farver, viskelædere og lignende til den daglige ”husholdning” – jeg tænker, at det velassorteret penalhus fra 1 klasse er et forældreansvar som det også bør være i resten af barnets skolegang. Altså unødige udgifter, som med fordel kunne dækkes af forældrene. Økonomisk bæredygtighed!

Den store synder på vores institution er affaldet – der er ingen affaldssortering, hverken på skolen eller i kommunen, når det drejer som om offentlige institutioner. Temmelig underligt, når alle andre i kommunen skal sorterer efter det nye system, som blev implementeret først i maj 2019. Vi krydser fingre for at resten af kommunen følger med i den nærmeste fremtid.

Drop engangsservicen! Det skal være slut med paptallerkener, pap- og plastikkrus, bestik og servietter. Det gælder også sodavand og vand på flaske – vi har det reneste vand i hanerne og ovenikøbet en koldvandshane til rådighed for både elever og medarbejdere. Vi vasker op flere gange om dagen, så medarbejdere kan drikke af en ren kop hver gang – det er ikke nødvendigt. Brug derfor koppen hele dagen.

Byttebørs, pop-up loppemarkeder og lignende er oplagte – det samme gælder byt-en-mad, så vi kan undgå madspild. Skolekøkkenet og SFOén kunne lave aftaler med de lokale fødevareforretninger. Grim frugt og grønt kunne være en mulighed. Er der noget der hedder grimme kager – ja, jeg spørger bare…

Ovenstående er blot enkelte tiltag – knapper der kan skrues på. Hvordan vil du sætte lys på din arbejdsplads´ bæredygtige omstilling? Dette link indeholder en masse værktøjer til hvordan man kan ændre adfærd og dermed sparer på ressourcerne til fordel for klimaet, økonomien og ikke mindst samvittigheden.

Husk at når målene er nået, så skal de gode tiltag blive til varige ændringer. I LEAPS betyder det også en fremvisning for et autentisk publikum.

I vores tilfælde kunne kommunens ejendomscenter komme på besøg og se/høre elevernes og medarbejdernes bud på løsninger til det engagerende spørgsmål: hvordan kan skolen blive en grønnere og mere bæredygtig skole? Måske kunne løsningerne spredes til kommunes andre skoler…

Nedenstående link indeholder inspiration til adfærdsændring på arbejdspladsen.

https://sparenergi.dk/sites/forbruger.dk/files/contents/offentlig-og-erhverv/vaerktoejer/adfaerdskampagne/01-9584_ens_alle_guide_stor_a4_web.pdf

https://groenforskel.dk/klimatiltag-paa-arbejdspladsen/

Jeg har om nogen en stor andel af den kuldioxid i atmosfæren der stammer fra flytrafik. Jeg har ind til starten af 2019 fløjet op til 4 gange årligt – typisk småture til Europas hovedstæder, dykkerture til Egypten, de lange ture til Nepal, Costa Rica, Peru, Bali, Fiji for bare at nævne nogle enkelte….ups

Jeg har lystigt været storkunde på Momondo, hvor jeg har surfet rundt mellem diverse lavprisselskaber uden den ringeste overvejelse om min tiltagende udledning af drivhusgassen kuldioxid. Og det jo ikke fordi jeg er spejlblank på ulemperne ved forbrænding af fossile brændstoffer, men at jeg var én af de omdiskuterede klimasvin, skænkede jeg ikke en tanke.

Januar 2019

Jeg havde kun lige lagt kufferten tilbage i skabet, da jeg ”launchede” min grønne og bæredygtige livsstilsændring i januar 2019. Omstillingen til en mere grøn og bæredygtig livsstil skulle blive en rigtig øjenåbner – og på mange områder er jeg stadig kun en novice i gang med at vænne mig til ”tabene” og selvfølgelig ligeledes glædes over alle de skønne gevinster, jeg finder og genfinder under min rejse.

Det sitrer da også i fingrene hver gang jeg griber ud efter støvsugeren – den står nemlig lige ved siden af min dykkertaske fyldt med gear, fisketavler, maske og snorkel.  Jeg smiler altid når jeg på Instagram ser de smukke billeder af havets forunderlige væsener. Jeg glædes dagligt når jeg går gennem huset og kigger på alle de små firnurlige objekter, som vi har taget med hjem fra vores rejser rundt om i verden. Om det er jord fra Himalaya, elefanter i fedtsten fra Sri Lanka, guldsmed fra Vietnam i horn eller blot en gammel tagsten fra en nedlagt munkekloster på Bali, så er de pakket med fantastiske oplevelser, som hver især betyder alverden for mig.

Jeg støver gerne Lonely Planet bøgerne af på deres hylder og jeg stopper ofte op ved Verdenskortet i gangen, for at finde et nyt eksotisk sted, som jeg helt sikkert godt kunne tænke mig at besøge.

Men kan man overhovedet tillade sig at drømme om eksotiske rejser, når klimaet er trængt op i krog? Når jeg nu iværksætter alle mine bæredygtige tiltag i dagligdagen, skal jeg så også fraholde mig fra det som jeg holder allermest af – at opdage nye kulturer, at forundres over naturens skønheder og at udforske min egne grænser i nye omgivelser?

Jeg kender jo godt svaret! It´s all in or nothing. Man kan jo ikke gøre noget halvt, vel? Det er jo ikke fordi at alle mine grønne bæredygtige tiltag vejer op for mine klimasvinske flyveture, vel? Og tro mig, jeg har søgt højt og lavt om gyldigheden af CO₂-kompensation, men come on – der er jo ingen gyldig kompensation ud over begrebet aflad! Og hvis jeg tygger lidt på begrebet, så smager det faktisk ikke helt så grimt, som jeg først havde troet.

Klimaaftryk og aflad

Det er ikke fordi der mangler aflads-organisationer – dem er der temmelig mange af, men det er ikke altid gennemskueligt hvordan der aflades. Jeg læner mig op ad denne artikel fra Politiken https://politiken.dk/rejser/art6938308/Vi-har-gjort-arbejdet-for-dig-Her-er-fire-steder-du-kan-klimakompensere-for-din-flyrejse

Disse 4 klimakompenserende organisationer inddrager hele flyrejsens klimaaftryk og ikke kun CO₂-udslippet og ”de fleste projekter er certificeret af eksterne certificeringsorganisationer, hvilket netop er garantien for, at pengene går til projekterne, at projekterne bliver gennemført, og at de rent faktisk burde resultere i de CO₂-reduktioner, der loves”. Citat fra artiklen 6/1-2019.

Om jeg støtter regnskovsprojekter og trærejsning i Panama, udvikling af miljøvenlig energiforsyning eller udbredelsen af bæredygtige dyrkningsteknikker af sukkrør i Indien, så vil min kompensation i sidste ende betyder en væsentlig forskel for de implicerede parter i kraft af social bæredygtighed.

Social bæredygtighed rummer store etiske begreber som lighed, social kapital, menneskerettigheder, social støtte, arbejdstagerrettigheder mm. Hvis min aflad kommer udsatte grupper til gavn, samtidig med at projekterne er funderet i miljømæssig bæredygtighed, så er det en win win for mig og min mission.

Med ovenstående kalkulation in mente, så har vi besluttet at tage på sommerferie!

Sommerferien 2019 – light udgaven

Det var ikke destinationen vi brugte tid på – det var beregningen af CO₂-udledningen eller klimaaftrykket, som det kaldes. Overalt på nettet kan man udregne ens klimaaftryk og efterfølgende få total dårlig samvittighed over at være klimasvin med stort K.

Med endestationen i Chamonix udregnede jeg først en togrejse og derefter en flyrejse – forskellen mellem de to rejseformer blev 42 kilo kuldioxid. Togrejsen har 4 skift og varer 22 timer, hvor flyrejsen tager 2 timer og efterfølgende en køretur på 1½ time med bus.

Tid er en vigtig faktor og vi har ikke ”råd” til forsinkede eller aflyste toge. Ferien er en vandretur rundt om Mont Blanc, hvor vi overnatter i hytter undervejs. Hytterne er allerede booket og det er ikke muligt at ændre datoerne. Selvfølgelig kan flyet også være aflyst, men det er ikke afhængigt af andre connections senere på rejsen.

Økonomisk bæredygtighed spiller ligeledes en vigtig og afgørende faktor i vores beslutning – togrejsen for 2 personer kostede 6734 kroner – Interrail 28 +, 15 dage. Flybilletter til Geneve for 2 personer kostede for 2338 kroner dertil bussen tur retur på 800 kroner. 42 kilo kuldioxid til forskel – på den lange bane, hvad betyder det egentligt?

Den gennemsnitlige udledning pr. dansker er omkring 14,5 – 15,5 tons pr. år, hvor det meste stammer fra vores transport, boliger (energi), fødevarer og detail.

Mine umiddelbare matematiske beregninger viser, at jeg har en hybrid – har bestilt en el-bil (kommer først til januar 2020), vi sparer på vandet og varmen og der arbejdes på en vis grad af selvforsyning med den nye nyttehave. Der laves madplaner, så madspild er fortid og jeg lever efter Replace – don´t add princippet. Det er i hvert fald ikke mig, der holder detail-industrien i gang….

Konklusion

Jeg konkluderer derfor, at jeg har råd til de 42 kilo kuldioxid – så når jeg sidder på Col de Balme og glædes over bjerget efter flere timers hård opstigning, så lagrer jeg den følelse og genlever opturen i mange måneder bagefter. Det er bæredygtigt i min bog!

Vi har endnu ikke valgt, hvilket projekt vi vil støtte med vores klima-kompensation, men jeg tænker helt sikkert et regnskovsprojekt. Det kunne jo være, at man en dag kunne besøge de få træer med ens navneskilt på….lidt naivt, ik? Eller hvad med et lille kunstigt koralrev med mit navn på et eksotisk sted i Micronesien? Den er jeg med på!

Vi måtte selv i gang med planlægningen.

Mit mål er at, størstedelen af haven skal være én stor nyttehave med en væsentlig grad af selvforsyning. Vi har derfor valgt, at etablere denne vision i flere trin, så vi kan overskue processen.

Grundplanen

Vi har en grund på 700 m₂, hvoraf de 100 m₂ er beboelse. Der er flere elementer, der ikke skal med i grundplanen, så som indkørslen, carporten, skuret, drivhuset og de 2 terrasser. Det resterende areal plus/minus er græsplæne og bede.

I det tidlige forår gik vi i gang med at bekæmpe nogle ihærdige hassler. De blev fjernet med hård hånd af min yngste unge, som klagede over rygsmerter længe efter – de unge er så uvante når det gælder hårdt fysisk arbejde – jeg glædes til stadighed over at det ikke var mig, der sagde ja tak til den tjans.

I forlængelse af vores drivhus er der rigelig plads til første trin – nemlig højbedene. Jeg havde besøgt flere hjemmesider inden jeg besluttede mig for Havemama.dk´s enkle design. Vi valgte lærketræet, da det er til at betale – robinie er pebret, men en træsort, der holder længere.

Vi byggede 4 store højbede med målene 3 meter længde, 1 meter bredde og 3 brædder høje. Vi satte også et stykke træ i midten for at stabilisere bedet. Vi har sat bedene med 1 meters afstand imellem dem, så det er nemt at komme til med plæneklipperen. Derefter gik vi i gang med at fylde bedene med rester fra vores kompost – det var vores første lag. Næste lag var højbedsmuld købt på nettet. Vi brugte 3 big bags på 900 liter hver. Flere gange under påfyldningen, smed vi et lille lag kompost (gratis jord fra vores lokale grenplads) på, så jorden blev beriget med næringsstoffer. Vi lagde kun et tyndt lag, da flere har fortalt os, at den næringsrige kompost kunne svede afgrøderne.

Klar, parat, plant, så

Nu var kasserne klar til brug. Vi transplanterede hurtigt vores sølle jordbærplanter til den første kasse. Operationen tog tid, da vi først skulle fravriste planterne den forpinte lerjord fra den gamle ”nyttehave” – derefter blev de seedet i graden af overlevelse og nøjsomt overført til penthouselejligheden. Med en ordentlig tilførsel af tiltrængt væske, vågnede patienterne. Vi krydser fingre for at de kommer sig!

Bed nummer 2 skal rumme årets kartofler – i min store nyerhvervet havebog læser jeg, at kartofler kun må dyrkes i bedet én gang, derefter skal bedet bruges til en helt anden afgrøde. Det drejer sig om næringsstoffer…..

Vi har valgt sorten Ballarina – selvfølgelig økologisk – der skrives om dem, at det er en meget velsmagende dansk spisekartoffel med særdeles gode kogeegenskaber. Hudtypen er skinnende gul og pænere præsentation findes næppe. Det er jo ren poesi.

Derudover har vi valgt at så gulerødder, sukkerærter og almindelige ærter i det 3 bed. Det 4 bed bliver årets vinterbed med grønkål og porrer.

Trin 2 – frugtbuske og træer

Til efteråret skal vi anlægge bærhaven. På den anden side af drivhuset er der plads til frugtbuske – vi har allerede ribs og solbær – desværre overlevede hindbærrene ikke sidste sommers ulidelige tørke, så de blev eskorteret videre til grenpladsen. Men vi har ikke opgivet bærret – hindbær et bare et super anvendeligt bær både i smoothies og muffins. Der vil også være plads til en mere hårdfør hindbærart i blandt frugtbuskene. Det er et ønske om stikkelsbær…..ja hvorfor ik.

Vi har et gigantisk æbletræ lige midt i haven – et træ fra 1966 – et Belle Boskop med en max ydeevne på omkring 1000 æble hvert andet år. Året efter får vi blot en håndfuld. Træet havde aldrig rigtig blevet ”trimmet”, derfor har vi med hjælp fra naboen lange stige, en ny sav og en god portion mod, trimmet det gamle træ – det ser meget mere harmonisk ud nu.

Vi har set os glade på et kirsebærtræ og et pæretræ, hvilket der også er plads til i haven – vi venter med træer og buske til efteråret, da der er mere vand til rådighed.

Vanding

Vand er selvfølgelig en super vigtig ingrediens især i den nyanlagte have. Det har virkelig været min store bekymring. Jeg går og sparer på vandet i min husholdning, jeg har en spand i badeværelset, hvor vi opsamler det fremløbet vand inden brusebadet og vi har en mindre beholder i køkkenet til samme formål – alt det opsamlede vand fra huset kommer ud i haven.

Vi har allerede én regntønde, men skal bruge 2 til. Jeg bruger gerne vand i denne fase af etableringen, men jeg håber, at tønderne vil kunne hjælpe udgiften lidt nede. Om det så regner denne sommer, er jo en helt anden sag….man har vel lov at håbe!

Den sentimentale årsag til nyttehaven

At kunne være selvforsynende i en vis udstrækning er en fin tanke, der fuldt ud understøtter min bæredygtige mission, men hånden på hjertet, så er der en helt anden årsag til at vi påbegyndte haveforvandlingen.

Vi skal 35-40 år tilbage til dengang vi var nogle små lavbenene rumper, der elskede at være sammen med vores mormødre og morfar. Min partner og jeg har haft utallige herlige oplevelser i haven sammen med dem – netop det frirum, hvor der var højt til loftet, hvor man var en hjælp og hvor der var tid til at få jord under neglene. Vi har begge mange historier, som stadig fylder utrolig meget i vores erindringer – det er dem, vi ihærdigt forsøger at give liv igen. Vi lægger grundstenene til naturoplevelser med vores fremtidige børnebørn – lige fra lugning imellem jordbærrene til opgravning af kartofler, til plukning af hindbær med hele kroppen til ribning af søde ærter. Vi har begge behov for at lade disse oplevelser gentage sig og vi er så klar til at løfte opgaven – det skal blive en leg.