Hvor bæredygtig er min arbejdsplads egentlig? Det spørgsmål har jeg undret mig over længe. Jeg arbejder på en 2-sporet folkeskole i Køge Kommune med cirka 450 elever fra 0-9 klasse. Jeg har 92 kolleger som er pædagoger, lærere, teknisk personale, administrationen, vikarer og SFO-medarbejdere.

Jeg har været ansat på skolen siden 2003 og i den tid har der ikke været nogen som helst bæredygtige tiltag, som har forplantet sig i hele organisationen.  Selvfølgelig arbejder mange elever med bæredygtige projekter, men de implementeres desværre ikke varigt og glider ud i forglemmelsen efter et stykke tid, især hvis de voksne rollemodeller ikke holder tiltaget ved lige.

I dette indlæg vil jeg forsøge at komme med nogle anbefalinger til hvordan skolen kunne blive mere bæredygtig; både socialt, miljømæssigt og økonomisk – disse anbefalinger kan I nemt overføre til jeres arbejdsplads.

Personalet som vidensbank

Jeg tænker, at man kan spørge om andre i personalegruppen kunne tænke sig at danne et udvalg, der kortlagde de potentielle bæredygtige muligheder og gode ideer, der er tilstede i organisationen. Her tænker jeg åbenlyse muligheder, ressourcer både varme hænder og økonomi. Jeg tænker inddragelse af eleverne – det handler jo om dannelse og der bør skolen gå forrest! I Folkeskolelovens formålsparagraf stk.3 står der:

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Eleverne skal høres gennem elevrådene og gennem den projektbaserede læringsteori LEAPS, som Herfølge Skole arbejder med. Derudover kunne emnet ”Bæredygtig skole” være oplagt til et kommende projekt, som alle eleverne deltager i.

Det er jo langt fra alle, der har ovenstående muligheder for at skabe momentum, men for mig handler det om at skabe vækst nedefra – at give medarbejderne/eleverne en stemme i én bevægelse. Jeg kan ikke vente på, at ”det” kommer ovenfra, som en ydre styring, en retningsanvisning. Jeg tror på at ”det” vokser bedst, når ”det” kommer indefra og nedefra.

Kortlægning af viden og behov

Overordnet kan man arbejde ud fra et engagerende spørgsmål som f.eks. hvordan kan skolen blive en grønnere og mere bæredygtig skole? Det engagerende spørgsmål er relateret til en virkelig problemstilling, som skal engagere og give anledning til undersøgelser, hvor der ikke er et rigtig eller forkert svar.

Det er vigtigt, at det engagerende spørgsmål kobles op på et kick off, der kan skubbe gang i idegenereringen og i nysgerrigheden. Et kick off har til formål, at fange elevernes interesse og skabe engagement omkring det kommende forløb.

Udvalget og elevrådene skal inddrages i hvilket kick off, der kunne være fordelsagtigt i ovenstående problemstilling. Mit eget bud kunne være at deltage i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Hermed bliver det meget synligt, hvor meget vi sviner og hvor ringe vi bruger vores ressourcer. En konkurrence ville være oplagt – det motiverer altid eleverne. Et foredrag er også en oplagt mulighed, en specialist der kan motivere eleverne til at være medspillere.

Prøv at overveje, hvilket kick off, der kunne være oplagt på netop din arbejdsplads. Et foredrag, en peptalk, en konkurrence, en film, et skuespil/performance, en ekskursion eller hvad med et besøg i et Escape room – der er rigtig mange muligheder for at vække folks interesse og engagement.

Metoden

Som naturfagslærer vil jeg arbejde med metoden Engineering- på dansk ingeniørens arbejdsmetode som er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, der tager udgangspunkt i at løse et konkret problem eller behov.


https://astra.dk/engineering

Udvalget og elevrådene skal først ”forstå udfordringen” – det betyder at de skal blive enige om mål og rammer for processen. Derefter skal de sammen reformulere udfordringen, så alle kan forstå den – alle skal kunne se sig selv i den og at der er behov for deres hjælp og input undervejs.

Der udarbejdes en arbejdsproces, som er synlig for alle og som har nogle tydelige og opnåelige milepæle undervejs. Disse milepæle skal fejres, da de fastholder aktørerne i processen og skaber yderligere engagement og motivation i forhold til den næste milepæl.

”Undersøge” er det næste led i processen. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at få viden om og indsigt i hvad vi allerede gør som institution, der er grønt og bæredygtigt og hvad der er af potentiale. Det er ligeledes vigtigt, at man er klædt på til at kunne løfte en udfordring, der kræver et vist niveau af faglig viden.

Man kan spørge sig selv: hvad ved vi om bæredygtighed og hvor ved vi det fra? Hvad tror vi at, vi ved om bæredygtighed? Hvad har vi brug for at vide om bæredygtighed og hvordan, hvor og af hvem kan vi få hjælp?

Hvordan inddrager man medarbejdere og elever i denne proces? Med den projektbaseret læringsteori LEAPS arbejder eleverne med det samme engagerende spørgsmål i et udvalgt tidsrum. Relevante fag inddrages med oplagte del-emner. Den undersøgende fase er essentiel for et positivt afkast – man kan have tilbøjelighed til at skynde på den del af arbejdsprocessen, men det er ikke tilrådeligt. Man investerer tiden for at forståelsen bliver forankret – dannelse tager tid!

De mange spørgsmål får deres afsæt i hvordan vi skal opdele udfordringen. Det vil være tydeligt, at vise områder af institutionen/virksomheden er oplagte, når der skal omstilles til en mere grøn og bæredygtig skolehverdag.

Klimavenlige tiltag

Skolens/virksomhedens energiforbrug af elektricitet, vand og varmeforbruget kunne være oplagte muligheder – det vil selvfølgelig altid være en økonomisk udskrivning, der ligger uden for gruppens beføjelser, men at spare på de dyre ressourcer er oplagt. Eleverne kunne foretage undersøgelser, der kortlagde forbruget af energi/varme/vand og dermed komme med gode ideer til hvordan man kunne nedsætte forbruget. Det er super vigtigt, at eleverne selv kommer med de gode ideer – de skal selv se fornuften i at spare på ressourcerne, både økonomisk og i forhold til klimaet. Begreberne ”reduse (nedsæt), reuse(genbrug på en anden måde), recycle (genbruge – blive til noget nyt)  skal absolut i spil!

Det tekniske personale kan hjælpe til med disse målinger – at der er troværdige data betyder utrolig meget.

Lysfølere, LED, udluftning med minimalt varmetab (Genvex) kunne være muligheder.

Der er penge at spare, hvis alle eleverne slukkede deres computere når skoledagen var slut. Standby på de mange maskiner er bare en tåbelig udgift, som nemt kunne undgås. Det samme gælder for smartboards….

Jeg gætter på at langt de fleste skole har en eller flere kopimaskiner, der arbejder i døgndrift. Det vil være oplagt at se på hvordan man kunne spare på papiret og blækket (genopfyldes). Det samme gælder for de andre almindelig forbrugsvarer som toiletpapir, rengøringsmidler, ”håndklæder”, kaffe J og lignende – måske er der bæredygtige alternativer til disse. Økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Der indkøbes ligeledes rigelige mængder limstifter, blyanter, farver, viskelædere og lignende til den daglige ”husholdning” – jeg tænker, at det velassorteret penalhus fra 1 klasse er et forældreansvar som det også bør være i resten af barnets skolegang. Altså unødige udgifter, som med fordel kunne dækkes af forældrene. Økonomisk bæredygtighed!

Den store synder på vores institution er affaldet – der er ingen affaldssortering, hverken på skolen eller i kommunen, når det drejer som om offentlige institutioner. Temmelig underligt, når alle andre i kommunen skal sorterer efter det nye system, som blev implementeret først i maj 2019. Vi krydser fingre for at resten af kommunen følger med i den nærmeste fremtid.

Drop engangsservicen! Det skal være slut med paptallerkener, pap- og plastikkrus, bestik og servietter. Det gælder også sodavand og vand på flaske – vi har det reneste vand i hanerne og ovenikøbet en koldvandshane til rådighed for både elever og medarbejdere. Vi vasker op flere gange om dagen, så medarbejdere kan drikke af en ren kop hver gang – det er ikke nødvendigt. Brug derfor koppen hele dagen.

Byttebørs, pop-up loppemarkeder og lignende er oplagte – det samme gælder byt-en-mad, så vi kan undgå madspild. Skolekøkkenet og SFOén kunne lave aftaler med de lokale fødevareforretninger. Grim frugt og grønt kunne være en mulighed. Er der noget der hedder grimme kager – ja, jeg spørger bare…

Ovenstående er blot enkelte tiltag – knapper der kan skrues på. Hvordan vil du sætte lys på din arbejdsplads´ bæredygtige omstilling? Dette link indeholder en masse værktøjer til hvordan man kan ændre adfærd og dermed sparer på ressourcerne til fordel for klimaet, økonomien og ikke mindst samvittigheden.

or for a lifetime!

Husk at når målene er nået, så skal de gode tiltag blive til varige ændringer. I LEAPS betyder det også en fremvisning for et autentisk publikum.

I vores tilfælde kunne kommunens ejendomscenter komme på besøg og se/høre elevernes og medarbejdernes bud på løsninger til det engagerende spørgsmål: hvordan kan skolen blive en grønnere og mere bæredygtig skole? Måske kunne løsningerne spredes til kommunes andre skoler…

Nedenstående link indeholder inspiration til adfærdsændring på arbejdspladsen.

https://sparenergi.dk/sites/forbruger.dk/files/contents/offentlig-og-erhverv/vaerktoejer/adfaerdskampagne/01-9584_ens_alle_guide_stor_a4_web.pdf

https://groenforskel.dk/klimatiltag-paa-arbejdspladsen/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *