Det har længe været planen at omlægge en temmelig trist græsplænehave til en bæredygtig have. Jeg var så kæk, at jeg kontaktede Claus Dalby og beskrev mine tanker om en bæredygtig have. Jeg gjorde et nummer ud af at overbevise ham om, at heri var der muligheder – han havde jo aldrig skrevet en bog om bæredygtige haver….endnu. Claus svarede dagen efter – at han modtog rigtig mange henvendelser fra folk, der gerne ville have ham til at ”lave” have for dem, hvilket jeg jo godt kan forstå. Men han måtte desværre afslå mit ellers spændende projekt. Trist, men the show must go on. Måske kan man lave bæredygtige krukke-haver….
Vi måtte selv i gang med planlægningen.
Mit mål er at, størstedelen af haven skal være én stor nyttehave med en væsentlig grad af selvforsyning. Vi har derfor valgt, at etablere denne vision i flere trin, så vi kan overskue processen.
Grundplanen
Vi har en grund på 700 m2, hvoraf de 100 m2 er beboelse. Der er flere elementer, der ikke skal med i grundplanen, så som indkørslen, carporten, skuret, drivhuset og de 2 terrasser. Det resterende areal plus/minus er græsplæne og bede.
I det tidlige forår gik vi i gang med at bekæmpe nogle ihærdige hassler. De blev fjernet med hård hånd af min yngste unge, som klagede over rygsmerter længe efter – de unge er så uvante når det gælder hårdt fysisk arbejde – jeg glædes til stadighed over at det ikke var mig, der sagde ja tak til den tjans.
I forlængelse af vores drivhus er der rigelig plads til første trin – nemlig højbedene. Jeg havde besøgt flere hjemmesider inden jeg besluttede mig for Havemama.dk´s enkle design. Vi valgte lærketræet, da det er til at betale – robinie er pebret, men en træsort, der holder længere.
Vi byggede 4 store højbede med målene 3 meter længde, 1 meter bredde og 3 brædder høje. Vi satte også et stykke træ i midten for at stabilisere bedet. Vi har sat bedene med 1 meters afstand imellem dem, så det er nemt at komme til med plæneklipperen. Derefter gik vi i gang med at fylde bedene med rester fra vores kompost – det var vores første lag. Næste lag var højbedsmuld købt på nettet. Vi brugte 3 big bags på 900 liter hver. Flere gange under påfyldningen, smed vi et lille lag kompost (gratis jord fra vores lokale grenplads) på, så jorden blev beriget med næringsstoffer. Vi lagde kun et tyndt lag, da flere har fortalt os, at den næringsrige kompost kunne svede afgrøderne.
Klar, parat, plant, så
Nu var kasserne klar til brug. Vi transplanterede hurtigt vores sølle jordbærplanter til den første kasse. Operationen tog tid, da vi først skulle fravriste planterne den forpinte lerjord fra den gamle ”nyttehave” – derefter blev de seedet i graden af overlevelse og nøjsomt overført til penthouselejligheden. Med en ordentlig tilførsel af tiltrængt væske, vågnede patienterne. Vi krydser fingre for at de kommer sig!
Bed nummer 2 skal rumme årets kartofler – i min store nyerhvervet havebog læser jeg, at kartofler kun må dyrkes i bedet én gang, derefter skal bedet bruges til en helt anden afgrøde. Det drejer sig om næringsstoffer…..
Vi har valgt sorten Ballarina – selvfølgelig økologisk – der skrives om dem, at det er en meget velsmagende dansk spisekartoffel med særdeles gode kogeegenskaber. Hudtypen er skinnende gul og pænere præsentation findes næppe. Det er jo ren poesi.
Derudover har vi valgt at så gulerødder, sukkerærter og almindelige ærter i det 3 bed. Det 4 bed bliver årets vinterbed med grønkål og porrer.
Trin 2 – frugtbuske og træer
Til efteråret skal vi anlægge bærhaven. På den anden side af drivhuset er der plads til frugtbuske – vi har allerede ribs og solbær – desværre overlevede hindbærrene ikke sidste sommers ulidelige tørke, så de blev eskorteret videre til grenpladsen. Men vi har ikke opgivet bærret – hindbær et bare et super anvendeligt bær både i smoothies og muffins. Der vil også være plads til en mere hårdfør hindbærart i blandt frugtbuskene. Det er et ønske om stikkelsbær…..ja hvorfor ik.
Vi har et gigantisk æbletræ lige midt i haven – et træ fra 1966 – et Belle Boskop med en max ydeevne på omkring 1000 æble hvert andet år. Året efter får vi blot en håndfuld. Træet havde aldrig rigtig blevet ”trimmet”, derfor har vi med hjælp fra naboen lange stige, en ny sav og en god portion mod, trimmet det gamle træ – det ser meget mere harmonisk ud nu.
Vi har set os glade på et kirsebærtræ og et pæretræ, hvilket der også er plads til i haven – vi venter med træer og buske til efteråret, da der er mere vand til rådighed.
Vanding
Vand er selvfølgelig en super vigtig ingrediens især i den nyanlagte have. Det har virkelig været min store bekymring. Jeg går og sparer på vandet i min husholdning, jeg har en spand i badeværelset, hvor vi opsamler det fremløbet vand inden brusebadet og vi har en mindre beholder i køkkenet til samme formål – alt det opsamlede vand fra huset kommer ud i haven.
Vi har allerede én regntønde, men skal bruge 2 til. Jeg bruger gerne vand i denne fase af etableringen, men jeg håber, at tønderne vil kunne hjælpe udgiften lidt nede. Om det så regner denne sommer, er jo en helt anden sag….man har vel lov at håbe!
Den sentimentale årsag til nyttehaven
At kunne være selvforsynende i en vis udstrækning er en fin tanke, der fuldt ud understøtter min bæredygtige mission, men hånden på hjertet, så er der en helt anden årsag til at vi påbegyndte haveforvandlingen.
Vi skal 35-40 år tilbage til dengang vi var nogle små lavbenene rumper, der elskede at være sammen med vores mormødre og morfar. Min partner og jeg har haft utallige herlige oplevelser i haven sammen med dem – netop det frirum, hvor der var højt til loftet, hvor man var en hjælp og hvor der var tid til at få jord under neglene. Vi har begge mange historier, som stadig fylder utrolig meget i vores erindringer – det er dem, vi ihærdigt forsøger at give liv igen. Vi lægger grundstenene til naturoplevelser med vores fremtidige børnebørn – lige fra lugning imellem jordbærrene til opgravning af kartofler, til plukning af hindbær med hele kroppen til ribning af søde ærter. Vi har begge behov for at lade disse oplevelser gentage sig og vi er så klar til at løfte opgaven – det skal blive en leg.