L
Jeg har om nogen en stor andel af den kuldioxid i atmosfæren der stammer fra flytrafik. Jeg har ind til starten af 2019 fløjet op til 4 gange årligt – typisk småture til Europas hovedstæder, dykkerture til Egypten, de lange ture til Nepal, Costa Rica, Peru, Bali, Fiji for bare at nævne nogle enkelte….ups
Jeg har lystigt været storkunde på Momondo, hvor jeg har surfet rundt mellem diverse lavprisselskaber uden den ringeste overvejelse om min tiltagende udledning af drivhusgassen kuldioxid. Og det jo ikke fordi jeg er spejlblank på ulemperne ved forbrænding af fossile brændstoffer, men at jeg var én af de omdiskuterede klimasvin, skænkede jeg ikke en tanke.
Januar 2019
Jeg havde kun lige lagt kufferten tilbage i skabet, da jeg ”launchede” min grønne og bæredygtige livsstilsændring i januar 2019. Omstillingen til en mere grøn og bæredygtig livsstil skulle blive en rigtig øjenåbner – og på mange områder er jeg stadig kun en novice i gang med at vænne mig til ”tabene” og selvfølgelig ligeledes glædes over alle de skønne gevinster, jeg finder og genfinder under min rejse.
Det sitrer da også i fingrene hver gang jeg griber ud efter støvsugeren – den står nemlig lige ved siden af min dykkertaske fyldt med gear, fisketavler, maske og snorkel. Jeg smiler altid når jeg på Instagram ser de smukke billeder af havets forunderlige væsener. Jeg glædes dagligt når jeg går gennem huset og kigger på alle de små firnurlige objekter, som vi har taget med hjem fra vores rejser rundt om i verden. Om det er jord fra Himalaya, elefanter i fedtsten fra Sri Lanka, guldsmed fra Vietnam i horn eller blot en gammel tagsten fra en nedlagt munkekloster på Bali, så er de pakket med fantastiske oplevelser, som hver især betyder alverden for mig.
Jeg støver gerne Lonely Planet bøgerne af på deres hylder og jeg stopper ofte op ved Verdenskortet i gangen, for at finde et nyt eksotisk sted, som jeg helt sikkert godt kunne tænke mig at besøge.
Men kan man overhovedet tillade sig at drømme om eksotiske rejser, når klimaet er trængt op i krog? Når jeg nu iværksætter alle mine bæredygtige tiltag i dagligdagen, skal jeg så også fraholde mig fra det som jeg holder allermest af – at opdage nye kulturer, at forundres over naturens skønheder og at udforske min egne grænser i nye omgivelser?
Jeg kender jo godt svaret! It´s all in or nothing. Man kan jo ikke gøre noget halvt, vel? Det er jo ikke fordi at alle mine grønne bæredygtige tiltag vejer op for mine klimasvinske flyveture, vel? Og tro mig, jeg har søgt højt og lavt om gyldigheden af CO2-kompensation, men come on – der er jo ingen gyldig kompensation ud over begrebet aflad! Og hvis jeg tygger lidt på begrebet, så smager det faktisk ikke helt så grimt, som jeg først havde troet.
Klimaaftryk og aflad
Det er ikke fordi der mangler aflads-organisationer – dem er der temmelig mange af, men det er ikke altid gennemskueligt hvordan der aflades. Jeg læner mig op ad denne artikel fra Politiken https://politiken.dk/rejser/art6938308/Vi-har-gjort-arbejdet-for-dig-Her-er-fire-steder-du-kan-klimakompensere-for-din-flyrejse
Disse 4 klimakompenserende organisationer inddrager hele flyrejsens klimaaftryk og ikke kun CO2-udslippet og ”de fleste projekter er certificeret af eksterne certificeringsorganisationer, hvilket netop er garantien for, at pengene går til projekterne, at projekterne bliver gennemført, og at de rent faktisk burde resultere i de CO2-reduktioner, der loves”. Citat fra artiklen 6/1-2019.
Om jeg støtter regnskovsprojekter og trærejsning i Panama, udvikling af miljøvenlig energiforsyning eller udbredelsen af bæredygtige dyrkningsteknikker af sukkrør i Indien, så vil min kompensation i sidste ende betyder en væsentlig forskel for de implicerede parter i kraft af social bæredygtighed.
Social bæredygtighed rummer store etiske begreber som lighed, social kapital, menneskerettigheder, social støtte, arbejdstagerrettigheder mm. Hvis min aflad kommer udsatte grupper til gavn, samtidig med at projekterne er funderet i miljømæssig bæredygtighed, så er det en win win for mig og min mission.
Med ovenstående kalkulation in mente, så har vi besluttet at tage på sommerferie!
Sommerferien 2019 – light udgaven
Det var ikke destinationen vi brugte tid på – det var beregningen af CO2-udledningen eller klimaaftrykket, som det kaldes. Overalt på nettet kan man udregne ens klimaaftryk og efterfølgende få total dårlig samvittighed over at være klimasvin med stort K.
Med endestationen i Chamonix udregnede jeg først en togrejse og derefter en flyrejse – forskellen mellem de to rejseformer blev 42 kilo kuldioxid. Togrejsen har 4 skift og varer 22 timer, hvor flyrejsen tager 2 timer og efterfølgende en køretur på 1½ time med bus.
Tid er en vigtig faktor og vi har ikke ”råd” til forsinkede eller aflyste toge. Ferien er en vandretur rundt om Mont Blanc, hvor vi overnatter i hytter undervejs. Hytterne er allerede booket og det er ikke muligt at ændre datoerne. Selvfølgelig kan flyet også være aflyst, men det er ikke afhængigt af andre connections senere på rejsen.
Økonomisk bæredygtighed spiller ligeledes en vigtig og afgørende faktor i vores beslutning – togrejsen for 2 personer kostede 6734 kroner – Interrail 28 +, 15 dage. Flybilletter til Geneve for 2 personer kostede for 2338 kroner dertil bussen tur retur på 800 kroner. 42 kilo kuldioxid til forskel – på den lange bane, hvad betyder det egentligt?
Den gennemsnitlige udledning pr. dansker er omkring 14,5 – 15,5 tons pr. år, hvor det meste stammer fra vores transport, boliger (energi), fødevarer og detail.
Mine umiddelbare matematiske beregninger viser, at jeg har en hybrid – har bestilt en el-bil (kommer først til januar 2020), vi sparer på vandet og varmen og der arbejdes på en vis grad af selvforsyning med den nye nyttehave. Der laves madplaner, så madspild er fortid og jeg lever efter Replace – don´t add princippet. Det er i hvert fald ikke mig, der holder detail-industrien i gang….
Konklusion
Jeg konkluderer derfor, at jeg har råd til de 42 kilo kuldioxid – så når jeg sidder på Col de Balme og glædes over bjerget efter flere timers hård opstigning, så lagrer jeg den følelse og genlever opturen i mange måneder bagefter. Det er bæredygtigt i min bog!
Vi har endnu ikke valgt, hvilket projekt vi vil støtte med vores klima-kompensation, men jeg tænker helt sikkert et regnskovsprojekt. Det kunne jo være, at man en dag kunne besøge de få træer med ens navneskilt på….lidt naivt, ik? Eller hvad med et lille kunstigt koralrev med mit navn på et eksotisk sted i Micronesien? Den er jeg med på!