Som Eco-warrior hælder jeg mest til klima- og miljøkrigeren, men kommer ikke udenom, at jeg tænker meget på sundhed. Jeg er jo på ingen måde interesseret i pesticiderester i mine fødevarer, da det kan påvirke mit helbred og jeg bliver stram i masken, når jeg læser hvilke ingredienser, min solcreme indeholder – alt fra unødige konserveringsstoffer til hormonforstyrrende stoffer.

Derfor jeg køber overvejende økologisk varer, forsøger ihærdigt at undgå madspild, bruger faste sæber uden ”farlig kemi” og har sat kødforbruget væsentligt ned. Men jeg er overhovedet ikke kommet fra start i forhold til den daglige motion.

De dårlige undskyldninger

De kloge påstår, at man bliver så glad, når man har været fysisk aktiv – at dopamin, serotonin og endofiner pumper rundt i blodet medbringende lykke og trangen til mer´- det er ikke en følelse jeg nogensinde har haft….og måske er det forståeligt nok, at jeg aldrig rigtig med jævne mellemrum, har trænet til noget som helst.

Jeg vil ikke belemre læserne med alle mine dårlige undskyldninger for ikke at være aktiv, fordi de udspringer næsten alle af én enkelt, nemlig dovenskab! Jeg gider simpelthen ikke gå til en sport, der kræver opmærksomhed flere gange ugentligt – jeg kommer heller ikke af sted, når jeg har et medlemskab til en fitnessklub – der er intet incitament, der kan igangsætte og/eller fastholde mig i min træning. Det løber ganske stille og roligt ud i sandet.

Mine løbesko er næsten 10 år gamle og er på ingen måde slidte! Måske beskidte, men det er fordi jeg bruger til at gå tur i. Jeg har en hylde fuld af idrætstøj, selv en selvlysende vest til løbeture i mørket. De gode intentioner er kommet og gået – og tilsidst forsvandt de helt…og dog.

Op i gear!

Som minimalist ”in the making” bruger jeg tid på at lave lister, så jeg fremover kan simplificere mit liv og dermed får et klarere overblik, frigive mere tid og måske spare penge. Samtidig giver det mig mulighed for at singletaske i stedet for multitaske, som jeg ikke er særlig god til – læs sidste indlæg om den meget lange liste.

Måske er det muligt, at skabe det samme overblik over mit aktivitetsniveau og på den måde, lave ændringer til mit nuværende niveau i stedet for at skabe helt nye aktiviteter. Sagt på en enklere måde: hvilke nuværende aktiviteter kan jeg skrue lidt/meget op for, så jeg langsomt kan ændre mit aktivitetsniveau?

Jeg kiggede på min daglige rutine og så at der var rum til forbedringer. Jeg har cirka 2,5 km til arbejde – heldige mig og vejen derhen er lige ud af landevejen. Jeg kører med min partner hver morgen og går som regel hjem om eftermiddagen. Det er jo mere en hyggetur, hvor tankerne om arbejdet falder på plads, irritation over det henkastede affald og hvor jeg overvejer hvilke snacks jeg skal nyde senere.

Jeg kan med lethed øge distancen på hjemturen – ind i landet, igennem skoven og hjem igen ad lukkede veje. Så her er der også muligheder – dog næppe noget der får pulsen op, så længe jeg er gående. De samlede 10000 skridt om dagen foregår altså i almindeligt tempo, hvilket ikke udsender de store udslagsgivende mængder af hverken dopamin, serotonin eller endofiner. Jeg må op i gear!

Fysisk velvære, lykke og overskud

What´s not to like? Jeg har besluttet, at jeg skal gå begge veje til og fra arbejdet – slut med at være morgendoven! Hvis jeg ikke går, så skal jeg cykle – har for øvrigt en helt ny cykel. Når jeg cykler, skal jeg køre den lange vej hjem, hvis der ikke er andre aftaler.

Jeg nærmer mig de 50 år og jeg overhører ofte kolleger lidt ældre snakke om deres træningsture i diverse fitnesscentre. Det handler jo om at holde sig sund, rask og stærk – især kvinders knogler bliver ”skøre” med alderen og det giver god mening, at styrke dem inden skaderne opstår. Jeg skal have pulsen op, hvis jeg skal træne mit hjerte og styrke kredsløbet – jeg kommer ikke udenom, at jeg skal sætte farten op og investere mere tid og energi i min langsigtede sundhed.

Jeg har derfor besluttet, at jeg skal i gang med det løbeprogram, jeg har haft liggende på min computer i meget langt tid…..gode intentioner og meget lidt handlig.

En blid opstart er der behov for – jeg kender mig selv – derfor har jeg sat mig nogle opnåelige mål, som er mit incitament for at kunne fastholde denne livsstilsændring. Den fysiske afkrydsning i en kalender vil være et vigtigt redskab for mig, da jeg er meget visuel. Så jeg skal anskaffe mig en stor kalender med plads til løbe, gå- og cykelturene. Jeg skal finde de rette oblater (klistermærker) til kalenderen – helst nogle iøjnefaldende og store!

Yoga er også en mulighed – her er det muligt, at træne smidighed og styrke på en helt anden måde. Jeg har da også købt udstyret; tøj, måtte og bog til inspiration, men dovenskaben gemte det hele væk i et skab….indtil nu.

Yoga er heldigvis en disciplin man kan lave derhjemme når man har tid og lyst. Jeg har besluttet, at jeg må finde måtten frem igen! Et program på cirka 20 minutter hver anden dag er en mulighed, jeg skal forsøge med mig.

En ny mission i sundhedens tegn

Det er bæredygtigt, at passe på sig selv – at styrke krop og sind med aktiviteter, der giver velvære, rum til refleksion og ikke mindst styrker helbredet. Når jeg nu ”fylder” mig med økologiske fødevarer, plejer min krop uden brug af ”farlig kemi”, opstarter min nye selvforsynende have uden brug af pesticider, så bør jeg også passe bedre på min krop ved netop at træne den, få pulsen op og sved på panden. Så jeg vil glæde mig til at møde dopamin, serotonin og endofiner på min nye mission – lykken er lige rundt om hjørnet! Der er bageren for øvrigt også……

Det er d. 22 april, at vi i fællesskab med næsten en milliard andre jordboere fra omkring 192 lande værdsætter Jorden med utallige miljøvenlige tiltag så som indsamling af affald, undervisning i hvordan man kan leve mere bæredygtigt, plante træer på udsatte områder og på at skabe opmærksomhed på lokale demonstrationer med miljøvenlige hensigter.

I dette momentum står vi sammen – vi kan tænke bredt og dybt, vi kan tænke innovativt og kreativt – vi kan i fællesskab tage skridt til at løse de problemer, som vi i fællesskab har skabt. De resterende 364 dage skal vi hver især tage udfordringerne til os og finde netop vores vej igennem. Dette indlæg beskriver de udfordringer jeg har taget til mig i forbindelse med Earth Day 2019.

Earth Day 2019 – beskyt arterne!

Hvert Earth Day har et tema og i år er det ”Beskyt arterne” – på earthday.org kan man læse om begrundelserne for netop det tema og det er ikke hyggelæsning. Der er vist ingen grund til at opremse alle de årsager til, hvorfor jordens status er som den er og hvilke elendige handlinger vi mennesker har foretaget os, til at vi i dag står i denne situation. Jeg har valgt, at tage udgangspunkt i de muligheder som organisationen anviser og som jeg selv kan stå inde for, så derfor retter jeg min energi mod insekterne.

Insekterne

Insekter er nyttedyr og udgør en vigtig del af fødekæden/nettet, hvor de enten er byttedyr (f.eks. fugle) eller rovdyr (f.eks. bladlus). De nedbryder biomasse og lufter jorden – de er et vigtigt led mellem det biotiske – det levende og det abiotiske – det ikke levende i naturen.

De bestøver vores frugttræer og blomster – uden insekterne ville vi ikke have stabile afgrøder og vores økosystemer ville kollapse. I nogle kulturer spiller insekterne en vigtig ernæringsmæssig rolle, da de er proteinrige.

Ovenstående er jo næppe raketvidenskab, men det må være kritisk hvis Earth Day organisationen tilegner 2019 til netop Arternes Beskyttelse og især insekterne, da alt liv på landjorden har sit eksistensgrundlag fra dem. Insekterne har som dyregruppe eksisteret i omkring 300 millioner år, der er omkring 900.000 forskellige arter og videnskaben mener, at vi stadig mangler at ”navngive” omkring 2 millioner.

Min Earth Day 2019

Vores have fremstår ikke særlig insektvenlig, så her kan der sættes ind – vi vil bygge et insekthotel og så en masse vilde blomster i det fjerne hjørne af haven tæt på drivhuset. Så vil der være muligheder for overvintring og overnatning alt efter behov. Der vil være nektar og pollen lige udenfor og området er beskyttet for vind og menneskelig trafik.

Der er utallige byggevejledninger på insekthoteller i alle afskygninger, størrelser og materialer på nettet. Jeg har samlet et lille udpluk som vi vil bygge og indrette efter – gode råd om placering og beboernes forskellige behov.

• Byg ikke for stort. Hvis hotellet angribes af parasitter, så kan de nemt inficerer alle beboerne i hotellet.
• Regn og vand kan danne basis for mug, som også vil bringe sygdomme til hotellet. Sørg for at der er god ventilation i hotellet.
• Husk at hotellet skal forårsrengøres, så der er klar til nye beboere.
• Hvis det er muligt, så kan man opbevare hotellet et tørt sted om vinteren. Vores hotel kommer ind i drivhuset.
• Vi har placeret hotellet på bagsiden af et hegn, hvor der er skygge det meste af dagen. Hvis man er interesseret i bier, så skal man vælge et sted med masser af sol og gode landing og take off muligheder.
• Vi har sat vores i børnehøjde. Insekter er bare mega spændende at kigge på og jeg tror på, at hvis man kender til dem og ved hvordan man skal begå sig omkring dem – ja, så daler ens usikkerhed og frygt for dem.

Vi købte to 4 meter lange lærkebrædder. Brugte målene 50 gange 60 cm til rammen og skruede dem sammen.

Skillevæggen og de 4 vægge skruede vi sammen inden vi lagde dem ind i rammen.

Så lavede vi ”taget”, skruede det hele sammen og beklædte bagsiden med det sidste træ, så inventaret i hotellet ikke falder ud.

Rugbrødssten blev lagt som fundament og hotellet blev fæstnet med en skrue i hegnet, så det ikke vælter forover. Når det bliver vinter, løsner vi skruen og sætter hotellet ind i drivhuset.

Derefter gik vi en lille tur i vores nærliggende lund, hvor vi samlede kogler, grene, bambus, mos og træstykker.

Vi fyldte ”værelserne” ud med materialerne, så hotellet er indbydende for mange forskellige insekter. Vi mangler kun lige en gammel mursten med en masse huller.

Hotellet blev indviet med Dannebrog og en kop kaffe.

Det næste på Earth Day programmet er etablering af vandingshuller og restauranter for gæsterne. Når plantekasserne er bygget færdige, så flytter vi jordbærerne og der vil være plads til en stor portion vilde blomsterfrø. Sammen med vores kæmpemæssige æbletræ, vil den lille natureng tilføre insekterne det nektar og pollen, de har behov for og dermed også fylde hotellet op…håber jeg da.

Efter Earth Day

Med dette blogindlæg om insekthotellet, håber jeg at andre vil have lyst til at bygge hoteller – det var virkelig ikke særlig svært og kostede kun 130 kroner (træ fra Silvan), nogle få gode ideer fra nettet og en gåtur i lunden.

Mange mennesker har frygt for insekter, de er bange for at blive stukket eller bidt. De har måske igennem deres opvækst set voksne ihærdigt forsøge at slå insekterne ihjel og de er måske blevet opdraget til præventivt at slå dem ihjel uden at de egentlig er til besvær. Ikke alle synes at insekter er smukke – jeg kender rigtig mange som blot ser behårede og bevingede væsner med brodde og kindbakker.

Men jeg har altid været fascineret af insekter – som barn byggede min far larve-hoteller af gamle urtepotter til mig. Min mormor vendte parasolfoden til mig, så jeg kunne se hele den zoologiske have, der var derunder. Jeg er heldigvis ikke opdraget til at slå ihjel og jeg er ikke bange for de fleste insekter – dog er klægen og jeg ikke de bedste venner og myrer skal bare være udenfor, så er vi også gode venner igen.

Efter hotellet og indflytning af diverse gæster, så skal jeg huske at pesticider ikke må anvendes i haven – hvilket vi heller ikke påtænker! I det hele taget er pesticider et dårligt kapitel i vores historiebog. Nogle forskere mener, at fordelene ved brug af pesticider ikke opvejer ulemperne. Grundvandsproblemer, tab af habitat og tab af insektarter/antal er ulemper, der er langt større end udbyttet af afgrøder, hvor der er blevet anvendt pesticider.

Hotellets beboere kan være et naturligt middel til at komme nogle af skadedyrene til livs – mariehøns og dens unger er grådige og vil kunne afhjælpe problemet med nogle bladlusearter. Når plantekasserne bliver operationelle, så kan visse afgrøder afhjælpe hinanden. Løg og gulerødder hjælper hinanden med at trives – det samme gør kartofler og ærter. Ved hjælp af disse samarbejder, kan man måske undgå nogle af sygdommene og angrebene fra insekterne. Det vil jeg tage i betragtning, når jeg skal plante/så højbedene.

På http://www.earthday.org/earth-day-tips/  er der flere tips til hvordan du kan blive grønnere, hjælpe med at beskytte Jorden og spare penge. Rigtig god fornøjelse med Earth Day 2019.

Jeg er nok ikke den eneste, der kender til ”bare det snart er overstået” eller ”jeg gør det i morgen”. Rengøring af badeværelset for bare at nævne én af mine ”jeg gør det i morgen” – konkurrerer med strygning!

Som ny udklækket minimalist er jeg tiltrukket af en simplificering af mine hverdagsopgaver. Grundet min ustruktureret tilgang til disse opgaver, så bruger jeg ofte alt for langt tid på dem, forsøger ihærdigt at multitaske mig igennem og ender med et virvar af projekter, som ingen ende vil tage.

Jeg får ligesom aldrig sat de flueben på den lange liste af hverdagsopgaver, som jeg burde gøre. Det ender med én laaaang liste, der bare fortsætter ud i det uendelige – den ene uge efter den anden.

Jeg har behov for en struktur, der kan skabe overblik over mine hverdagsopgaver med fokus på singletasking – at kunne beskæftige mig med én ting ad gangen – og gøre den ene ting færdig, før jeg kaster mig over en ny opgave.

Overblikket

Jeg startede med at kortlægge alle rummene i det lille hus på 100 kvadratmeter – forholdsvist nemt. Derefter skrev jeg alle hverdagsopgaverne ned for det enkelte rum opdelt i 3 tidsrum: morgen, middag (efter arbejde) og aften. Eksempelvis ser soveværelset således ud.

Hver dag:

Morgen: ryste dyner og puder, lufte sengetøjet, lufte ud. Inden arbejde redes sengen, sengetæppe på.

Middag/efter arbejde: rent tøj lægges på hylder/hænges op.

Aften: sengetæppet foldes og lægge væk, sengen gøres klar. Tøj lægges til vask. Tøj hænges frem på stativ til næste dag.

Weekend

Støvsugning (+ onsdag), gulvvask, tørre flader over, pudse spejl. Stryge tøj til en kommende uge.

Månedsopgave

Tørre paneler og døren af. Skifte sengetøjet hver 14.dag – den første søndag i måneden og den 3 søndag i måneden.

Dynen og puder luftes udenfor når det er muligt i sommerhalvåret. Dynen og puderne vaskes 2 gange om året.

Intet af det ovenstående er raketvidenskab – det ved jeg jo godt, men i en travl hverdag og med et utal af overspringshandlinger, så var der behov for at kortlægge hverdagsopgaverne for at skabe overblik og give mulighed for at innovere nye tilgange til opgaverne.

Det tog mig faktisk temmelig langt tid, at få skabt et overblik – hold nu op, hvor er der mange ”ting” der skal ordnes – selv på 100 kvadratmeter uden børn. Listen var næsten ligeså lang som børnenes julegaveønsker, da de var små.

Uddeleger opgaverne

Med den meget lange liste må jeg erkende, at succeskriterierne hviler på, at jeg får hjælp til nogle af opgaverne. Da jeg ikke har hjemmeboende børn længere, så er der jo heller ikke den samme mængde opgaver, men jeg tænker, at listen med lethed kunne afgive opgaver, som min partner kunne klare. Mange af de opgaver, som vi alle laver til daglig, klares uden den dybe kommunikation. Heldigvis for det! Omvendt kan klare og tydelige forventninger til de enkelte opgave skabe mindre stress og bekymringer. Gav du katten mad i morges? Satte du skraldespanden ud i går aftes? Har du taget maden ud af fryseren?

Vi kiggede sammen på den meget lange liste. Talte os ind i at nogle af opgaverne ikke var hverdagsopgaver, men kunne skydes til hjørne og klares i weekenden eller blot én gang om måneden. Det gjorde et pænt indhug på listens mange punkter.

Så kiggede vi på kompetencer – der må godt grines – men jeg er bare bedst til at ordne badeværelse…..eller måske er mine krav til opgaveløsningen bare alt for høje. Og udendørs vinduespudsning er ikke en af mine spidskompetencer, så den opgave gav jeg hjertens gerne videre. Madplan, indkøb og madlavning er fælles opgaver – det er også super hyggeligt, giver rum til samtale og så går det meget hurtigere når man er flere om arbejdet.

Hjælp at hente

Pinterest har utallige skabeloner til at lette husarbejdet – ofte er der vægt på at det skal være ”easy to clean” og ordlyden er i mine øre ”moms work”, hvilket jeg lige skulle fordøje.

Jeg vil nu råde til at man laver sin egen kortlægning, så hverdagsopgaverne løftes i forhold til de andre ting, der foregår i ens liv – det kunne være delebørn, fritidsaktiviteter, arbejdstider og lignende.

Den korte og overskuelige liste

Dine/jeres hverdagsopgaver er nu kortlagt og du/I har luget ukrudtet ud – opgaver er fjernet, slået sammen, uddelegeret og forhåbentlig er den meget lange liste erstattet af en kortere og mere overskuelig liste.

Nu skal du/I i gang med at skabe sammenhænge mellem opgaverne – hvilke opgaver løses bedst sammen, så du/I til sidst kommer hurtigere i mål, sparer tid og stresser mindre? Som udgangspunkt bliver man langt mindre stresset ved at koncentrere sig om en enkelt opgave ad gange og arbejdsprocessen bliver ofte mere behagelig, når man ikke lader sig distrahere af andre ting.

Din/jeres liste vil langsomt tage form og du/I kan se klare mønstre, der vil være nemmere at håndtere. Om du/I tager ét rum for sig og laver alle hverdagsopgaverne i netop det rum eller om du/I vægter at støvsuge alle rum den ene dag og tørre flader af den anden dag, er helt op til jeres husholdning – hvad passer til jeres livsstil?

Hvor mange hænder er til rådighed?

Er det muligt, at involvere børnene i hverdagsopgaverne?

Hvor grundigt skal løsningen være – er det ”en quick wipe off” eller skal vi helt i dybden hver gang?

Hvilke krav har vi til opgaveløsningen? Hvornår er den løst?

Flueben, som er velkomne

Jeg har førhen sjusket mig igennem hverdagsopgaverne, forsøgt at multitaske med alt for mange åbne opgaver på én gang og aldrig helt følt, at jeg er kommet godt igennem.

Det er selvfølgelig et vanebrud, som tager tid at bryde med og det tager tid at opbygge nye vaner – men jeg mærker allerede at det giver mening; mindre stress, mere tid til overs og flere flueben på den nu korte og overskuelige liste over hverdagsopgaver.

Hvordan håndterer du dine hverdagsopgaver?

Har du lavet smarte systemer?

Er du god til at uddelegere opgaverne til andre i din husholdning?

I søndags havde super mange ihærdige miljø-krigere allieret sig med poser, handsker og godt humør – for ikke at nævne alle de arbejdsomme unger, der hjalp deres forældre i det fine forårsvejr.

Løbet over ende

Jeg havde valgt, at indsamle skrald på min arbejdsvej – godt 2.5 kilometer lige ud af landevejen. Jeg startede klokken 09:00 og stoppede klokken 13:00 – og havde på ingen måde nået mit ønskede mål. Det var i hvert fald ikke fordi jeg manglede energi, eller ikke var ihærdig nok – nej, det var simpelthen min beregning af skraldemængden, der var helt ude i skoven. Det viste sig desværre, at der var/er langt mere skrald end jeg havde regnet med. Når man først får bukket sig ned, så væltede skraldet frem ligesom forårsblomster på en lun dag eller ukrudt efter regnvejr. Skraldet befandt sig i flere lag ligesom nedbrydningen af bøgeblade i skovbunden – det blev ganske enkelt ved og ved med at pible frem.

Jeg blev totalt løbet over ende – selvfølgelig gjorde indsamlingen af cigaretskodder et væsentligt indhug i den afmålte tid. Man skal godt nok langt ned i knæene førend man kan nå disse afskyelige efterladenskaber. Ja, jeg vælger at bruge ordet efterladenskaber – ligesom man normalt ville bruge på afføring, men cigaretskodder ligger den ondelyneme i samme kategori! Tænk engang, at man ganske frivilligt gik rundt og samlede et stykke skrald op efter folk, som de havde haft i munden og som er fyldt med skadelige stoffer – det er helt vildt ulækkert at tænke på! Og nej, det kan overhovedet ikke sammenlignes med tyggegummi selvom det også er en stor irritation.

Den nedenstående tekst har jeg ”lånt” fra Affaldsindsamlings hjemmeside – den giver læseren et indblik i problematikken omkring henkastet skodder i naturen.

Cigaretskod er Danmarks mest almindelige affald. Det skønnes, at der hver dag i Danmark smides cirka 9 millioner cigaretskod på gader, veje og i naturen. På årsplan bliver det til over 3 milliarder skod. I København viser den nyeste tælling, at cigaretskod antalsmæssigt udgør 85 pct. af det henkastede affald på byens gader.

Cigaretskod kan indeholde skadelige stoffer som nikotin, bly, cadmium og tjærestoffer, men der er kun lavet få undersøgelser af, hvordan disse stoffer påvirker og spredes i naturen. Der er bekymring for, at de svært nedbrydelige cigaretfiltre og de skadelige stoffer, som de indeholder, ophobes i naturen og spredes til jorden, vandløb, havet og grundvandet.

En rigtig skoddag!

På 4 timers indsamling fandt jeg cirka 1200 skodder! Og de blev fundet på den mest øde strækning mellem min bolig og min arbejdsplads…..min egen teori er at rygerne ganske enkelt har tømt deres fyldte askebægre ud af bilvinduerne. Dertil de ufattelig mange rygere, der slider sig igennem modvinden på den udsatte strækning med munden fuld af ligkistepinde….jeg får konstant billeder på min nethinde. 1200 skodder midt ude i ingenting – det er jo helt vanvittigt mange.

Jeg gik faktisk og blev lidt ond i sulet over denne egoistiske tilgang til ens eget skrald – det kom selvfølgelig ikke bag på mig, at mange ikke føler et ansvar over for deres skrald. Jeg har jo for nyligt hygget mig gevaldigt med mit Waste2Go-kampagne, hvor jeg har lamineret totalt elendige undskyldninger for at kaste skrald i naturen, sat udsagnene på pinde og har derefter sat dem, hvor det gav mening og taget et billede til Instagram. Herunder kan I se et lille udvalg af Waste2Go-kampagnen. Jeg mener jo klart, at man skal eje sit skrald fra start til slut!

Jeg synes faktisk, at jeg havde ret til at være småsur, når jeg samlede cigaretpakker, snuspakker, lightere og ikke mindst de forpu….skodder op igen og igen. Men hvis jeg skulle fortsætte indsamlingen uden at ”brænde sammen”, så måtte jeg ud af min surstrålering – en terminologi for den cirkel man stiller sig i, når man har brug for at surmule og som man forlader, når man er færdig med surmuleriet J

Der gik heldigvis ikke længe før mine surmule-tanker blev erstattet af dem med latter, klasken på låret og smågnækkerier.

Topmålet af latter nåede jeg, da jeg stødte på denne lækre sag i grøften. Hvordan den i al verden havnede netop der, vides heldigvis ikke. Mens jeg stod der og beundrede mit fund, kom en mand med hund forbi – stoppede op og nød den sjældne smukke piedestal. Han gav udtryk for begejstring og jeg blev en Halloween græskarpiedestal fattigere. 2 sodavand i bytte – glad ejer og mindre tørstig miljø-kriger.

Straf eller gulerod?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke var/er vildt begejstret for at rydde andres skrald op – jeg kunne helt sikkert have brugt mine 4 søndagstimers på noget mere berigende – men som miljø-kriger bliver jeg sgu stram i masken. Det er jo en uholdbar løsning, at vi én gang om året rykker sammen i bussen for at rydde op efter hinanden. Men det er jo heller ikke fordi jeg selv har nogen andre løsninger at tilbyde. Jeg har heller ikke nogen sindssygt smart nudging-kampagne…ud over Waste2Go, der kan prikke til alle dem, der øjensynligt ikke ejer deres skrald!

Hvis jeg skal anvende straf, så vil jeg sætte prisen op på cigaretterne og snusen. De ekstra midler skulle bruges til at rydde op efter rygerne – dog tænker jeg ikke, at der er særlig meget kvalitet i sådan et job. Og på den lange bane, så gør det sikkert ikke den store forskel. Et decideret skod-politi er jo heller ikke ligefrem en løsning, der vil skaffe rene gader rundt om i landet – jeg tænker, at der ville opstå temmelig mange ubehagelige situationer, hvis skod-politiet stod klar bag hver en lygtepæl, for at fælde en skod-smider – nej, det bliver sgu da for underligt.

Greenbutts – mulig løsning?

A ‘Greenbutt’ is a filter that is made from natural food-grade fibers and contains no plastics or petroleum products. Greenbutts filters rapidly degrade and will dissipate in water within a few minutes..

http://green-butts.com/

Greenbutts ændrer naturligvis ikke på, at skodderne henkastes som affald i naturen – det kommer vi ikke udenom, men hvis selve skoddet kunne laves af materialer, der kunne nedbrydes biologisk uden den lange nedbrydningstid – ja, så var vi måske kommet er godt stykke af vejen mod færre øjenbæ-skodder overalt!

What to do?