Søndag d. 31 marts og ugen ud har stået i Affaldsindsamlingens tegn – og alle os miljø-krigere har været på barrikaderne. Du har sikkert stødt på utallige opfordringer på sociale medier, om at deltage i lokale indsamlinger. Måske er du blevet positivt invaderet på Instagram af billeder, der viser fangsten af alverdens affald og ikke mindst det svimlende antal cigaretskodder, som langt de fleste krigere fik lændesmerter over at skulle bukke sig efter….igen og igen…
I søndags havde super mange ihærdige miljø-krigere allieret sig med poser, handsker og godt humør – for ikke at nævne alle de arbejdsomme unger, der hjalp deres forældre i det fine forårsvejr.
Løbet over ende
Jeg havde valgt, at indsamle skrald på min arbejdsvej – godt 2.5 kilometer lige ud af landevejen. Jeg startede klokken 09:00 og stoppede klokken 13:00 – og havde på ingen måde nået mit ønskede mål. Det var i hvert fald ikke fordi jeg manglede energi, eller ikke var ihærdig nok – nej, det var simpelthen min beregning af skraldemængden, der var helt ude i skoven. Det viste sig desværre, at der var/er langt mere skrald end jeg havde regnet med. Når man først får bukket sig ned, så væltede skraldet frem ligesom forårsblomster på en lun dag eller ukrudt efter regnvejr. Skraldet befandt sig i flere lag ligesom nedbrydningen af bøgeblade i skovbunden – det blev ganske enkelt ved og ved med at pible frem.
Jeg blev totalt løbet over ende – selvfølgelig gjorde indsamlingen af cigaretskodder et væsentligt indhug i den afmålte tid. Man skal godt nok langt ned i knæene førend man kan nå disse afskyelige efterladenskaber. Ja, jeg vælger at bruge ordet efterladenskaber – ligesom man normalt ville bruge på afføring, men cigaretskodder ligger den ondelyneme i samme kategori! Tænk engang, at man ganske frivilligt gik rundt og samlede et stykke skrald op efter folk, som de havde haft i munden og som er fyldt med skadelige stoffer – det er helt vildt ulækkert at tænke på! Og nej, det kan overhovedet ikke sammenlignes med tyggegummi selvom det også er en stor irritation.
Den nedenstående tekst har jeg ”lånt” fra Affaldsindsamlings hjemmeside – den giver læseren et indblik i problematikken omkring henkastet skodder i naturen.
Cigaretskod er Danmarks mest almindelige affald. Det skønnes, at der hver dag i Danmark smides cirka 9 millioner cigaretskod på gader, veje og i naturen. På årsplan bliver det til over 3 milliarder skod. I København viser den nyeste tælling, at cigaretskod antalsmæssigt udgør 85 pct. af det henkastede affald på byens gader.
Cigaretskod kan indeholde skadelige stoffer som nikotin, bly, cadmium og tjærestoffer, men der er kun lavet få undersøgelser af, hvordan disse stoffer påvirker og spredes i naturen. Der er bekymring for, at de svært nedbrydelige cigaretfiltre og de skadelige stoffer, som de indeholder, ophobes i naturen og spredes til jorden, vandløb, havet og grundvandet.
En rigtig skoddag!
På 4 timers indsamling fandt jeg cirka 1200 skodder! Og de blev fundet på den mest øde strækning mellem min bolig og min arbejdsplads…..min egen teori er at rygerne ganske enkelt har tømt deres fyldte askebægre ud af bilvinduerne. Dertil de ufattelig mange rygere, der slider sig igennem modvinden på den udsatte strækning med munden fuld af ligkistepinde….jeg får konstant billeder på min nethinde. 1200 skodder midt ude i ingenting – det er jo helt vanvittigt mange.
Jeg gik faktisk og blev lidt ond i sulet over denne egoistiske tilgang til ens eget skrald – det kom selvfølgelig ikke bag på mig, at mange ikke føler et ansvar over for deres skrald. Jeg har jo for nyligt hygget mig gevaldigt med mit Waste2Go-kampagne, hvor jeg har lamineret totalt elendige undskyldninger for at kaste skrald i naturen, sat udsagnene på pinde og har derefter sat dem, hvor det gav mening og taget et billede til Instagram. Herunder kan I se et lille udvalg af Waste2Go-kampagnen. Jeg mener jo klart, at man skal eje sit skrald fra start til slut!
Jeg synes faktisk, at jeg havde ret til at være småsur, når jeg samlede cigaretpakker, snuspakker, lightere og ikke mindst de forpu….skodder op igen og igen. Men hvis jeg skulle fortsætte indsamlingen uden at ”brænde sammen”, så måtte jeg ud af min surstrålering – en terminologi for den cirkel man stiller sig i, når man har brug for at surmule og som man forlader, når man er færdig med surmuleriet J
Der gik heldigvis ikke længe før mine surmule-tanker blev erstattet af dem med latter, klasken på låret og smågnækkerier.
Topmålet af latter nåede jeg, da jeg stødte på denne lækre sag i grøften. Hvordan den i al verden havnede netop der, vides heldigvis ikke. Mens jeg stod der og beundrede mit fund, kom en mand med hund forbi – stoppede op og nød den sjældne smukke piedestal. Han gav udtryk for begejstring og jeg blev en Halloween græskarpiedestal fattigere. 2 sodavand i bytte – glad ejer og mindre tørstig miljø-kriger.
Straf eller gulerod?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke var/er vildt begejstret for at rydde andres skrald op – jeg kunne helt sikkert have brugt mine 4 søndagstimers på noget mere berigende – men som miljø-kriger bliver jeg sgu stram i masken. Det er jo en uholdbar løsning, at vi én gang om året rykker sammen i bussen for at rydde op efter hinanden. Men det er jo heller ikke fordi jeg selv har nogen andre løsninger at tilbyde. Jeg har heller ikke nogen sindssygt smart nudging-kampagne…ud over Waste2Go, der kan prikke til alle dem, der øjensynligt ikke ejer deres skrald!
Hvis jeg skal anvende straf, så vil jeg sætte prisen op på cigaretterne og snusen. De ekstra midler skulle bruges til at rydde op efter rygerne – dog tænker jeg ikke, at der er særlig meget kvalitet i sådan et job. Og på den lange bane, så gør det sikkert ikke den store forskel. Et decideret skod-politi er jo heller ikke ligefrem en løsning, der vil skaffe rene gader rundt om i landet – jeg tænker, at der ville opstå temmelig mange ubehagelige situationer, hvis skod-politiet stod klar bag hver en lygtepæl, for at fælde en skod-smider – nej, det bliver sgu da for underligt.
Greenbutts – mulig løsning?
A ‘Greenbutt’ is a filter that is made from natural food-grade fibers and contains no plastics or petroleum products. Greenbutts filters rapidly degrade and will dissipate in water within a few minutes..
Greenbutts ændrer naturligvis ikke på, at skodderne henkastes som affald i naturen – det kommer vi ikke udenom, men hvis selve skoddet kunne laves af materialer, der kunne nedbrydes biologisk uden den lange nedbrydningstid – ja, så var vi måske kommet er godt stykke af vejen mod færre øjenbæ-skodder overalt!
What to do?
1 Comment on Der var alligevel ingen der så, at jeg gjorde det…