Der er ingen hemmelighed, at jeg ikke kommer godt overens med fysiske anstrengelser. At jeg nyder vandreture og gerne dykker betyder ikke, at jeg ubesværet trækker i løbetøjet, ej heller sidder frivilligt på en motionscykel. Heri er jeg næppe alene, tænker jeg….

Som Eco-warrior hælder jeg mest til klima- og miljøkrigeren, men kommer ikke udenom, at jeg tænker meget på sundhed. Jeg er jo på ingen måde interesseret i pesticiderester i mine fødevarer, da det kan påvirke mit helbred og jeg bliver stram i masken, når jeg læser hvilke ingredienser, min solcreme indeholder – alt fra unødige konserveringsstoffer til hormonforstyrrende stoffer.

Derfor jeg køber overvejende økologisk varer, forsøger ihærdigt at undgå madspild, bruger faste sæber uden ”farlig kemi” og har sat kødforbruget væsentligt ned. Men jeg er overhovedet ikke kommet fra start i forhold til den daglige motion.

De dårlige undskyldninger

De kloge påstår, at man bliver så glad, når man har været fysisk aktiv – at dopamin, serotonin og endofiner pumper rundt i blodet medbringende lykke og trangen til mer´- det er ikke en følelse jeg nogensinde har haft….og måske er det forståeligt nok, at jeg aldrig rigtig med jævne mellemrum, har trænet til noget som helst.

Jeg vil ikke belemre læserne med alle mine dårlige undskyldninger for ikke at være aktiv, fordi de udspringer næsten alle af én enkelt, nemlig dovenskab! Jeg gider simpelthen ikke gå til en sport, der kræver opmærksomhed flere gange ugentligt – jeg kommer heller ikke af sted, når jeg har et medlemskab til en fitnessklub – der er intet incitament, der kan igangsætte og/eller fastholde mig i min træning. Det løber ganske stille og roligt ud i sandet.

Mine løbesko er næsten 10 år gamle og er på ingen måde slidte! Måske beskidte, men det er fordi jeg bruger til at gå tur i. Jeg har en hylde fuld af idrætstøj, selv en selvlysende vest til løbeture i mørket. De gode intentioner er kommet og gået – og tilsidst forsvandt de helt…og dog.

Op i gear!

Som minimalist ”in the making” bruger jeg tid på at lave lister, så jeg fremover kan simplificere mit liv og dermed får et klarere overblik, frigive mere tid og måske spare penge. Samtidig giver det mig mulighed for at singletaske i stedet for multitaske, som jeg ikke er særlig god til – læs sidste indlæg om den meget lange liste.

Måske er det muligt, at skabe det samme overblik over mit aktivitetsniveau og på den måde, lave ændringer til mit nuværende niveau i stedet for at skabe helt nye aktiviteter. Sagt på en enklere måde: hvilke nuværende aktiviteter kan jeg skrue lidt/meget op for, så jeg langsomt kan ændre mit aktivitetsniveau?

Jeg kiggede på min daglige rutine og så at der var rum til forbedringer. Jeg har cirka 2,5 km til arbejde – heldige mig og vejen derhen er lige ud af landevejen. Jeg kører med min partner hver morgen og går som regel hjem om eftermiddagen. Det er jo mere en hyggetur, hvor tankerne om arbejdet falder på plads, irritation over det henkastede affald og hvor jeg overvejer hvilke snacks jeg skal nyde senere.

Jeg kan med lethed øge distancen på hjemturen – ind i landet, igennem skoven og hjem igen ad lukkede veje. Så her er der også muligheder – dog næppe noget der får pulsen op, så længe jeg er gående. De samlede 10000 skridt om dagen foregår altså i almindeligt tempo, hvilket ikke udsender de store udslagsgivende mængder af hverken dopamin, serotonin eller endofiner. Jeg må op i gear!

Fysisk velvære, lykke og overskud

What´s not to like? Jeg har besluttet, at jeg skal gå begge veje til og fra arbejdet – slut med at være morgendoven! Hvis jeg ikke går, så skal jeg cykle – har for øvrigt en helt ny cykel. Når jeg cykler, skal jeg køre den lange vej hjem, hvis der ikke er andre aftaler.

Jeg nærmer mig de 50 år og jeg overhører ofte kolleger lidt ældre snakke om deres træningsture i diverse fitnesscentre. Det handler jo om at holde sig sund, rask og stærk – især kvinders knogler bliver ”skøre” med alderen og det giver god mening, at styrke dem inden skaderne opstår. Jeg skal have pulsen op, hvis jeg skal træne mit hjerte og styrke kredsløbet – jeg kommer ikke udenom, at jeg skal sætte farten op og investere mere tid og energi i min langsigtede sundhed.

Jeg har derfor besluttet, at jeg skal i gang med det løbeprogram, jeg har haft liggende på min computer i meget langt tid…..gode intentioner og meget lidt handlig.

En blid opstart er der behov for – jeg kender mig selv – derfor har jeg sat mig nogle opnåelige mål, som er mit incitament for at kunne fastholde denne livsstilsændring. Den fysiske afkrydsning i en kalender vil være et vigtigt redskab for mig, da jeg er meget visuel. Så jeg skal anskaffe mig en stor kalender med plads til løbe, gå- og cykelturene. Jeg skal finde de rette oblater (klistermærker) til kalenderen – helst nogle iøjnefaldende og store!

Yoga er også en mulighed – her er det muligt, at træne smidighed og styrke på en helt anden måde. Jeg har da også købt udstyret; tøj, måtte og bog til inspiration, men dovenskaben gemte det hele væk i et skab….indtil nu.

Yoga er heldigvis en disciplin man kan lave derhjemme når man har tid og lyst. Jeg har besluttet, at jeg må finde måtten frem igen! Et program på cirka 20 minutter hver anden dag er en mulighed, jeg skal forsøge med mig.

En ny mission i sundhedens tegn

Det er bæredygtigt, at passe på sig selv – at styrke krop og sind med aktiviteter, der giver velvære, rum til refleksion og ikke mindst styrker helbredet. Når jeg nu ”fylder” mig med økologiske fødevarer, plejer min krop uden brug af ”farlig kemi”, opstarter min nye selvforsynende have uden brug af pesticider, så bør jeg også passe bedre på min krop ved netop at træne den, få pulsen op og sved på panden. Så jeg vil glæde mig til at møde dopamin, serotonin og endofiner på min nye mission – lykken er lige rundt om hjørnet! Der er bageren for øvrigt også……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *