Det er tid til en opdatering på haveprojektet. Efter at have overlevet de første 4 uger i karantæne med fjernundervisning af elever i udskolingen, har jeg tilbragt rigtig mange timer ude i haven. Vejret har været fordelagtigt og vi har vist fat i den lange ende i forhold til næste og dermed tredje trin i haveforvandlingen.
Min baggrundsviden kommer især fra to bøger, som jeg kan anbefale: Økologisk have og Økologisk drivhus af Jens Juel og Sølva Falgren.
Tunneldrivhusets jordlag er planeret og vi har valgt, at lægge en fiberdug i stedet for at arbejde direkte på jorden. Det var ikke noget nemt valg – der er læst og søgt viden og vi kom til den beslutning, at bruge dugen med pallerammer langs væggene. Det vil fremover være muligt, at tømme bedene og lægge ny jord i efter behov. Jorden under dugen er typisk tung lerjord. Vi valgte ikke at jordforbedre men har i stedet investeret i økologisk højbedsmuld. Nogen vil mene, at vi har købt katten i sækken, men indtil vores kompost har omsat i et par år, så kræver vores elendige havejord lidt hjælp udefra.
Der er 4 pallerammer i hver side af tunnelen. Vi har jord i de 6, én skal der være tang i og én anden skal vi afprøve halm. Tang og halm-forsøget skal være med kartofler. Vi vælger at fylde indkøbte kartoffelspande med tang, der ikke er afsaltet.
I midten af tunnelen skal der være spande med bønner og chilier. På hylderne skal der være hængejordbær. Vi har vores krydderurter i det andet drivhus sammen med tomaterne, da de ikke er gode venner med agurkerne. Der er åbenbart gode og dårlige naboplanter. Nogle planter gavner/beskytter hinandens vækst – det er værd at tage i betragtning. Derfor har jeg valgt, at så morgenfruer i potter, der kan flyttes rundt efter behov. Morgenfruer modvirker myrer og skræmmer kålsommerfuglene, så de ikke lægger larver. Dem havde jeg besøg af sidste år i grøntkålen og de ødelagde hele høsten – desværre. Så klog af skade.
I de 8 pallerammer skal vi have agurker, majs, sukkerærter, broccoli, aubergine, pebre og så de 2 kartoffelforsøg.
Vi har 4 højbede udenfor og vi har lavet en sædskifteplan for de 3 højbede (minus jordbærrene, da de er permanente) plus de 2 bede, der er bag tunnelen. Det er et puslespil at finde rundt i. Jeg har skrevet det hele ned i min havebog ellers mister jeg overblikket fra år til år.
Jeg har også tegnet en oversigt over køkkenhaven med alle højbedene, bedene og tunnelens kasser og alle deres afgrøder.
Højbed 1: der er sået grøngødning og den bliver samtidig med at der sættes squash og sukkermajs. Det holder ukrudtet væk, holder på vandet og gøder jorden med værdifuld nitrogen.
Højbed 2: der skal være spinat, ærter. Da jeg har persille i dette bed, så må salaten komme på venteliste i år. Sidste år blev vores salat ramt af en pludselig haglbyge og så var det slut med den salat. De var fuldstændig perforeret og så ud som om jeg havde brugt en hulmaskine til at lave konfetti af dem.
Højbed 3: der er sået grøngødning og den vendes forsigtigt i det øverste jordlag inden jeg sår direkte. Der skal være gulerødder, hvidløg, løg, rødløg og salat. De er nemlig ”gode naboplanter”.
Højbed 4: jordbær. Bedet er jordforbedret her i foråret, men kunne trænge til lidt staldgødning.
Arealet bag tunnelen skal der være:
Bed 1: blomkål, grøntkål og porrer. Bedet er jordforbedret i vinters med grøngødning, der er vendt ned i det øverste jordlag.
Bed 2: vilde blomster til insekthotellet. Jeg sår alle de indsamlede frø fra sensommeren, når nattefrosten er forbi.
Bed 3: Solist kartofler – bedet er ny anlagt. Kartofler er ikke særligt krævende, så jeg jordforbedrer efter høsten med en omgang grøngødning. Jeg lader toppene fra de høstede kartofler ligge på jorden, så vandet fra jorden ikke forsvinder og der ikke kommer ukrudt.
Kompost
Lige meget hvilken litteratur jeg har læst, så er kompost alfa og omega når man ejer en køkkenhave. Vi har to almindelige palle-bygget komposter omme bag carporten. Heri samler vi de haveaffald, der må være undtagen ukrudt med frø.
Jeg har kig på en Humus kompostbeholder, da jeg gerne vil kompostere vores grønne affald herhjemme. Vi har grønne affaldsspande og grøn sortering i min kommune, men jeg kan da ikke smide guld på gaden, vel.
Jeg er stadig opsat på at prøve komposteringstårnene i mine højbede. Derfor har jeg opstillet et tårn, som der fyldes med mit grønne affald hver dag. Så tror jeg på, at ormene gør deres job og får omsat det organiske materiale til uorganiske byggeklodser, som mine afgrøder kan fornøje sig med i deres byggeproces.
Når mine kartofler er færdige med at vækste i tangen, så skal tangen op i komposten.
Gødning
Jeg tænker meget over hvilken gødning jeg skal bruge, hvilke planter der har hvilke behov og i hvilke mængder.
Jeg har jordforbedret 2 højbede og bed 1 med grøngødning. Jeg har lånt et par blokke brændenælder til at lave brændnældevand. Jeg har lånt aske fra de lokale spejdere. Og så har jeg snydt med noget gødning fra Champost….
Jordbærrene har behov for noget staldgødning, så jeg må lave en aftale med en kollega der har heste eller høns.
Forkultivering
Jeg sår og fremdriver alverdens afgrøder, så vi næsten ikke har en ledig plads tilbage i huset. I vindueskarme er der kasser med spinat, blomkål, broccoli, squash, sukkermajs, søde pebre, chilier og 2 sorter kartofler. Jeg vil så sukkerærterne, gulerødder og løgene direkte når jorden er varm nok. Jeg er bagud med auberginerne, tænker jeg.
Jeg har brugt rene kødbakker og toiletruller til at så i. Jeg har købt et minidrivhus og brugt flamingokasser til kartoflerne.
Jeg snyder med agurker og tomater denne gang. De bliver købt som teenagere.
Vanding
Vi valgte ikke, at lægge tagrende på den ene side og lave en lille sø. Med mindre vi laver en mulighed for at sende vandet videre ved kraftige regnskyl, så får vi pludselig et problem med at vandet løber ind i drivhuset. Der er gravet render på begge sider og sat nye hindbær på østsiden. Da de er glade for vand, så håber vi at regnvandet optages af dem. Ellers er der tanker om at bruge vandet fra lystdrivhuset der står lige ved siden af – det projekt er stadig på tegnebrættet. Der indkøbes endnu en regntønde til husets ene nedløbsrør. Vi kommer til at bruge alt det vand vi kan få fat i. Da regnvand ikke indeholder kalk, samler jeg æggeskallerne fra husholdningen og knuser det til et fint pulver, som skal doseres med jævne mellemrum.
Jeg vender tilbage, når drivhuset bugner af afgrøder og højbedene er fyldte med lækkerier – jeg krydser lige fingre for at alverdens skadedyr, hagl, tørke og nattefrost ikke ødelægger mine drømme.