Som et led i min omstilling til en mere minimalistisk livsstil, har jeg fokus på hvordan jeg kan ændre mine købsvaner – her tænker jeg især på de produkter, der ikke er en almindelig del af et husholdningsbudget.
Min minimalistiske rejseplan foregår sammen med den før omtalte hjemmeside: zenhabits.net/simple-living-manifesto-72-ideas-to-simplify-your-life/ – jeg er nået til punkt nummer 17, som handler om at ”limit your buying habits” – altså at begrænse mine købsvaner.
Fortiden
I vores husholdning får man lommepenge og for det beløb kan man købe lige hvad man vil. Ting fra apoteket og aktiviteter som kontingenter dækkes af husholdningsbudgettet. Ellers skal beløbet dække nyt tøj, sko, plejeprodukter, bøger, foredrag og andre personlige ting.
Før jeg påbegyndte min bæredygtige og minimalistiske udfordring brugte jeg mine lommepenge på nyt tøj – det brand jeg køber det meste af mit tøj hos er (synes jeg selv) i den dyre ende, men stilen passer til mig og brandets tilgang til miljø og bæredygtighed lever op til mine krav.
Jeg har aldrig haft særlig mange ”ting” – mine skabe indeholder friluftsgear, dykkergear og en gammel symaskine, der afventer en ny mission. Jeg har en kæmpe muslingesamling fra mine tropiske rejser – et vidne om min kuldioxid-belastning…
Jeg er ingen absolut ingen gadgetpusher – jeg havde rigtig svært ved at udskifte min gamle højt elskede Nokia håndværker til en smartphone, da tasterne tilsidst gik i stykker. Mit fjernsyn på 15 kilo blev først skiftet ud i 2010 og jeg gav op på Sonos fordi jeg ikke kunne ”connecte” med den. Det er ihvertfald ikke mig, der holder røven op på Elgiganten.
Men pengene forsvandt alligevel hver eneste måned, som dug for solen. Sms’erne bimlede ind fra Post Nord og Shelltanken om at mine pakker kunne afhentes. Papir, papkasser og plastikposer blev flået op, ting lagt på hylder og hængt på bøjler.
Sådan har det været i rigtig lang tid. Indtil jeg valgte noget helt andet.
Jeg blev nemlig aldrig rigtig glad for mine indkøb – glæden ved pakken forsvandt ligeså hurtigt som mine lommepenge. Selvom jeg havde været rigtig fornuftig med mine penge, så betød mine nye ting faktisk temmelig lidt på mit lykkebarometer. Jeg havde virkelig svært ved at fastholde Marie Kondo´s ”Does this spark joy?”.
Jeg er heller ingen impulsjæger – min halv-årige indkøbliste blev overholdt uden problemer. Men selv de mest bevidste og velovervejede indkøbs dopaminboost gled hurtigt ud i sandet. Et vanebrud listede sig ind i mit forbrugerliv.
Januar 2019
Årets første måned stod i omstillingens bæredygtige lys – den fik fuld skrue for nu skulle jeg omstille mig! Jeg købte plejeprodukter – faste sæber og en ny razor. Jeg købte undertøj fra Underprotection, kop og tandbørster i bambus, Pulito madkasse i stål, Nudie jeans, rengøringsartikler i massevis, sugerør, EcoEgg, poser fra Maistic, brød og grøntsagsnet og jeg kunne blive ved….
Så blev der heldigvis roligt i mit regneark – februar måned gik uden nogen køb overhovedet og det var først i sidste uge at jeg brugte mit dankort igen.
Det første der røg i mit GOTS indkøbsnet var bæredygtige plejeprodukter fra Ecooking købt i Matas!
Derudover købte jeg mig en ny bog om ,hvordan man bliver selvforsynende med frugt og grønt – en gør det selv havebog. Da Claus Dalby desværre ikke havde nogen interesse i at prøve kræfter med at lave en bæredygtig have – (og en ny bog), så må jeg jo i gang med arbejdet selv J Mere om disse haveideer i et andet indlæg..
Begrænse køb
Der er mange gode råd til, hvordan man begrænser sine køb lige fra reklame cølibat til et full blow købestop! Facebooks “Lev på en sten” er også en mulighed – dog ikke den vej, jeg tænker vil virke for mig og min familie.
Jeg har mega respekt for dem, som vælger off grid-tilværelsen, flytter i tiny houses og omlægger hele deres livsstil til ultra minimalisme med 3 par underbukser, en madras og en bambustandbørste – jeg ønsker dem alle held og lykke!
Nedenstående råd følger jeg selv på min rejse mod en minimalistisk livsstil.
Nr. 1 – adblocker på min PC´er er mit købe-filter. Adblocker har nogle ulemper, men de overstiger på ingen måde den irritation jeg fik af alle de reklamer, der til alle tider fyldte på min skærm! Så væk med de daglige påmindelser om alt det jeg ikke har og som jeg for øvrigt ikke har behov for!
Vær opmærksom på alle de steder, hvor du bliver påvirket af reklamer; smartphone, TV, Facebook og mm. Sultestrejk – tørlæg dit reklameindtag!
2. Når jeg ønsker mig noget, så skriver jeg det på mobilens kalender og sætter en alarm til 30 dage senere. Når de 30 dage er gået, alarmen lyder og jeg stadig ønsker mig ”tingen”, så vil jeg købe det/den. Dermed styrer jeg impulskøbet (absolut ikke min største last) og jeg får mulighed for at føle efter om det er et reelt behov eller en døgnflue. De ting, der indskrives i kalenderen er selvfølgelig nøje udvalgt efter Replace – don´t add-princippet, de skal være bæredygtige og de må ikke være Fast Fashion! Det betyder, at jeg må spare lidt…..
3. Oprydningen i januar betød at jeg reflekterer meget mere over mine behov for nye ting. Ejer jeg ting eller ejer tingene mig? Hvor mange ting har jeg egentlig behov for? Hvilke værdier tillægger jeg mine ting? Hvad ville jeg tage med mig, hvis huset pludselig brændte? Hvor er historierne og de store følelser? Det der virkelig giver mit liv mening er sgu ikke en klud eller nye sko – ej heller en pude fra Hay eller en lampe fra Illums Bolighus! Det må være mine scrapbøger fra vores rejser, børnenes ler-monstre og selvfølgelig den røde kat Charlie.
The story of stuff
Tjek denne lille film på you tube: The story of stuff – lad jer ikke irritere over den amerikanske tilgang til enkelte dele af denne lille øjenåbner. Budskabet er temmelig klart – at vores behov for ting er utrolig ressourcekrævende på alle parametre!
Da jeg så filmen blev jeg først og fremmest trist – den er svagt opløftende, når man tænker på den gigantiske industri der varter os alle op. Hvad betyder mit købestop i det store billede, når milliarder andre fortsætter deres forbrugsfest?
Men så bliver man jo fandenivoldsk! Jeg er jo med i en bevægelse, hvor jeg gør en stor forskel for mit eget velvære, for miljøet og dermed min egen eksistens – jeg reflekterer over de sparsomme ressourcer der er til rådighed og jeg udøver low impact i det omfang det er muligt. Jeg gør noget – hvad gør du?
Spændende læsning – meget inspirerede 🙂