Jeg er lige blevet færdig med Julie Juanita Larsens bog ”Bæredygtig kost” og den har virkelig inspireret mig til at reflektere over i hvilket omfang min kost er bæredygtig. Jeg har derfor oplistet en række opmærksomhedspunkter, som jeg skal have mere fokus på, så jeg kan tilbyde min krop, miljøet og dyrevelfærden en mere klimavenlig fremtid.

Opmærksomhedspunkter

Som udgangspunkt skal jeg købe produkter, der er certificeret. Langt de fleste har jeg kendskab til, så som det danske Økologimærket, MSC-mærket, Fairtrade, EU´s grønne blad, Dyrenes Beskyttelse, Nøglehul, Svanemærket og Ecolabel. ASC-mærket har jeg faktisk aldrig set før, det samme gælder for Rainforest Alliance og RSPO Certified (palmeolie). Jeg tænker, at i disse klimatider, må butikkernes detektiver ofte støde på kunder, der gransker emballagen meget nøje for diverse certificeringer – det må da skabe lidt opmærksomhed.

GMO – genetisk modificeret organismer

Der skal som overhovedet ingen GMO ind i mit køleskab, ej heller ind på skabshylderne! Der er selvfølgelig altid fordele og ulemper ved en bioteknologi, men her vægter ulemperne mere end fordelene i min optik. Som bogen giver udtryk for, så er det positivt, at man vil kunne effektivisere landbruget og afhjælpe sult – heri kan jeg kun være enig, men på den anden side, så kender vi endnu ikke til konsekvenserne af GMO. Her tænker jeg på eventuelle giftrester i vores afgrøder og det uetiske i at give dyr væksthormoner. Nej, GMO produkter er ikke med på min indkøbsliste.

Sprøjtegiftrester

Bæredygtig kost handler for mig om at købe så mange økologiske produkter som muligt. Bogen indeholder informationer om giftstoffer i vores frugt og grønt, hvilket virkelig var en øjenåbner for mig. Jeg er ikke uvidende om brug af sprøjtegifte, men at der skulle være så mange fødevarer med rester af gift i sig, kom bag på mig. Jeg vil fremover kun købe disse varer hvis de er økologiske, da der som bekendt ikke må sprøjtes med gifte i et økologisk landbrug.

Æbler, hvedemel, tomater, pærer, vindruer, salat, kartofler, agurker, jordbær, gulerødder, peberfrugter, appelsiner vil jeg fremover kun købe hvis de er økologiske. Især de ikke-økologiske jordbær og vindruer er i bogens valgte undersøgelse blevet testet for rester af sprøjtegifte og der blev fundet hele 30 forskellige sprøjtegifte i konventionelle vindruer og der blev fundet sprøjtegift i 73% af prøverne. Tallet var endnu højere for de ikke økologiske jordbær. Så er man lige pludselig ekstra glad for at have økologiske jordbær i haven og økologiske vindruer i drivhuset!

Køb produkter i sæson

Jeg skal være mere opmærksom på at købe produkter, når de er i sæson. Bogen indeholder nogle lister med frugt og grønt i forhold til de måneder, hvor de er i sæson herhjemme. Jeg har snuppet et billede af dem til mobilen og tænker at inddrage dem, når jeg laver madplan.

Julie forklarer, at man skal være opmærksom på hvornår en varer klimabelaster. Ofte er produktionen af en vare f.eks. tomater om vinteren bedre at købe fra Syd-europa end at købe danske, der er dyrket i et opvarmet drivhus. CO2-udledningen fra 1 kilo dansk produceret vinter-tomater ligger på omkring 9,5 kg CO2 – heri er lys og opvarmning af drivhus, mens 1 kg spanske vinter-tomater kun udleder ca. 0,4 kg CO2.

Det skriver jeg lige ned på min madplan, så jeg husker det! Sæson ellers udenlandsk. Dog kun med skib eller landtransport.

Fisk

Hvis jeg skal købe fersk fisk, så skal jeg gå efter fredfisk som sej, rødspætte, skrubbe og kuller. Coop kan levere bæredygtige fisk, der er certificeret MSC, ASC, økologisk eller tilsvarende. Det skal blive min næste udfordring! Der skal fisk på madplanen hver uge – indtil videre har det været laks, men laksen er virkelig ramt på manglende bæredygtighed, med mindre det er en vildlaks. Øv altså – laks er jo supersundt, fyldt med omega-3 fedtsyrer, men hvis den er opdrætsfisk, ja så kan den indeholde insektgift fra foderstoffet. Her skal jeg virkelig tænke mig godt om. En kæmpe økonomisk udskrivning at købe økologisk opdrættet laks….

Kød

Det er jo ingen hemmelighed, at oksekød og lammekød belaster klimaet mest, mens kylling og fisk ligger i den lavere ende. Jeg vil forsøge at være mere bevidst over mængden af kød jeg spiser. Der er nogle vaner, som skal laves om….men flere kød-frie dage og jeg skal holde øje med hvornår mit lokale supermarked har økologisk kød på tilbud.

Jeg er med på cous cous og quinoa, men kornprodukter har generelt en lav klimabelastning, så jeg må udvide sortimentet med perlebyg- og spelt samt bulgur. Det kræver at jeg finder flere vegetariske opskrifter. Ris derimod er en klima synder med udledning af metan – så boller i karry bliver fremover med bulgur?

Madspild

Jeg skal blive endnu bedre til at undgå madspild. Husk at fryse rester i portionsanretninger, så mindre går til spilde. Hold fast i madplanen og husk at tage sæson-varerne i betragtning når planen skrives.

Undgå UFOér i fryseren – find en lille bog og skriv ned hvilke retter og rester er på frys. Husk dato. Se i bogen inden madplanen laves og brug enkelt- portionerne når der kun er én til spisning.

Emballage

Jeg er så træt af emballage her, der og alle vegne! Vi vælter rundt i affald… Jeg skal være mere opmærksom på at vælge metallerne fra. Derved mindsker jeg risikoen for uønskede kemiske stoffer fra og i dåsen. Fremover skal der vælges glas og pap frem for metal, hvis det er muligt.

Allerhelst ville jeg gerne undgå unødvendigt emballage, men hvis det alligevel kommer væltende ind i min husholdning, ja så fortsætter jeg da med at fin-sortere det i glas, metal, plastik, pap, papir.

Madplanen

Jeg skal huske at tjekke køleskabets indhold inden der laves madplan. Tag et billede af køleskabets indhold inden jeg handler.

Social, miljø og økonomisk bæredygtighed

Jeg vil udfordre mig selv på følgende:

  • Havremælk – skræmmekampagnerne fra nettet og viden om hvor kort tid en nyfødt økologisk kalv er sammen med sin mor – kun ét døgn! I min optik er selv den økologiske kalv udsat for overgreb. Bare man dog var lykkelig uviden…
  • At der ikke købes varer, som er fløjet hertil. Eksotiske varer skal sejles til Europa ellers ryger de ikke i min indkøbsvogn.
  • Jeg støtter ikke produkter, der stammer fra regnskovsarealer, der afbrændes.

Ja, der er nok at tage fat på. Jeg kan varmt anbefale Julies bog om Bæredygtig kost. Den er let læselig, handle-orienteret og fyldt med referencer til den viden der anvendes. Tak for interessant læsning!

1 Comment on “Bæredygtig kost – en guide til valg af bæredygtig kost med omtanke for miljø og dyrevelfærd”

  1. Hej Betina Downes!
    Vi er tre 9. klasse elever der gerne vil stille dig nogle spørgsmål til projektopgave om bæredygtighed. Hvis du gerne vil være med til det så kan du kontakte os på min email:)

    Mvh Emma

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *