Invitation til fotokonkurrencen ”Dit nye liv i billeder”

Kære læser,

Tilværelsen er forandret

Der er noget man må og noget man ikke må

Der er hensyn man kan tage og skal tage

Livet fortsætter – bare på en lidt anden måde

Der er plejer og så er der alt det nye

Men hvad er det nye?

Du inviteres til at dokumentere dit nye liv i en fotokonkurrence. Fang dit liv med mobilen eller kameraet og vis, hvordan dit liv ser ud/føles lige nu i karantænen.

Hvor får du energien fra?

Hvad er dine bekymringer?

Hvordan ser din dag ud nu?

Hvad er det nye i dit liv?

Hvem er i dit nye liv og hvad betyder de for dig?

….og alle de andre interessante spørgsmål

Konkurrencen er en fiktiv –  altså en opdigtet konkurrence. Du skal ikke indsende dine billeder. Her er mine bud på, hvad man kunne bruge billederne til:

  • Lav din egen konkurrence med dine nære venner. Sæt jeres billeder på Instagram og skriv et par ord til hvert billede. Find vinderne med point.
  • Lav en konkurrence sammen med din klassekammerater. Sæt jeres billeder på et socialt medie – i en lukket gruppe og skriv et par ord til hvert billede. Find vinderne med point. Vi har en lukket Facebook-gruppe til vores klasser, hvor der dagligt deles bageopskrifter, sendes hilsner, inviteres til konkurrencer og gejl fra lærerne.
  • Lav en familiekonkurrence eller foto-galleri. Print hvert et eller flere billeder og lav et galleri derhjemme. I kunne optage en lille video af billederne i galleriet, hvor hver deltager forklarer hvad billedet forestiller. Denne video sendes f.eks. til familiemedlemmer der ikke bor i nærheden.

En ægte konkurrence

Der er en rigtig fotokonkurrence med præmier på denne hjemmeside. Konkurrencen er til elever/klasser på mellemtrinnet.

https://dac.dk/fang-din-by-fotokonkurrence/

Gode råd  til at tage bedre  billeder

Hvis du kunne tænke dig at blive bedre til at tage billeder til Instagram, så følg dette link og få gode råd. Super nemt at gå til!

https://woman.dk/livsstil/saadan-tager-du-de-bedste-billeder-til-instagram

Ekstra udfordring

Skriv 10 ord ned på post-its. Ét ord pr.post-it. Få gerne en anden i familien til at udvælge ordene, så er det nemlig en overraskelse, når opgaven går i gang. Du kunne også sende 5 ord til en ven/veninde og få 5 tilbage.

  • Det kunne f.eks. være: kærlighed, omsorg, nytænkning, anderledes, særlig, pligt, gammel(t), trist, glæde, kontraster, glemt, magisk, skønhed, bekymring, frygt….

Læg de 10 post-its i en lomme, der er let tilgængelig.

Gå en tur i et valgfrit område. Husk mobil/kamera.

Træk en post-it op af lommen, læs ordet og find et motiv, der er ordet/fortolker ordet på et bestemt antal minutter. Det skærper opmærksomheden, at der er tid på opgaven. Man bliver heller ikke så kræsen. Skyd gerne flere billeder af hvert ord, så er der lidt at vælge imellem. Derhjemme redigerer og udvælger du de billeder, du vil bruge.

Find et passende medie til at dele dine billeder på. Inviter venner og familie til at de din fotokunst.

Held og lykke med udfordringen.

Her er et af mine smukkeste minder fra en dykkertur på Bali. En pygmæ-søhest. Det er ikke til at se på dette billede, men den er mindre end min pegefingernegl. Et fantastisk billede!

Pygmae seahorse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *