I dag skal du lære noget nyt – opgaven er ganske simpel. Du skal prøve kræfter med noget, du ikke ved hvordan man gør i forvejen. Inden du ”forelsker” dig i en rigtig god ide, så skal du lige finde ud af om du har materialerne til aktiviteten. Nogle materiale er dyre og ikke lige til at få fingrene i – f.eks. hvis du gerne vil lære at spille på Ukulele, men ikke ejer instrumentet. Du skal også lige huske at få tilladelse til at bruge samtlige æg i køleskabet, når du forsøger dig med at lave en ostesouffle. Held og lykke med det projekt….

Jeg har fundet rigtig mange sjove ideer på You tube. I søgefeltet skrev jeg blot ”lær at….” eller på engelsk ”tutorials” – det vælter frem med spændende aktiviteter.

 Du kan f.eks. lære at:

  • Trylle med kort
  • Spille på skeer
  • Lave ballondyr
  • Skrive en sang

Plus tusinde andre sjove ideer.

Overvej lige om det er i disse tider, du skal udfordre dig selv ultra fysisk eller med redskaber, du ikke har erfaring med…du skal undgå skader!

Jeg har valgt, at udfordre mig selv på disse tre aktiviteter – jeg skal lære, at

  • hækle en vatrondel. Jeg kan godt hækle, men jeg har givet op på rondellen flere gange. Denne gang skal det lykkes.
  • sy et mundbind.
  • tegne et naturlandskab. Jeg plejer, at tegne tændstiks mænd, så det her bliver min største udfordring.

I morgen lørdag d. 20 marts vil du kunne se resultaterne af mine tre aktiviteter på min Instagram profil.

Du kan dele dine erfaringer med venner og familier på de sociale medier, hvis du har lyst til at ”prale” med dine nye evner. Hvis du vil brillere med dine nye evner, kunne du jo lave en You tube video, hvor du selv prøver kræfter med at lære andre noget, som du er blevet rigtig god til.

Du kunne jo være super dygtig til at lakere negle eller være en ørn til at bygge mindcraft. Du kunne filme en Masterclass video, hvor du laver en karantæne kage. Eller en video der viser hvordan du gør din cykel forårsklar. Du kender dig selv og dine evner – vælg den evne du er mest tryg ved. Find så en You tube film, der forklarer hvordan man laver en film….

Nu er du godt i gang med at blive You tube influencer. Glæd dig allerede nu til din invitation til Guldtuben 2020.

Sidst, men ikke mindst, så kunne du udfordre et andet medlem fra din familie eller en ven/veninde. Hver deltager vælger et par ”lær-noget-nyt-aktiviteter”, som man vil udfordre den anden deltager med. Der trækkes en ” lær-noget-nyt-aktivitet” og udfordringer er nu i gang. Beslut den tid, der er til rådighed og gå så i gang med at lære noget nyt.

Husk at det skal være sjovt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *