Min forkærlighed for oprydning er stor – jeg trives ganske enkelt bedre i et hjem, hvor ting har en bestemt plads – det indrømmer jeg gerne.
Oprydning er også et tema, der fortsætter ud i fyrrummet, hvor jeg i en årrække har haft 3 spande med låg til pap, plast og papir. Når spandene er fyldte – og det sker desværre alt for ofte, så går turen videre til skuret til deponi indtil storskraldsordningen kommer forbi eller det er tid til et besøg på Argo – vores lokale genbrugsplads.
Selvom jeg gør mig store anstrengelser for at undgå både ”fyld-i-spand” og ikke mindst deponiet, så bugner de 3 spande – og i særdeleshed plastikspanden, efter blot et par dage.
Det irriterer mig! Og det udfordrer mig!
Unødvendig emballage
Jeg kunne nemt gå på kompromis med mine frugt- og grønt indkøb. Så ville min indkøbskurv være fyldt med varer, der enten er sprøjtet med pesticider eller overfladebehandlet med et lag voks, som er tilsat et eller flere kemiske midler mod f.eks. skimmelsvampe. Så tilvælger jeg enten et ekstra stort arbejde med at fjerne alle levn fra overfladebehandlingerne og sprøjtningen med pesticider eller så spiser jeg blot varerne. Den mængde af pesticider som vi ophober i vores kroppe er meget lav – derfor vides det ikke med sikkerhed, hvilken effekt det har endnu. Dog bør vi være ekstra opmærksomme ved graviditet, spædbørn og rollinger.
Se mere på: http://www.dr.dk/levnu/mad/oekologiske-citrusfrugter-vinder-frem
bedrelivsstil.dk/saadan-vasker-pesticider-dine-frugter/
Jeg vil ikke gå på kompromis med mine frugt- og grønt indkøb. Jeg vil fortsætte med at købe økologiske varer i det omfang, der giver mening i min husholdning. Og blandt andet derfor bugner min plastspand af emballage fra Colombianske bananer, spanske peberfrugter og danske agurker. Jeg river det ene stykke plast af efter det andet og indsamler det pænt efter kategori i min spand. Jeg har god samvittighed over for min krop, men absolut ikke over for miljøet.
Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor mine økologiske varer skal pakkes ind i ikke nedbrydeligt plast……derfor kontaktede jeg ”min” banan-distributør med denne forespørgsel. Jeg afventer stadig svar efter 3 måneders ventetid. Den havde jeg nok set komme…
Tænk engang, hvis vi kunne nyde varer uden pesticider indpakket i bæredygtig emballage – det er jo næsten et kinderæg! Ja, det koster sikkert lidt her og der, men på den lange bane, så giver det mening!
Plastik – uden fremtid
Vi bliver ved plastikken – for mig er det en grundtanke, at sortere alt hvad jeg kan. Pap, papir, glas og metaller er forholdsvist nemt at sortere og genanvende, men plastik er en helt anden sag.
Det er ikke altid fordelagtigt, hverken ud fra et miljømæssigt eller økonomisk perspektiv, at sortere, indsamle og genanvende plastikken. Selvom vi sorterer som små piger i en perlebutik, så er der desværre flere forhindringer der spænder ben for genbrugstanken. Læs blot denne artikel fra Jyllandsposten, der kortlægger nogle af de problematikker, der er i forbindelse med genanvendelse af det indsamlede plast.
jyllands-posten.dk/indland/ECE10855828/vi-samler-plast-som-aldrig-foer-kun-15-pct-genbruges/
Derfor er det et tveægget sværd, jeg befinder mig på i min daglige plastsortering. Jeg tror nemlig ikke på, at det er den rigtige løsning – det er i hvert fald ikke en langsigtede løsning at indsamle plasten og forsøge at genanvende den. I de fleste tilfælde bliver det med den tilgængelige teknologi kun til downcycling, ikke recycling eller upcycling.
Når skraldevognen har været forbi, så ejer kommunen mit plastik – de har den såkaldte anvisningsret og kan gøre lige hvad de vil med det. Mange kommuner brænder plastet sammen med andet husholdningsaffald, mens andre kommuner sender det videre i systemet – indtil fornylig Kina…
Faktisk er Danmark et af de allerdårligste lande i Europa til at genanvende plast fra vores husholdning. Helt ærligt – det er for ringe taget i betragtning af hvor mange årtier vi har affaldssorteret! Man kunne være nysgerrig på hvorfor vi ikke har været med på vognen noget før…
Tilbage til kommunernes anvisningsret. Hvis man vil den til livs, så kræver det at Folketinget vedtager en lovændring. Det vil betyde, at private virksomheder vil kunne udvikle nye, grønne forretningsmodeller til gavn for miljøet – det giver mening!
De bæredygtige alternativer
Plast er lavet af olie og gas – de fossile brændsler. De kloge siger, at disse brændsler bliver en mangelvarer inden for de næste 50 år. Så er min tanke da om disse sparsomme dråber (olien) skal anvendes til produktion af ikke bæredygtige produkter, når markedet har flere grønne alternativer til rådighed? Det giver jo ingen mening, vel?
Og ja, der er virkelig mange grønne alternativer på markedet i dag – i min transition fra grøn til bæredygtig, har jeg indkøbt temmelig mange nye ting. Disse ankommer i papkasser fra Hjemis J, med halm, aviser og ikke mindst med biofyld. Jeg glædes hver gang! Og dog – det er igen det tveæggede sværd. Hvis vi skal erstatte plastik med biomasse, så som majsstivelse, bambus og sukkerrørsfibre og halm, så ender vi i en helt anden boldgang – nemlig mangel på dyrkningsarealer.
Med den estimerede 9 milliarder mennesker, som denne planet snart huser, så bliver der pres på dyrkningsarealerne. Tænk blot på den mængde af fødevarer, det vil kræve – for ikke at tale om det areal, som produktionsdyrene har behov for både til græsning, ophold og til deres fødegrundlag – her mener jeg halm, majs og soja.
Det tager helt pusten fra mig, når jeg tænker over det. Vi har virkelig brug for innovative hoveder til at udvikle løsninger på det problem – indtil da, så tænker jeg at vi kunne nedsætte vores forbrug af plast all round. Overvej nyindkøb en ekstra gang – need to have or nice to have? Og så for øvrigt støtte de grønne alternative løsninger indtil vi finder på de mere langsigtede.
Tjek min Pinterest for gode ideer til hvordan man kan nedsætte plastikforbruget.