De 4 mest vigtige ting i mit liv!

Der blev tænkt store tanker i den første halvdel af sidste uge – jeg har reflekteret meget over den udfordring jeg gav mig selv sidste søndag. Da jeg så satte mig ned med papiret foran mig, ja, så tog det ingen tid at nedskrive de 4 mest vigtige ting i mit liv. I den oprindelige udfordring fra http://www.zenhabits.net/simple-living-manifesto-72-ideas-to-simplify-your-life/ skal man opstille en top 4-5 over de mest vigtige ting i ens liv. Jeg blev i tvivl om matematikken.

4-5 af de mest vigtige ting i mit liv – hvad betyder tallene egentligt? Kan man virkelig reducere vores komplekse liv til kun at have 4-5 mest vigtige ting i livet? Hvordan graduerer man de mest vigtige ting i ens liv? Jeg valgte, at lave min liste uden at lave en top 4-5.

Udfordringen skulle give mig overblik over de ”ting”, der har den største værdi for mig. Derefter skulle jeg overveje, hvordan jeg finder tid til netop disse 4-5 ”ting” og samtidig overveje, hvordan jeg så bruger den tid bedst muligt. I dette indlæg vil jeg uddybe mine 4 valg.

I vilkårlig orden

Arbejdet – mit arbejde er super vigtigt for mig. Jeg elsker at undervise og jeg elsker især, at undervise i fagene fysik, kemi og biologi. Jeg har undervist i grundskolen siden 2001.

Jeg har en baggrund som samfundsfaglig student, så det naturfaglige lå ikke lige til højrebenet for mig. På seminariet valgte jeg biologi på linje og jeg brugte utallige timer på at forstå de komplekse kredsløb, Kreb´s cyklus, proteinsyntesen…..for bare at nævne nogle enkelte benspændere.

Jeg valgte, ydermere at læse fysik/kemi i min fritid – jeg glemmer aldrig den første gang, jeg sad sammen med resten af klassen og skulle lave en begrebskort over atomets opbygning. Jeg havde absolut ingen viden, der kunne støtte mig – det syntes komplet umuligt, at gennemføre et linjefag uden at have nogen som helst forforståelse for f.eks. elementarpartikler, elektriske ladninger, spektralanalyser, kræfter….alt var nyt for mig! Stejl læringskurve kan man vist rolig sige.

Min tilgang til naturfagene i grundskolen er, at jeg godt kan forstå at det kan være svært – det var det også for mig og det er det stadigvæk. Jeg læser ofte op på mine fag – de fleste bøger på mit natbord ud over krydsordene er fagbøger.

Jeg underviser naturfag, som jeg selv ville have ønsket, at nogen havde undervist mig. Jeg skaber virkelighedsnære problematikker, som eleverne bliver klædt på til at kunne løse.  

Mit job er vigtigt for mig, fordi jeg er med til at præge den næste generation, både fagligt, socialt og personligt. Som naturfagslærer kan det være svært at komme tæt på eleverne, da man oftest er ugens gæst. På min arbejdsplads er vi i udskolingen meget priviligeret, da vi har en kontaktlærerordning. De fleste af os har nogle elever vi er kontaktlærere for, hvilket betyder at vi er deres primær omsorgsperson i skolen. Det har stor betydning for min lærerrolle.

Den bæredygtige mission

Det kan jo ikke komme som nogen overraskelse for nogen af mine læsere, at jeg er meget interesseret i min bæredygtige udfordring – det at skulle omstille min livsstil til at blive mere grøn, bæredygtig og minimalistisk.

Missionen betyder meget for mig – den er i gang med at ændre på mange af mine værdier, hvilket betyder, at jeg skal revurdere store dele af mit liv. Det kræver energi og forståelse for mange andre end bare mig selv.

Jeg er selvfølgelig også vildt nysgerrig på hvordan udfordringen lander, når året er forbi – hvor godt kom jeg i mål med de meget forskellige del-udfordringer? Hvilke blev jeg nødt til at nedjustere på, hvilke har jeg måtte skyde helt til hjørne og hvilke fik større medvind end jeg har regnet med?

Der er stadig så mange ubekendte i denne ligning, at det lige nu er svært, at komme med nogen udtalelser endnu om effekten og dog. Jeg oplever allerede, at jeg har foretaget ændringer i mit liv, som jeg er meget begejstret for – f.eks. de nye grønne madvaner, de sæsonbestemte frugt- og grønt indkøb, reduceringen af plastik i min husholdning, tilgangen til indkøb af nye ting for ikke at glemme stop madspild!

Jeg glæder mig til stadighed over alt det nye jeg skal lære for at missionen bliver så bred som mulig.

Den nære familie

Med begge børn ude af reden er vi kun to tilbage i huset ud over den røde kat Charlie.

Hver onsdag mødes mine to bonusunger og mine egne unger hjemme hos os, hvor der hygges med mad, hverdagssnak og spil. Det er én af det vigtigste beslutninger, vi har foretaget sammen – at vi vil vores fælles unger. Vores dør er selvfølgelig altid åben, hvis der er behov for os – det tænker jeg at de godt ved.

Der er ikke så mange personer i mine ungers liv – halvdelen af deres familien bor i Skotland. Derfor er det så meget mere vigtigt for mig, at være der for dem, hvis og når de har brug for mig – og det er ligeså vigtigt, at jeg forstår min besøgstid!

At være en ravnemor er ikke noget positivt udtryk – at være en bjørnemor har også nogle hængepartier. De skal jo lære at klare sig selv og ikke være afhængig af deres mor – nemmere sagt end gjort, når man altid har været alene med dem.

Det var noget nemmere, da de var små – der hvor man havde kontrol over deres liv. Der hvor man gik i seng vidende, at de havde spist godt, lavet lektier, var blevet vasket, havde børstet tænder, havde fået læst godnathistorier og der hvor jeg havde hørt de sidste krampetrængninger af røverhistorier, fordi de ikke ville i seng.

Jeg ved tæt på ingenting i dag – hvis jeg skriver, så får jeg oftest et svar, men ikke altid. Sådan er det lige nu – og det stiller jeg mig tilfreds med – nogle gange…..og så erindrer jeg lige i hvilket omfang jeg tog kontakt til min familie, da jeg var flyttet hjemmefra – ikke så ofte kan jeg godt afsløre.

De 4 unger er vidt forskellige – de er mellem 18 og 24 år, de er totalt forskellige steder i livet og har meget forskellige håb og drømme. De har meget forskellige behov for vores hjælp – et lyttende øre, en hjælpende hånd, en vejledende samtale, en pep-tale – eller et godt råd. Jeg tænker, at et gratis måltid mad også er en fin ting, når man er fraflyttet det fyldte køleskab.

Jeg holder meget af onsdag aften klokken 18, hvor der er plads til platte vittigheder, ordgejl, konkurrencer og temmelig mange diskussioner. Der er plads til veganere, pandekager med is, Sequence og ugen der gik-historierne. Der er plads til afsløring af nye kærester, til irritation over tyske stile og til skulderklap over nye erobringer. Onsdage er bare helt specielle!

P.S. Jeg nøjes ikke med onsdage, når der kommer børnebørn – intet klippekort til mig – jeg skal have årskort!

P.P.S. der er også en ganske speciel plads i mit hjerte til min partner. Det ved han godt.

Naturen

”Jeg er vild med at være udenfor” – en brugt sætning, tænker jeg. Men når jeg kigger tilbage på min barndom, så var vi alle sammen udenfor dengang i 70érne. Jeg blev spejder 76 eller 77 – og fastholdt den interesse indtil jeg gik i 8 klasse. Spejder blev lagt på hylden og det var først i 98, at jeg igen tog det blå tørklæde på denne gang som leder.

Med begge unger solidt plantet i bevægelsen, fik vi mange års fantastiske oplevelser sammen – fra stroppeture i det danske landskab til klatreture i Schweitz. I 2010 stoppede jeg som leder og begav mig ud på nye udendørs eventyr med min nye partner.

Vi har i tidsrummet 2010 til julen 2018 rejst verden rundt – udforsket Costa Ricas regnskove, været på cykeltur i Sri Lanka, trekket Everest Basecamp, dykket på Bali, kulturrejse mange forskellige steder i Europa og gennemtravet TMB – tour Mont Blanc stien utallige gange med telt, soveposer og frysetørret mad.

Jeg elsker at ligge i teltet efter en lang dags vandring. Jeg elsker virkelig frysetørret mad, når jeg vandrer – det hører sig til. Det gør natteroderiet også – det at skulle op om natten for at tisse. Jeg elsker at dele bjergene med min partner – han sætter også pris på storheden, stilheden og lige en ekstra kop kaffe, hvis der er mere vand.

Derude er der ultimativ frihed – det er bare det ene ben foran det andet. Tankerne falder på plads – der er ro i hele kroppen, også på øverste etage. Jeg nyder af den oplagrede energi i lang tid efter, at vi er kommet hjem igen.

Jo, jeg vil mene, at naturen hører til på min liste over de 4 vigtigste ting i mit liv. Natur er nemlig også vores have, drivhuset, min gåtur hjem fra arbejdet, vores vandreture rundt om i Danmark – det er en cykeltur til stranden for at købe is og en gåtur i skoven med termokanden.  

Det er min liste – har du mod på at lave din egen liste over de mest vigtige ting i dit liv?