Jeg har rigtig god samvittighed. Min oprydning har resulteret i følgende:

  • Temmelig mange poser blev afleveret hos den lokale Folkekirkens Korshær, alt fra nips til en stol, forladt af en fraflyttet unge.
  • Alt for mange poser måtte desværre videre til Kara L det blev naturligvis sorteret efter alle regler og vejledninger.
  • Tøj som ikke længere faldt i god smag eller aldrig blev brugt blev enten sat til salg på Trendsales eller sat til salg i vores biks på jobbet – en super god idé for øvrigt.
  • Jeg har stadig kasser med de ting, jeg ikke er helt klar til at skille mig af med endnu. Put on hold kasserne vil jeg tilse igen om nogle måneder – måske skifter jeg mening.

Mit mål var at få et overblik over husets indhold fra loft til gulv. Målet var at reducere mængden i forhold til ”nice to have mod need to have”. For os betød det, at loftet nu er tomt. Så tomt som det kan blive – ud over stolene vi bruger, når vi har mange gæster og kattens transportkasse.

Skabe og skuffer er rengjorte, gamle ting og sager som havde udlevet brugslivet kom videre og følelsen af det tomme lærred opstod langsomt. Nu kan jeg påbegynde min bæredygtige mission på alle 100 km2. Nu er det tydeligt, hvor jeg skal sætte ind først, så jeg kan opleve succes og dermed høste de lavt hængende frugter.

Manillamærker

I dette indlæg vil jeg dele mine erfaringer og ideer til, hvordan man kan skabe en bæredygtig garderobe.

Jeg har igennem et stykke tid arbejdet med at skabe en bæredygtig garderobe. Årsagen til interessen for en bæredygtig garderobe blev skærpet efter at jeg havde lavet dette forsøg.

Jeg havde hængt et manillamærke på alle bøjlerne, hvor jeg skrev datoen på, når jeg havde haft et stykke tøj på. Efter 3 måneder var det tydeligt, at jeg var ejeren af flere stykke tøj, som jeg aldrig havde på. Der var også mange stykker tøj, som kun sjældent blev brugt, mens andre stykker tøj virkelig blev brugt ofte. Det var et spændende forsøg, som jeg kan anbefale til jer.

Jeg valgte, at skille mig af med de stykker, jeg ikke gik med. De kom i posen til genbrug, noget tog jeg med på arbejde mens andet blev solgt på Trendsales.

De mest brugte stykker tøj var alle i den samme minimalistiske stil og fremstillet af de samme materialer – tencel, lyocell, genbrugsmaterialer og økologisk bomuld. Jeg opdagede, at jeg ikke købte modeindustriens seneste trends, men havde godt styr på mine præferencer.

Mange af mine kjoler har jeg haft i rigtig mange år; de er af god kvalitet og tidsløse. For mig handler det ikke om kvantitet, men kvalitet. Jeg vil gerne have en garderobe med få dyre stykker tøj, som kan sættes sammen på mange forskellige måder – det man kalder en capsule wardrobe. Tjek min Pinterest for gode ideer til at skabe en capsule wardrobe og hvordan man kan sortere ens garderobe på.

Betinas liste – a capsule wardrobe

Jeg valgte derfor, at lave en årstidsbestemt liste – sommer og vinter, hvor jeg udvalgte de stykker tøj, jeg gerne ville tilføje og som nemt kunne indgå i min capsule wardrobe. Jeg er ikke klar til at forsøge mig med Replace – don´t add endnu, men på sigt kunne det være en rigtig spændende udfordring.

Når min liste er færdig, er der billeder, købssted og pris på det tøj, som jeg gerne vil berige mig selv med. Jeg holder mig naturligvis orienteret på nettet og i nyhedsbreve i forhold til udsalg.

Mine personlige præferencer for nyt tøj er uden tvivl anvendelse af bæredygtige materialer i produktionen, men det betyder også noget at producenterne indtænker de sociale forhold, der er i fremstillingen af tøjet.

Jeg synes, at det er rigtigt svært at gennemskue om forholdene i en vis produktion er sikker og vil ønske at det var langt mere gennemskueligt end det er i dag. Tænk bare på Rana Plaza-bygningen i Bangladesh, som kollapsede grundet elendige sikkerhedsforhold og som kostede mindst 1000 mennesker livet.

Hvordan forholder I jer til den manglende gennemskuelighed vedrørende sikkerhed og arbejdsforhold i den kæmpemæssige tekstilindustri, der har over 22 millioner mennesker ansat?

Fast fashion isn´t free. Someone somewhere is paying

”Fast fashion isn´t free. Someone somewhere is paying” er et udsagn, som jeg ofte tænker på, når forretningerne bugner af nye varer flere gange om året –  når reklamerne viser den ene kollektion efter den anden – det vil ingen ende tage, før vi som forbrugere vælger at sige fra.

”Det bedste man som klimabevidst forbruger kan gøre, er at købe mindre tøj i en bedre kvalitet” – udtaler Michela Minter, sekretariatsleder fra tænketanken Concito på https://groenforskel.dk/fokus-baeredygtig-mode/ Det er en artikel, som jeg gerne vil anbefale jer at læse. Her er der fokus på, hvordan vi som forbrugere og industrien har et fælles ansvar i forhold til at gøre både produktion og produkter mere bæredygtige.

Tid til etiske refleksioner, modige valg og god samvittighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *