Hvordan bryder man med dårlige vaner? Hvordan i al verden skaber og fastholder man en ny?
Vi har vel alle været ned af den ihærdige sti med fuld gas, for pludselig at løbe tør for energi uden at komme i mål? Jeg erindrer i hvert fald mine egne fejlslagne forsøg på f.eks. at nedsætte sukkerforbruget, at være mere kritisk med hvilke TV-programmer, jeg skulle misbruge min tid med for ikke at nævne de indkøbte løbesko, der sjældent kommer op i hastighed.
I virkeligheden er vanebrud temmelig svært fra start til slut. Vi snakker om det hele tiden – om alle vores gode intentioner og om den forskel vanebruddet vil gøre i vores liv, hvis det lykkes for os. Om det drejer sig om ændringer af kost eller motion, om ryge-eller alkoholstop eller andre vanebrud, så er det forbundet med slid fra start til slut!
Os, der træner vanebrud har brug for hjælp – jeg har brug for hjælp til min omlægning mod en mere bæredygtig livsstil. Det vælter ikke bare ud af ærmet. De gode ideer trænger sig bare ikke på. Jeg ser ikke alle mulighederne fra start af. Hvis det var så nemt, at ændre vaner, så var vi nok ikke kommet i den situation, som vi er i nu…..tænker jeg. De kloge siger, at hvis alle i verden havde det samme forbrug som os i Danmark, ja så skulle vi bruge et par jordkloder til – og det er jo næppe en mulig løsning.
Hjælpen fandt jeg som meget andet på nettet i form af artikler, der forklarer teknikker til hvordan man kan bryde vaner, fastholde den omlagte vane eller hvordan man kan skabe nye vaner. Jeg er bevidst om begrebet afhængighed, barndommens overbevisninger og neuronnetværk, men vælger at lægge fokus på mine egne erfaringer med nogle af disse teknikker.
Start i det små
Det er hørt før, at man skal passe på med at slå for stort brød op, så mit udgangspunkt er at bruge hele året – 2019 – på at omlægge livsstil. Jeg har stilladseret en skabelon for processen – en slags milepælsplan, der skal skabe overblik og synliggøre mine delmål.
Èt delmål er at afvikle visse genstande i husholdningen, så min motivation bliver stimuleret hver gang, jeg finder et produkt eller en rigtig god ide, som jeg kan realisere uden de store anstrengelser. Det kan være lækre GOTS certificeret håndklæder, rengøringsartikler fra Maistic eller mit nyindkøbte vaskeæg Ecoegg.
Jeg bliver så motiveret af alle de bæredygtige kræfter, jeg møder på Instagram – jeg mærker, at bevægelsen er i fuld gang og at der også er plads til mig. Det giver mig mod til at fortsætte livsstilændringen og det varmer i den grad at vide at man er i rigtig godt selskab.
Hvordan fastholder du din motivation for dit vanebrud? What keeps you going?
Plan B
Hvad gør jeg lige, hvis jeg falder over en helt igennem lækker kjole i polyester, som lige er min stil, i mine farver og i mit snit – så ovenikøbet skriger ”så køb mig dog!”?
Hvad er plan B, når Betina pludselig står med bøjlen i hånden og glædes over en 50% besparelse? Det måtte jo ske på et eller andet tidspunkt. Det skete også i sidste uge, at jeg netop stod i den situation. Min plan B er: sov på det, søde. Hæng bøjlen tilbage og sov på det.
I mellemtiden debatterede jeg med mig selv – om kjolen ikke repræsenterede alt det jeg i virkeligheden tager afstand fra? Polyester er et termoplastprodukt, som jeg ikke bifalder. Der er intet bæredygtigt over det mærke, jeg havde forelsket mig i. Ingen certifikater i forhold til miljø eller arbejdsforhold.
Jeg holdt mig til plan B og jeg er rigtig glad for den beslutning. Faktisk gav den mig endnu mere gejst, netop fordi jeg beviste over for mig selv, at min plan B virkede.
Hvad er din plan B, når du pludselig bliver konfronteret med dit drug? Hvordan undgår du at falde i? Hvordan belønner du din hjerne, hvis du ikke falder i?
Skab en ny vane
Det er en udfordring at bryde en mangeårig vane. Hvordan går man fra ivrig put-i-posen til afbalanceret non-shopper med hang til at medbringe egen økologisk bambusfiberkop på cafebesøg? De kloge siger, at man skal udskifte den dårlige vane med en god vane – det er vigtigt, at man ikke efterlader et tomrum, for så er der større chance for tilbagefald.
Min nye gode vane er i virkeligheden ikke én, men mange. Jeg tænker virkelig over mit forbrug i alle henseender. Vi har indført kødfrie dage, jeg indkøber så vidt muligt økologiske varer, jeg har mange overvejelser omkring mængden af plastik i min hverdag og jeg er langt mere åben over for nye bæredygtige ideer, der vil kræve en ændring af mine eksisterende ”dårlige” vaner.
Mit udgangspunkt er: hvad jeg så end gør på min bæredygtige mission, så gør det en forskel!
Hvordan påbegyndte du din vanebruds-rejse? Hvilke nye gode vaner tog du til dig?
Husk din motivation!
Min motivation er forbundet med et brændende ønske om, at vi i fællesskab kan gøre en forskel. Jeg bliver fanden i voldsk, når den bæredygtige mission modarbejdes politisk både nationalt og globalt. Det er da demotiverende, når nye billeder af skovrydning i Amazonas dukker op igen – den kamp påbegyndte Greenpeace jo for mange år siden. Der er sikkert et utal af lignende eksempler, men det skaber ikke særlig god stemning.
Jeg husker min motivation – på bundlinjen er det ikke mindre end ønsket om børnebørn. Jeg kan ikke lade stå til – som man siger på “amerikansk” – not on my watch!
Forpligt dig!
Jeg har valgt at forpligte mig offentligt med denne blog – det siges, at man bør nedskrive forpligtigelsen og lade andre vide af den. Hermed får andre indsigt i vaneændringen og kan støtte op undervejs.
Det er nemt at dele billeder og rejsedagbøger med andre – det er noget helt andet, når man skal dele en livsstilændring, synes jeg. Her blotter man sig og er sårbar på et helt andet niveau. Der er jo mulighed for at man fejler. At man ikke kommer i mål med det man satte sig for. Sådan er livet vel generelt – at nogle gange fejler man, andre gange oplever man succes.
Min hurtige løsning på fejl er en elastik på håndleddet, svirp og mærk efter – move on! Ja, du faldt i – rejs dig op, børst knæet og kom videre. Brug energien på noget andet end at fastholde fejlen – det mærkes så godt, når man hurtigt kommer videre. Find de små virkemidler som giver dig opdrift – en kop kaffe, en godt stykke chokolade, et grin eller kram – vi giver vores hjerner det de efterlyser – dopaminen uden at gå på kompromis med vores mission.
Den langsigtede løsning har jeg ikke….men jeg tror på, at den er i os alle sammen. Opdrift – evne til at “flyde” ovenpå, selv når vi oplever massiv modstand – f.eks. ved dødsfald eller lignende. Opdrift ligger dybt i os. Også når vi fejler et rygestop. Når vægten viser mer end sidst eller når livet gør for ondt til ikke at dulme smerterne i alkohol.
Vi kan heldigvis hjælpe hinanden med opdrift; støtte og opmuntre hinanden i vores vanebrud, snakke om det svære – være åben og gør oprør med tabuerne, være nærværende. Man har større chance for succes, hvis man har den rette hjælp – det er vel næppe nyt.
Hvordan har du forpligtet dig på dit vanebrud? Har du lavet en kontrakt med dig selv? Har du lovet din hjerne en belønning? Er du alene med dit vanebrud eller har du opbakning?
Hvordan i al verden kom du fra start til slut i dit vanebrud?
Jeg ønsker jer alle sammen held og lykke med jeres vanebrud – god vind!